Corona overskygger valget i Catalonien: - Det politiske spil siger mig ikke noget længere, siger vælger
I Catalonien er der i dag afholdt valg til det regionale parlament, og det bliver en test af, hvor stærkt selvstændighedsbevægelsen står.
Det er afsprittede hænder, stor fysisk afstand og valgtilforordnede med mundmind og plastikhandsker, der kendetegner dagens parlamentsvalg i den spanske region Catalonien.
Sammenlignet med tidligere valg i regionen, er valghandlingen i dag en noget afdæmpet affære, hvor selvstændighed ellers plejer at være det altoverskyggende tema.
- Man taler nok ikke så meget om selvstændigheden længere. Det har selvfølgelig har været oppe at vende i forbindelse med valget, men med corona-pandemien så tror jeg ikke, løsrivelsen har så meget fokus her, siger grønthandler Montserat Romera.
Også hos pensionist Mateo Merino er prioriteringerne skiftet:
- For mig er det vigtigste valgtema sundheden, og hvordan det går med den. Det politiske spil siger mig ikke noget længere, siger pensionist Mateo Merino.
Bekymring hos valgtilforordnede
Corona-krisen har stjålet dagsordenen - både som valgtema og på et mere praktisk plan.
Frem mod valget har op mod en tredjedel af de valgtilforordnede bedt om at blive fritaget fra tjeneste af frygt for at blive smittet.
Også rekordmange har valgt at brevstemme - i alt 300.000 cataloniere. Det er stadig kun en del af de 5,5 millioner stemmeberettigede, men tre en halv gange så mange som ved parlamentsvalget i regionen i 2017.
- Der hersker en vis bekymring, når man taler med catalonierne om at blive smittet, fordi pandemien er meget voldsom her i Spanien. Så voldsom, at det har påvirket den måde, valget foregår på, siger TV 2s korrespondent i Spanien, Jeppe Krogager.
Lige nu er over en halv million smittet med covid-19 i Catalonien og næsten 10.000 er døde som følge af sygdommen. Pensionist Antonio Martinez havde dog trodset frygten for smitte i dag:
- Jeg er bekymret, men det er min pligt som borger, så jeg er mødt op for at stemme. Men jeg synes ikke, det er passende at afholde valg under en pandemi, sagde han.
Ikke en gentagelse af valget i 17
Uanset om vinderne af dagens valg er separatistpartierne, der nu har regeringsmagten i Catalonien, eller Socialisterne, som har magten i Spaniels centralregering, så er folkestemningen i dag langt fra den, man så ved afstemningen om selvstændighed i 2017.
Her var der tusinder i gaderne, der var voldelige sammenstød med politiet, og det hele mundede ud i en kaotisk og kortlivet erklæring om selvstændighed.
- Konflikten toppede i 2017 og 18. De catalanske separatistledere blev retsforfulgt og fik lange fængselsstraffe på op til 12-13 år. Blandt andet Carles Puigdemont, tidligere præsident i Catalonien, flygtede til Belgien i eksil, forklarer Jeppe Krogager.
Desuden havde den politiske uro store konsekvenser for Cataloniens økonomi. Og derfor har pandemien ramt ekstra hårdt på pengepungen.
- Det kan man mærke, når man taler med de cataloniere, der ønsker selvstændighed. De ønsker stadig at løsrive sig, men prioriterer sundhedsvæsnet og hjælpepakker til at få økonomien i gang igen, siger Jeppe Krogager.
Tæt løb
I de seneste meningsmålinger fører Socialisterne, som er imod en løsrivelse fra Spanien, med en meget lille margin. Hvis de vandt, ville de stadig have brug for støttepartier for at kunne danne den første anti-løsrivelsesregering i ni år.
- Umiddelbart ser det ikke ud til, at der bliver et absolut flertal til nogle af siderne, vurderer Jeppe Krogager.
Men hvis separatisterne alligevel skulle gå hen og få et flertal, ville en ny erklæring om selvstændighed være meget usandsynlig, eftersom bevægelsen er splittet mellem en moderat og en mere konfrontatorisk tilgang til selvstændighedsspørgsmålet, og de mest fremtrædende separatistledere sidder fængslet.
- Der er stadig en masse, der summer, og separatisterne har stadig målet om at løsrive sig. Men lige nu er det ikke det, der fylder.
Valgresultatet forventes at være offentliggjort senest i morgen.