USA VALG

Hvem og hvad skal du holde øje med i Trumps anden rigsretssag?

Specielt en republikaner kan afgøre Trumps politiske fremtid.

Snart skal USA's forhenværende præsident Donald Trump for endnu en rigsret, der kan dømme ham ude af politik for evigt.

Sagen blev mandag aften sendt til Senatet.

I den er han anklaget for at have opildnet demonstranter til at storme Kongressen 6. januar, mens dens medlemmer var i gang med at godkende Joe Biden som USA's næste præsident. Fem mennesker mistede livet.

Sagen mod Donald Trump er enestående. Det er aldrig sket før, at en præsident er blevet stillet for en rigsret to gange. Det er heller aldrig sket før, at en sådan sag føres mod en nu forhenværende præsident.

Afstemning viser støtte til Trump

Ved en afstemning i det amerikanske senat tirsdag blev et sidste forsøg på at stoppe rigsretssagen mod Donald Trump afvist.

Den republikanske senator Rand Paul ville have Senatet til at tage stilling til, om det er forfatningsstridigt at rejse en rigsretssag mod Trump, da han ikke længere varetager et offentligt embede.

Forslaget blev afvist med smalt flertal, og rigsretssagen begynder derfor efter planen 9. februar.

Men resultatet indikerer, at demokraterne får svært ved at skaffe det fornødne flertal på to tredjedele af de 100 senatorer for at kunne dømme Trump.

Hvad skal du holde øje med, og hvem kan afgøre det hele? Se her, hvorfor du skal tage popcornene frem og sende ungerne ud af stuen.

Hvad sker der nu?

Sagen starter 9. februar.

Og de fleste forventer, at den varer dage i stedet for uger. Det er langt hurtigere end Ukraine-sagen, hvor Trump blev frikendt i februar 2020.

Senatet bliver skueplads for rigsretssagen. Chefdommeren ved højesteretten skal lede processen, og de 100 senatorer fungerer som nævninge.

Der er 50 senatorer fra hvert parti, og der skal 67 stemmer til for at have det to tredjedeles flertal, der skal til for at dømme eller frikende Donald Trump.

Men ventetiden til start er lang. Republikanernes forklaring er, at Trump skal have tid til at forberede sig. Demokraterne er omvendt glade for, at Joe Biden har tiden til at godkende nye ministre og omstøde nogle af Trumps dekreter.

Hvad gør republikanerne?

I den lange ventetid summer man i de republikanske kulisser over, hvad de skal gøre på dommens dag: Om Trumps vej er vejen frem for partiet?

Trump fik flere stemmer end nogen anden republikansk kandidat til præsidentposten. Men omvendt tabte han Det Hvide Hus, Senatet og Repræsentanternes Hus, som nu alle kontrolleres af demokraterne.

Derfor er det spændende at holde øje med, hvad Mitch McConnell og andre magtfulde republikanere siger og gør op til og under rigsretssagen.

Skal der indkaldes vidner?

Det vides endnu ikke, om der indkaldes vidner.

I Ukraine-sagen pressede Nancy Pelosi og resten af demokraterne på, men fik nej af republikanerne. Men denne gang mener de demokratiske senatorer at have beviser uden vidner: De selv og verdenspressens kameraer var der, da det skete.

- Det er en sag baseret på det, vi oplevede, og det, USA's præsident sagde den dag i taler, der er optaget på video. Alle beviserne er lige for næsen af os, som den demokratiske senator Debbie Stabenow har sagt til Politico.

Men derfor kan det sagtens ske, de overrasker med vidner. Hvis de kan skaffe dem, der er selve ansigterne på sagen.

- De bedste vidner er dem, der var der og siger, "jeg gjorde det, fordi min præsident bad mig om det", siger Mirco Reimer-Elster, der er USA-analytiker.

- Det er usandsynligt, men man har lov at drømme.

Hvem er anklager og forsvarer?

Ni demokratiske kongresmedlemmer vil fungere som anklagere i sagen.

- Vi vil fremlægge en overvældende bevisbyrde, der påviser præsident Donald Trumps opildnen til det voldelige oprør, der fandt sted i og omkring kongresbygningen, siger den ledende anklager i sagen, demokraten Jamie Raskin, i en udtalelse.

Donald Trump har haft problemer med at skaffe advokater.

Hverken Kenneth Starr eller Alan Dershowitz, der begge forsvarede ham i Ukraine-sagen, eller hans personlige advokat, Rudy Guiliani, er med på holdet.

