Udland

Her bliver anklageskriftet mod Trump overdraget til Senatet

USA's tidligere præsident Donald Trump er anklaget for at opildne til urolighederne ved Kongressen 6. januar.

Kun fire gange er en præsident formelt stillet for en rigsret i amerikansk historie.

Donald Trump står for to af retssagerne.

Natten til tirsdag gik en delegation af demokratiske kongresmedlemmer fra Repræsentanternes Hus vejen fra det ene kammer i Kongressen til det andet. Med sig gennem den ikoniske rotunde havde de anklageskriftet mod den tidligere præsident.

Den ni mand store delegation gik procession ind i Senatet, som nu kan påbegynde den anden rigsret mod Donald Trump.

Opilnede til voldeligt oprør

Han er anklaget for at opildne til de dødelige uroligheder, da urostiftere 6. januar stormede Kongressen i Washington D.C.

I anklageskriftet står der blandt andet, at Trump i den forbindelse "begik alvorlig kriminalitet og overtrådte forfatningen ved at opildne til vold mod den amerikanske regering".

I alt fem personer mistede livet under stormløbet.

De ni demokratiske kongresmedlemmer vil fungere som anklagere i sagen, som ventes at begynde 9. februar.

- Vi vil fremlægge en overvældende bevisbyrde, der påviser præsident Donald Trumps opildnen til det voldelige oprør, der fandt sted i og omkring kongresbygningen, siger den ledende anklager i sagen, demokraten Jamie Raskin, i en udtalelse.

Øjeblikket, hvor anklageskriftet fra Repræsentanternes Hus formelt overdrages til Senatet. Det er demokraten Jamie Raskin, der kommer til at være chefanklager under rigsretssagen, og det var dermed også ham, der afleverede anklageskriftet.
De ni kongresmedlemmer, der skal føre sagen mod Donald Trump, er: Jamie Raskin (forrest), Diana DeGette, David Cicilline, Joaquin Castro, Eric Swalwell, Ted Lieu, Stacey Plaskett, Madeleine Dean og Joe Neguse.

Et helt senat af nævninge

Undervejs skal alle Senatets 100 medlemmer fungere som en slags nævninger, der skal tage stilling til, om Trump har forbrudt sig mod præsidentembedet.

Bliver han dømt, kan det betyde, at Trump aldrig kan stille op som præsident igen. Men det forudsætter en ny afstemning i Senatet.

I alt ti republikanere tilsluttede sig demokraterne, da Repræsentanternes Hus 13. januar stemte for at indlede endnu en rigsretssag mod Trump.

I Senatet har demokraterne brug for støtte fra republikanerne for at få Trump dømt, da det kræver mindst to tredjedeles flertal blandt de fremmødte senatorer at erklære ham skyldig.

Både republikanerne og demokraterne har 50 pladser i Senatet.

Muligheden for at få Trump erkendt skyldig ser dog relativt lille ud, da den tidligere præsident stadig nyder stor opbakning i sit parti.

Flere republikanere har også allerede protesteret mod rigsretssagen. De mener, at den forbryder sig mod landets forfatning, fordi Trump ikke længere er præsident.

Biden tror ikke på dom

Det argument er dog blevet afvist af demokraterne, og også landets nyindsatte præsident, demokraten Joe Biden, har udtalt, at han mener, rigsretssagen "er nødt til at finde sted". Det siger han i et interview med CNN.

Præsidenten tror dog ikke, at nok republikanere vil tilslutte sig og stemme for en dom mod Donald Trump.

- Senatet har ændret sig, siden jeg var der, men kammeret har ikke ændret sig nok, lyder det fra Biden.

Trump blev i februar sidste år frikendt ved en anden rigsretssag, hvor han blandt andet var anklaget for magtmisbrug.

Det er første gang i USA's historie, at en præsident skal for en rigsret for anden gang. Trump er også den første præsident til at skulle for en rigsret efter at have forladt embedet.