Udland

EU skuffer i Bidens Hvide Hus

EU forlover sig med Kina, mens Washington frier til europæerne.

Washington er bekymret. Er europæerne ved at vandre direkte ind i en kinesisk fælde med åbne øjne?

Sådan beskriver amerikanske embedsmænd over for bladet Politico EU-landenes svar på præsident Joe Bidens charmeoffensiv over for europæerne i EU og NATO.

Telefonopkald efter telefonopkald fra den nyvalgte præsident er ellers gået i den helt rigtige retning.

Først til Tysklands Angela Merkel, Frankrigs Emmanuel Macron og briternes Boris Johnson, som ellers havde lovpris daværende præsident Trump i uendelighed.

Og så til Jens Stoltenberg, generalsekretær for det NATO, som Donald Trump var klar til at nedlægge. ”USA er tilbage som Europas sande ven”, konkluderede Berlingske.

USA er tilbage

Men i Washington virker det, som om europæerne ikke vil give præsidenten chancen for at svinge USA tilbage i sporet og få Obamas alliancer etableret igen. Biden er tilbage i klimaaftalen fra Paris, verdenssundhedsorganisationen WHO og vil igen med i atomaftalen med Iran, FN’s menneskerettighedsråd og den såkaldte INF-aftale med Rusland. Den sidste skal beskytte Europa mod russiske kortdistanceraketter.

Men hvad er svaret fra EU?

Mens USA taler om at genoptage Obamas handelsforhandlinger med EU, så har EU modsat fejret nytåret med at indgå en investeringstraktat med Kina.

"Schweiz-på-stoffer"

Og i USA er skuffelsen dyb.

Peter Rough er en af de førende konservative EU-specialister i Washington, og han siger det højt, som Det Hvide Hus er diskret med. I en analyse for tænketanken Hudson Institute, som danske Naser Khader også arbejder for, skriver han, at Kinas strategi med investeringstraktaten er at gøre EU til et "Schweiz-på-stoffer". Kort sagt: Europæerne er ikke for kloge, hvis de tror, at de kan placere sig midt mellem USA og Kina. For Kina har en langt mere gennemtænkt plan, hedder det i Roughs analyse.

Peter Rough var med til at skabe George W. Bushs Europapolitik. Han ser Kinas præsident Xi og Ruslands præsident Putin føre den samme politik. Det drejer sig om at bryde den tætte forbindelse over Atlanten. Rusland med Nord-Stream II-gasledningen til Tyskland. Kina med investeringer i Tyskland og en åben dør for tyske biler til Kina.

Kina og Tyskland

Der er 5.200 tyske selskaber i Kina. Og Kina er Tysklands største handelspartner – foran USA. VW sælger 40 procent af sine biler i Kina. Mercedes og BMW sælger dobbelt så mange som i USA. En kinesisk investor har den største enkelte aktieandel i Mercedes.

I resten af kontinentet har det kinesiske Confucius Institute 200 skoler og sætter penge i europæiske akademikeres Kina-studier. I Frankrig har den indflydelsesrige France China-Foundation hyret tidligere premierminister Laurent Fabius til at fremme samarbejdet med Kina.

Samtidig benytter Kina sin ”Belt & Road” politik til at investere i Italien, Ungarn, Grækenland og Serbien og svækker både EU’s og USA's indflydelse i det østlige Europa, noterer Hudson Institute.

Nord-Stream-II

Politico’s mand i Berlin, Matthew Karnitschnig, skriver om det russisk-tyske Nord-Stream-II-projekt, at selv ledende folk i Angela Merkels parti nu er bekymret for, at det ødelægger forholdet til USA. Og den ny amerikanske regering fastholder præsident Trumps sanktioner mod projektet.

Washington havde håbet, at Merkel ville benytte Putins mordforsøg på oppositionslederen Aleksej Navalnyj til at droppe rørledningen. Men det er ikke sket. Tværtimod støttes rørledningen af både Frankrig, Italien og af EU-Kommissionen, som har sendt udenrigskommissær Josep Borrell på besøg i Moskva.

Afkobling fra USA?

Med Peter Roughs ord er spørgsmålet om europæernes reelle ”afkobling” fra amerikanske udenrigspolitik, før præsident Biden har lagt den endeligt fast, skyldes et ønske om "strategisk uafhængighed".

Frygten for Kinas indtrængen på europæisk jord er stor. Jen Psaki, som med sin lange baggrund i præsident Obamas regering nu er den nye pressesekretær i præsident Bidens Hvide Hus, peger på Kina: "Beijing udfordrer vores sikkerhed, vores velstand og vore værdier så grundlæggende, at vi må skabe en ny amerikansk politik." Det er her, USA udtrykker sin skuffelse over, at EU flirter mere med diktaturet i Beijing end med sin demokratiske partner i Joe Bidens Washington.