Coronavirus

AstraZenecas chef forklarer årsagen til vaccineproblemer

AstraZeneca afviser at have behandlet EU-landene unfair. Samtidig hersker der stor forvirring om et planlagt møde mellem parterne.

De europæiske vaccineplaner led et knæk, da medicinalvirksomheden AstraZeneca i sidste uge meddelte, at der i første omgang vil blive leveret langt færre covid-19-vacciner til EU end planlagt.

Årsagen var "udfordringer i produktionen", lød forklaringen.

Der er ikke noget mystisk i det

Pascal Soriot, topchef, AstraZeneca

Nu forklarer AstraZenecas topchef, Pascal Soriot, mere præcist, hvad der er gået galt. Det sker i et stort interview med den italienske avis La Repubblica.

Samtidig afviser han på det klareste anklager om, at virksomheden skulle have taget vacciner fra EU for at sælge dem et andet sted.

- Helt ærligt ville det ikke give mening, hvis du tænker over det. Vi er gået ind i den her proces for et år siden, og vi kommer ikke til at tjene penge på det. Så vil det ikke give mening for os at sige, at "vi kommer til at lave et overskud et andet sted og ødelægger hele ånden i aftalen".

Topchefen henviser til, at AstraZenecas vaccine er langt billigere end konkurrenternes, da den er udviklet med offentlig støtte, og virksomheden har lovet, at man ikke vil udnytte pandemien til at tjene penge på vaccinen.

I stedet skal vi finde forklaringen ved at se nærmere på selve produktionen af vaccinen, siger topchefen.

Udbytte har svigtet

I EU bliver AstraZenecas vaccine mod covid-19 primært produceret på to fabrikker. Én i Holland og én i Belgien.

Når et parti vacciner er færdiglavet, bliver det overflyttet til andre fabrikker i henholdsvis Italien og Tyskland, hvor substansen bliver fyldt på små hætteglas.

Ifølge Pascal Soriot er der fuld kapacitet på det sidste led. Problemerne ligger i produktionen af vaccinesubstansen, forklarer han.

Først og fremmest handler det om, at vaccineproducenterne lige nu arbejder med en volumen og en hastighed uden fortilfælde. Derfor vil det være næsten umuligt at undgå småfejl i begyndelsen, forklarer Soriot.

Ærligt talt, så gør vi det altså ikke med vilje

Pascal Soriot, topchef, AstraZeneca

Mere konkret handler det om, at der er store forskelle på udbyttet af de enkelte portioner, der bliver produceret.

Hvert portion består af cellekulturer, som der bliver sprøjtet virus ind i. De celler danner så en biologisk beskyttelse mod virussen, hvilket bliver til vaccinen. Nogle af portionerne har højt udbytte, mens andre har lavt udbytte.

Faktisk kan der på de mest effektive af AstraZenecas fabrikker rundt om i verden være helt op til tre gange så stort udbytte som på de mindst effektive.

- Så vi rejser rundt og træner alle vores partnere. For nogle er det en helt ny proces, og de er ikke så effektive som andre. Derfor får du lavere produktivitet. Der er ikke noget mystisk i det. Men fabrikkerne med lavest produktivitet er altså dem, der leverer til Europa. Og ærligt talt, så gør vi det ikke med vilje, siger Pascal Soriot.

Britisk fordel

Topchefen vurderer, at AstraZeneca nu har fået fikset problemet, men at det har sat produktionen omkring flere måneder bagud, siger han.

- Vi havde også begyndervanskeligheder i forsyningskæden i Storbritannien. Men kontrakten med briterne blev underskrevet tre måneder før den europæiske vaccineaftale. Så i forhold til Storbritannien havde vi tre måneder ekstra til at fikse alle småproblemerne, vi oplevede, forklarer Pascal Soriot.

Selvom leveringerne til EU-landene i første omgang bliver mindre end forventet, regner AstraZeneca allerede i februar med at kunne øge sin europæiske produktion.

Samtidig påpeger topchefen, at EU står til at modtage 17 procent af virksomhedens samlede vaccineproduktion i februar, selvom vi kun tegner os for 5 procent af verdens befolkning.

- Vi er i opstartsfasen, og i bund og grund vil det blive bedre, men det tager tid. Når det er sagt, så leder jeg ikke efter undskyldninger. Vi tager ansvar. Vi ønsker at gøre det bedre, og vi arbejder både dag og nat, siger AstraZeneca-chefen.

Stor forvirring om vaccinemøde

I alt forventer AstraZeneca i første kvartal at levere 60 procent færre doser af dets vaccine til EU end planlagt.

Det har medført kritik fra EU-Kommissionen, som i et brev til AstraZeneca har krævet svar om årsagen til forsinkelserne.

Efter planen skal de to parter onsdag mødes for diskutere vaccineleverancerne, men ved middagstid onsdag opstod der pludselig total forvirring om mødet.

Nyhedsbureauet Reuters og andre medier bragte på baggrund af anonyme EU-kilder en historie om, at AstraZeneca havde trukket sig fra mødet.

Det blev hurtigt afvist af medicinalvirksomheden, som står fast på, at den har tænkt sig at deltage som planlagt.

I interviewet med La Repubblica siger Pascal Soriot, at der er en meget følelsesladet situation i EU omkring vaccinerne, og at det er meget forståeligt.

- Vi ønsker at behandle Europa så godt som muligt. Jeg synes faktisk, at vi har behandlet Europa fair, understreger topchefen.

Han siger, at virksomhedens aftale med EU ikke indeholder forpligtelser om en bestemt tidsplan for vaccineleverance, men en aftale om at levere efter "bedste formåen".

AstraZenecas vaccine er endnu ikke godkendt til brug i EU, men det forventes den at blive senere i januar. Danmark har lagt billet ind på at købe 3,9 millioner doser af vaccinen.