USA VALG

Joe Biden frygter, at Trump vil afsløre hemmeligheder

Joe Biden bryder med traditionen om at bruge tidligere præsidenter som rådgivere. Trump får ikke adgang til efterretningsbriefinger.

Præsident Joe Biden bryder nu med en gammel tradition i amerikansk politik og nægter at give sin forgænger, Donald Trump, regelmæssige briefinger om efterretningstjenesternes arbejde.

Briefingerne gives normalt til alle tidligere præsidenter for at sikre, at de er opdaterede på de seneste internationale udviklinger og kan rådgive den nuværende præsident, hvis han ønsker det.

Men det fortjener Donald Trump ikke, siger hans efterfølger i Det Hvide Hus:

- Jeg synes bare ikke, at der er grund til, at han skal have efterretningsbriefinger. Hvad skulle værdien være af det? Hvilken forskel kan han overhovedet gøre, bortset fra at han kan komme til at tale over sig?, siger Joe Biden i et interview med tv-stationen CBS.

Israelske oplysninger

Den bemærkning henviser til, at der i Donald Trumps præsidentperiode var flere sager, hvor Trump blev kritiseret for at afsløre materiale, der var stemplet ”fortroligt”.

Den mest opsigtsvækkende episode fandt sted i 2017, da Trump kun havde været præsident i nogle få måneder.

På et møde fortalte Trump den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov om noget efterretningsmateriale om Islamisk Stat, som USA havde fået fra Israel. Materialet blev betragtet som så hemmeligt, at de amerikanske efterretningstjenester kun i meget begrænset omfang havde delt det med USA’s allierede.

Donald Trump i Florida, efter at han har forladt Det Hvide Hus. Traditionen foreskriver, at han bliver holdt orienteret om den internationale situation – men det ser hans efterfølger, Joe Biden, ingen grund til.

Ifølge The New York Times var israelerne dengang rasende over, at Trump på den måde risikerede at afsløre deres kilder og efterretningsmetoder.

I første omgang afviste Det Hvide Hus dengang, at Trump skulle have afsløret fortrolige oplysninger. Men det forsvar skød Trump selv ned kort efter.

På Twitter bekræftede han, at han havde givet oplysningerne videre til Rusland og skrev, at han var i sin ”fulde ret” til at gøre det:

- Som præsident ønskede jeg at dele oplysninger, der havde med terrorisme og luftfartssikkerhed at gøre, med Rusland. Det har jeg fuld ret til at gøre. Både af humanitære grunde, og fordi jeg ønsker, at Rusland skal optrappe deres kamp mod Islamisk Stat og terrorisme, skrev Trump.

Mundtlige briefinger

Et andet eksempel er, da Trump i 2019 affotograferede et fortroligt amerikansk satellitbillede af iranske missilanlæg med sin mobiltelefon og delte det. Kritikere anklagede ham dengang for, at han ufrivilligt havde givet iranerne et indblik i, hvor præcis den amerikanske satellitovervågning af deres militæranlæg var.

Lyn-analyse

Præsident Biden henviser til, at Donald Trump tidligere har været åbenmundet om indholdet af briefingerne. Samt at Trump jævnligt har angrebet de efterretningstjenester, som står bag disse briefinger.

Men der er åbenlyst ikke særlig meget forsoning over sådan en drastisk beslutning.

Særligt, når Trump, siden han forlod Det Hvide Hus, ikke har bedt om at få en efterretningsbriefing.

Og hvis Bidens argument i bund og grund er, at der ikke er noget "behov" for Trump længere som ekspræsident, må man jo stille spørgsmålet, hvorfor andre tidligere præsidenter så fortsat skal have muligheden?

Trumps rådgivere i Det Hvide Hus har i pressen forklaret disse og andre mindre sikkerhedsbrister med, at Trump sjældent selv læste efterretningsrapporter, men foretrak, at hans rådgivere briefede ham mundtligt, skriver The New York Times. Det betød, at Trump ikke så de markeringer i efterretningsrapporterne, der viste, hvilke oplysninger der var hemmeligstemplede, og hvilke der kunne deles med offentligheden.

Sagerne betød, at der allerede før Bidens tiltrædelse var diskussion om, hvorvidt Trump skulle have efterretningsbriefinger på lige fod med de andre tidligere præsidenter som Barack Obama, George W. Bush, Bill Clinton og Jimmy Carter.

- Faktisk tror jeg, at nogle allierede efterretningsvæsener begyndte at tilbageholde information fra os, fordi de ikke stolede på, at præsidenten ville passe på oplysningerne og beskytte deres kilder og metoder, sagde formanden for Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, demokraten Adam Schiff i januar.