Udland

QAnon-politiker kræves smidt ud af Kongressen efter nye afsløringer

Det kontroversielle kongresmedlem beskyldes blandt andet for at have ytret opbakning til at henrette demokrater og FBI-agenter.

Selvom Marjorie Taylor Greene kun har siddet i Repræsentanternes Hus i tre uger, bliver der nu for anden gang fremsat krav om hendes afgang.

Men da hun næppe selv har tænkt sig at gå, vil demokraterne denne gang fremsætte et beslutningsforslag om at få hende smidt ud af Kongressen.

Det oplyser det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus Jimmy Gomez i en erklæring.

- Alene hendes tilstedeværelse i embedet er en direkte trussel mod de folkevalgte og deres stab, og det er med tanke på deres sikkerhed samt sikkerheden for vores institutioner og offentligt ansatte i hele landet, at jeg opfordrer alle mine kolleger i Huset til at støtte mit forslag om omgående at fjerne Marjorie Taylor Greene fra det lovgivende organ, skriver han.

Det fornyede pres på Greene kommer efter en række historier i amerikanske medier om, at hun gentagne gange skal have ytret støtte til politisk vold, ekstremisme og aktivt spredt konspirationsteorier om skoleskyderier.

Omfavner konspirationsteorier

Allerede inden de seneste historier var Marjorie Taylor Greene kendt for at være tilhænger af konspirationsteorier og for at være kommet med racistiske og antisemitiske ytringer.

Da hun i november blev valgt ind som ny repræsentant for delstaten Georgia, blev hun den første kendte tilhænger af QAnon-konspirationsteorien, der blev valgt til Kongressen.

Siden da har hun været en af de mest åbenmundede støtter af påstanden om, at sejren ved præsidentvalget blev stjålet fra Donald Trump, selvom adskillige domstole og delstatspolitikere har afvist de udokumenterede anklager om snyd.

Efter angrebet på Kongressen 6. januar i år ønskede flere politikere hendes afgang og anklagede hende for at være medskyldig på grund af hendes omfavnelse af konspirationsteorierne.

Men det er nye oplysninger om Marjorie Taylor Greenes fortid, som nu får demokraterne til at fremsætte forslaget om at smide hende ud.

Anklages for at støtte henrettelser

Blandt andet er der de seneste dage kommet fokus på gamle videoer, hvor Greene bakker op om falske påstande om, at kendte masseskyderier i USA i virkeligheden var iscenesatte.

Det gælder blandt andet massakren i Las Vegas i 2017, hvor 60 menneskser blev dræbt, skoleskyderiet i Parkland i 2018, hvor 17 blev dræbt, og angrebet på skolen Sandy Hook, som i 2012 kostede seks voksne og 20 børn livet.

Bag historien står det liberale medie Media Matters for America, og oplysningerne er efterfølgende bragt i en lang række amerikanske medier og har vakt vrede blandt overlevende og pårørende til skyderierne.

Greene bliver også anklaget for at have bakket op om en konspirationsteori, der hævder, at tidligere præsidentkandidat og førstedame Hillary Clinton har dræbt et barn og drukket dets blod. En teori, som støttes af de mest radikale dele af QAnon-bevægelsen.

Senest offentliggjorde det liberale medie CNN tirsdag en historie om Greene efter at have gennemgået hundredvis af hendes Facebook-opslag og -kommentarer.

I et opslag fra januar 2019 har Greene liket en kommentar om, at "en kugle i hovedet" ville være den hurtigste måde at komme af med den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

I andre opslag har hun liket kommentarer om at henrette FBI-agenter, der i hendes øjne var en del af "den dybe stat", der modarbejdede præsident Trump.

Da en anden bruger i et opslag fra april 2018 spurgte, om tidligere præsident Barack Obama og Hillary Clinton skulle hænges, lød svaret fra Marjorie Taylor Greene ifølge CNN:

- Scenen er ved at blive sat. Aktørerne er ved at blive sat ind. Vi må være tålmodige. Det her skal gøres perfekt, ellers vil liberale dommere lade dem slippe.

Afviser at stå bag

På Twitter kalder Marjorie Taylor Greene CNN-historien for et angreb mod hende "baseret på tiden, inden hun gik ind i politik".

Greene benægter ikke ægtheden af Facebook-opslagene, men skriver i stedet, at hun har haft "hold bestående af mange personer til at håndtere sine profiler".

- Mange opslag er blevet delt. Nogle repræsenterede ikke mine holdninger, skriver hun.

Historierne om det nyvalgte kongresmedlems ytringer er dog ikke faldet i god jord i hendes parti.

En talsmand for republikanernes leder i Repræsentanternes Hus Kevin McCarthy siger til mediet Axios, at Greenes kommentarer er "dybt foruroligende", og at den republikanske leder "planlægger at tage en snak med hende om dem".

Udsmidning kræver stort flertal

Demokratiske politikere har reageret på historierne med afsky og kalder den beskrevne opførsel for "farlig og uacceptabel".

Hillary Clinton har på Twitter skrevet, at Greene "burde være på en overvågningsliste. Ikke i Kongressen".

Også republikaneren Adam Kinzinger har taget afstand fra sin partifælle. På Twitter skriver han, at hun ikke er republikaner, men en såkaldt RINO – et udtryk, der bruges om personer, der kun er republikanere af navn, men ikke gennem deres handlinger.

Spørgsmålet er nu, om demokraterne vil lykkes med at få Marjorie Taylor Greene smidt ud af Kongressen efter bare få uger som folkevalgt.

Det vil ifølge Politico kræve opbakning fra et flertal på to tredjedele af medlemmerne i Repræsentanternes Hus. Her sidder demokraterne i dag kun på et spinkelt flertal, så det vil kræve opbakning fra et stort antal republikanere.

Lyn-analyse

Det mest sandsynlige scenarie er, at Greene lider samme skæbne som det tidligere republikanske kongresmedlem Steve King. Han blev efter et utal af kontroversielle kommentarer samt tilknytninger til hvide nationalister offentlig udskammet af det republikanske etablissement og mistede sine udvalgsposter i Kongressen. Med til Kings historie hører dog også, at der gik år – hvis ikke endda årtier – før det republikanske etablissement fik nok af Kings eskapader. Spørgsmålet bliver altså, hvor lang tid der går, før Greene – som ironisk nok skal sidde i uddannelseskomiteen – får sin lærestreg.