Derfor er det Butch Bowers, der skal forsvare Donald Trump.

Selv om han er et ubeskrevet blad, er det ikke første gang, han skal forsvare politikere i sager, hvor moralen er sat under lup. For eksempel har han forsvaret Nikki Haley, da hun som USA's FN-ambassadør tog imod gratis ture i private jetfly.

- Han passer som fod i hose. Men hvad er hans strategi? Det er det spændende, for denne sag er mere politik end jura siger Mirco-Reimer Elster.

Anvender Bowers et juridisk forsvar, kan han understrege, at det er omsonst at dømme Trump, da man ikke kan bevise, at stormløbet på Kongressen ikke var hans intention. Trump sagde jo, at demonstranterne skulle gå derover "fredeligt".

Omvendt er det politisk argument for at frikende Trump, at han ikke er præsident mere, og hvis demokraterne har rejst sagen, fordi Trump er til fare for nationen, er det problem jo løst.

Men hvad han vælger, og hvordan republikanerne reagerer, er umuligt at gisne om.

Hvem afgør, hvordan det ender?

Mitch McConnell er den store joker.

Han er den mest magtfulde mand i Det Republikanske Parti, og derfor kan han være afgørende for, hvordan andre af partiets senatorer stemmer.

Hvis han stemmer nej til at kende Trump skyldig i anklagerne, er det usandsynligt, at mindst 17 republikanere bakker demokraterne op.

Stemmer han omvendt ja, er der carte blanche for andre republikanere til at dømme Trump uden at risikere deres politiske karriere, og det kan ende med et flertal for at kende Trump skyldig.

Det er afgørende, hvordan Donald Trump opfører sig under sagen, for det kan afgøre, hvordan republikanerne stemmer.

Det kan godt ske, Trump er blevet tavs uden Twitter, men det er stadig spændende at se, om han havner i situationer, hvor han giver demokraterne mere skyts til deres anklager.

Netop nu er afvejningen, hvad der koster flest stemmer: At distancere partiet fra ham eller beholde ham?

Hvad er sandsynligheden for at han bliver dømt?

Demokraterne kan få svært ved at få dømt Donald Trump.

I hvert fald hvis den afstemning, der fandt sted i Senatet tirsdag aften dansk tid, kan tages som et fingerpeg. Her stemte 45 af de 50 republikanske senatorer for et forslag om at droppe rigsretssagen, fordi den ifølge deres opfattelse strider mod USA's forfatning, idet Trump allerede har forladt præsidentposten.

Resolutionen havde dog 55 stemmer imod sig og blev ikke vedtaget. Alle 50 demokrater i Senatet stemte imod resolutionen. De fem republikanere, der brød med partidisciplinen, er blandt andre Mitt Romney og Susan Collins, der begge regnes som moderate.

Dermed vil det senere blive meget svært at få samlet de to tredjedeles flertal i Senatet, der skal til for at finde Donald Trump skyldig. Det vil nemlig kræve, at mindst 17 republikanske senatorer stemmer sammen med demokraterne.

- Vi kan allerede nu sige, at rigsretssagen mod Donald Trump er stendød, før den overhovedet er kommet i gang, siger TV 2s USA-analytiker Mirco-Reimer-Elster.

- Når 45 republikanske senatorer siger, at de mener hele sagen er forfatningsstridig, er det jo utænkeligt, at de senere vil stemme for at dømme Trump skyldig i sagen, forklarer han.

Slutter sagen så der?

Selv om Joe Biden nu er præsident, lurer frygten stadig hos demokraterne for, at Trump kommer tilbage på stemmesedlen ved valget i 2024.

Derfor snakker de om at bringe den 14. tilføjelse til forfatningen i spil, hvorved de med et simpelt flertal kan forhindre Trump i at stille op igen. De skal med andre ord kun overtale én republikaner i Senatet.

Den 14. tilføjelses stk. 3 går i simple træk ud på, at "enhver folkevalgt, der har aflagt en ed i støtte til forfatningen, ikke længere kan være i rollen, hvis han har engageret sig i oprør mod selvsamme forfatning eller givet støtte til fjender af den."

Men det er en tanke, der splitter demokraterne. For det kan danne en sprængfarlig præcedens for at vælte præsidenter med det snævreste flertal og ved hjælp af et smuthul i forfatningen.

- Det ville være radikalt og rabiat at bruge tilføjelsen til at stoppe Trump, siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.