Udland

Dronning Elizabeth arbejdede imod lov, der kunne afsløre hendes private formue

Ifølge The Guardian har den britiske dronning Elizabeth i 1970'erne lobbyet mod en lov, der kunne afsløre, hvor stor hendes private formue er.

Personlige juvelkollektioner, skræddersyede designsæt og ejendomme til hundredvis af millioner.

De fleste overraskes nok ikke over, at Dronning Elizabeth d. 2. af Storbritannien er velhavende. Men nu afslører den britiske avis The Guardian, at dronningen aktivt – og med succes - har arbejdet imod, at offentligheden skulle kunne finde ud af, præcis hvor velhavende hun er, fordi det ville være "pinligt".

Loven har holdt monarkens private aktiebeholdninger og investeringer hemmelige i årtier.

En afsløring overfor enhver given person ville være pinlig

Tjenestemand i det britiske handelsministerium, 1973

Afslørende lov

Ifølge de dokumenter, som avisen har fået indsigt i, lagde Dronning Elizabeths private advokat, Matthew Farrer, pres på de ministre, der i 1973 ville indføre en lov om transparens.

Loven skulle gøre det enklere at se, hvem der reelt ejede aktier i børsnoterede selskaber for at gøre det umuligt for storinvestorer at skjule dette via skuffeselskaber.

Dermed ville loven også give offentligheden indsigt i monarkens aktiebeholdning, men det fik Dronning Elizabeths advokat altså stoppet.

For ”pinligt” for offentlighedens øjne

Et referat af en samtale fra november 1973 mellem dronningens advokat og tjenestemænd i det britiske handelsministerie afslører de bekymringer, Dronning Elizabeth havde i forhold til loven:

- Jeg har talt med Mr. Farrer (…) Jeg tror, hans klienter er bekymrede for risikoen ved en sådan afsløring, både i forhold til direktører for en virksomhed, såvel som aktionærer og offentligheden, udtalte tjenestemanden CM Drukker ifølge The Guardian i de afslørede dokumenter.

Det er den type indflydelse i lovgivning, som en lobbyist kun kan drømme om

Juraprofessor, Oxford University

Mest opsigtsvækkende var begrundelsen, som advokaten gav tjenestemanden:

- Han (Matthew Farrer) argumenterer for, at det ikke alene er på grund af risikoen for et utilsigtet eller indiskret læk, men også fordi en afsløring overfor enhver given person ville være pinlig.

Presset fra Kongehuset fik regeringens ministre til at lede efter en måde, de kunne gennemføre loven og samtidig undtage Dronningen fra den.

Klausul holdt formue hemmelig

Det førte til en klausul, der fritog statsoverhoveder fra loven – det vil sige regeringer, internationale organisationer og ikke mindst dronningen.

- Mit ministerium har diskuteret løsningen med dronningens juridiske rådgivere (…) De er enige i, at det er en fornuftig løsning på problemet, skrev Geoffrey Howe, daværende handelsminister.

Og dermed kom klausulen med i loven, som blev foreslået af Edward Heaths regering i 1973, men vedtaget under Labours Harold Wilson tre år senere i 1976.

Urgammel proces er perfekt for lobbyisme

Grunden til, at Dronning Elizabeth kunne nå at få ændret loven, skyldes en gammel formalitet i lovgivningsprocessen i det britiske folkestyre. Det såkaldte ”Queen’s consent” – dronningens samtykke.

Den giver hoffet indsigt i planlagt lovgivning, inden den præsenteres i parlamentet.

- Det er den type indflydelse i lovgivning, som en lobbyist kun kan drømme om, siger Thomas Adams, specialist i konstitutionel jura ved Oxford Universitet, til The Guardian.

Ifølge ham er det utvivlsomt, at Dronning Elizabeth udnyttede sin helt unikke mulighed for at påvirke landets love til sin egen fordel:

- Det virker tydeligt, at Kongehusets repræsentanter var med til at ændre lovgivningen, konkluderer han på baggrund af The Guardians afsløringer.

Kongehuset har ifølge BBC afvist, at Dronning Elizabeth har blokeret loven.