Brexit

Bødlerne fra borgerkrigen slår til mod Brexit

Efter Brexit er der nu frygt for, at ekstremistiske organisationer fra den blodige nordirske borgerkrig vender tilbage.

Bødlerne fra borgerkrigen har meldt sig igen i Nordirland. De skulle egentlig have afleveret våbnene og indstillet sig på den fred og velstand, der fulgte Langfredagsaftalen - den fred, som i 1998 sænkede sig over de seks nordirske grevskaber efter 20 års krig og terror med 3.500 døde og næsten 50.000 sårede civile og soldater.

Men Brexit er kommet i vejen, skriver Financial Times. Og vreden ligner nu pludselig det værste fra forrige århundrede.

Det er på havnen i Larne og i Belfast, at yderligtgående protestanter nu har slået til med deres trusler mod de toldere og inspektører, der tjekker varerne fra Storbritannien, der er sejlet over Det Irske Hav til supermarkederne i Nordirland. Og myndighederne er så skræmte, at både nordirske og EU’s inspektører har fået besked på at gå hjem - og blive hjemme foreløbigt, skriver Belfast Telegraph.

Håbet er, at freden vender tilbage. Men virkeligheden ser anderledes ud. For grevskabernes dystre historie har meldt sig igen. Og den lille havneby Larne har en frygtindgydende historie, som alle i provinsen kender.

Irerne har ikke glemt, at briterne i 1914 sendte 25.000 rifler og 3 millioner stk. ammunition gennem havnen for at bevæbne de protestanter, der kæmpede mod den irske uafhængighed, skriver Politico. Og i de første år af borgerkrigen slukkede lokale protestanter for strømmen og mørkelagde hele Nordirland i flere dage for at sabotere samarbejdet mellem katolikker og protestanter i lokalregeringen.

Vrede i Belfast

Det, der har hidset mange af de pro-britiske protestanter i Nordirland op, er den særlige Brexit-traktat gældende specifikt for provinsen, som den britiske regering har indgået med EU. Den sikrer, at Nordirland fortsætter som en del af EU’s Indre Marked. Derfor skal alle varer fra Storbritannien igennem tolden, og både fødevarer, dyr, planter og frø skal sundhedstjekkes.

Alt i alt gør det samhandelen besværlig. Men mange protestanter ser det hele som et første skridt til, at provinsen skridt for skridt forlader unionen med briterne og bliver en del af Den Irske Republik. Så har både krigen for hundrede år siden og borgerkrigen frem til 1998 været forgæves.

Situationen truer også regeringen i London. Protestanterne i Nordirland, anført af førsteminister Arlene Foster er vrede, skriver The Guardian. Hun kommer med sine protester på et møde, som Brexit-minister Michael Gove onsdag holder med EU-kommissionen og både katolikker og protestanter fra lokalregeringen i Belfast.

Tilmed påstår en af de mest bitre Brexit-tilhængere, premierminister Boris Johnsons forgænger som partiformand, Ian Douglas Smith, ifølge Financial Times, at Nordirland-traktaten med EU simpelthen ikke dur. For at komme ham i møde vil Michael Gove på mødet onsdag kræve, at man til en start forlænger den eksisterende overgangsperiode fra 1. april og nogle måneder frem.

Men de mere skarpe protestantiske politikere i Belfast som den kendte Ian Paisley Jr. kræver rent ud, at London skal rive traktaten i stykker, skriver Politico.

Denne traktat er hele forudsætningen for, at man kunne undgå at lave en fast grænse med grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Så tanken var, at traktaten netop skulle sikre mod genopblussen af borgerkrigen. Men nu er der skabt tvivl, om det kan lykkes.

På havnen i Larne har unionister - tilhængere af Nordirland som en del af Det Forenede Kongerige med Storbritannien - hængt plakater op, der understreger, at området er britisk og markerer modstand mod den del af Brexit-aftalen, der omhandler Nordirland.

Truer familien

I Irland er der frygt for, at de ekstreme protestantiske bevægelser i to forbudte organisationer er i live igen. Deres kampagne mod inspektørerne i havnene ligner de metoder, man så under borgerkrigen. Truslerne bliver konkrete, når de yderligtgående går rundt og noterer nummerplader på de ansattes biler - et middel, der under borgerkrigen blev brugt til at skaffe folks adresser, så man også kan ramme deres familier.

Ifølge Irish Times forlanger det førende katolske parti Sinn Fein’s parlamentsmedlem Martina Anderson, at man anholder dem, der tjekker nummerpladerne.

Den irske premierminister Micheál Martin advarer om en "uhyggelig og grim" udvikling. Mødet onsdag mellem London, Belfast og Bruxelles skal forsøge at forhindre, at udviklingen bliver endnu værre.