Coronavirus

Vestens vaccine-egoisme er en trussel mod folkesundheden

Det giver grobund for farlige mutationer, der kan sparke os tilbage til start, når de fattige lande må vente på vaccinen.

Mens EU, USA og Storbritannien har vaccineret deres borgere med over 25 millioner sprøjter med coronavaccine, har Guinea på Afrikas vestkyst som det eneste fattige land i verden vaccineret 25 borgere.

- Ikke 25 millioner. Ikke 25.000. Bare 25, sagde Verdenssundhedsorganisationens (WHO)'s generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, da han åbnede det årlige møde i WHO's globale bestyrelse for en uge siden.

For mens verdens rigeste lande har bestilt vacciner nok til at immunisere deres befolkning tre gange, kniber det med at skaffe vacciner nok til mennesker i verdens fattigere lande.

Og det kan blive farligt for os alle sammen.

Kapløb mod tiden

- Ingen er sikre, før vi alle sammen er sikre, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, til TV 2.

Derfor er det et kapløb mod tiden at standse spredningen af coronavirus. Men det er absolut ikke et kapløb mod andre lande i verden, advarer professoren. At tage del i det kapløb kan spænde ben for os selv.

- Hvis mange milliarder mennesker i verden er ubeskyttede, kan der opstå varianter, som vores immunforsvar og vacciner ikke kan tackle, forklarer han.

Spike-protein Sydafrika

Vaccinenationalismen kan derfor både forlænge og forværre pandemien.

Taget med bukserne nede

Jo mere coronavirussen spreder sig, jo mere muterer den.

Og jo mere stiger faren for, at vaccinerne skal justeres for at følge med i kampen mod coronavirus. Det betyder, at alle med den "gamle" vaccine skal revaccineres for at have samme beskyttelse som før.

Derfor haster det med at vaccinere verdens borgere, for der er allerede opstået varianter, der viser, hvor stor en trussel mod folkesundheden den slags mutationer kan blive.

De nye varianter fra Storbritannien, Sydafrika og Brasilien ser ud til at sprede sig markant hurtigere end de oprindelige varianter af virussen – og den britiske er måske endda mere dødelig.

Den brasilianske variant blev for eksempel først opdaget, da den kom til Japan.

Og sker mutationerne i et land, hvor sundhedssystemet ikke er gearet til at undersøge udviklingen af nye varianter samt overvåge og standse spredningen, kan vi i Danmark "blive taget med bukserne nede".

- Mens en stor del af verdens befolkning er ubeskyttet, er der risiko for, at der kan opstå varianter, der kan sprede sig i en stor befolkningsgruppe, siger Flemming Konradsen.

- Det kan gøre det svært eller endda umuligt at standse spredningen, og før eller siden lander den i Aarhus eller på Amager.

Vesten skraber doser sammen

EU og Danmark har sørget for at reservere tonsvis af vacciner.

Hvis alle bestillingerne bliver leveret, kan EU vaccinere 2,6 milliarder mennesker, mens Danmark har sikret sig omkring 23 millioner vaccinedoser til 5,8 millioner indbyggere ved at lave forhåndsaftaler med seks forskellige producenter.

Det svarer til, at alle danske borgere kan få et stik med vaccine mindst fire gange.

Hvor de rige lande selv forhandler vaccineaftalerne hjem, er de fattige landes bedste vej til de dyrebare doser gennem COVAX-samarbejdet, som Danmark og 179 andre lande er en del af.

De første vacciner rulles ud i 92 lav- og mellemindkomstlande i løbet af februar og gives først og fremmest til sundhedspersonale og sårbare grupper.

COVAX-samarbejdet har sikret sig to milliarder doser med ambitionen om, at en femtedel af de fattigere landes befolkninger kan blive vaccineret i år. Men det er langt fra nok til at skabe flokimmunitet.

I Danmark vurderer eksperter for eksempel, at over 75 procent af befolkningen skal vaccineres, før det sker, og samfundet som helhed er beskyttet mod coronavirus.

"Et hamstrende og kaotisk marked"

WHO advarer om, at riges lande opkøb kan skade vaccinationsindsatsten i den fattige del af verden.

Verdenssundhedsorganisationen påpeger, at der blev underskrevet 44 bilaterale aftaler om vacciner sidste år, mens der indtil nu – i årets første måned – er underskrevet mindst 12 aftaler.

- Det kan betyde, at leveringer i henhold til den internationale COVAX-alliance bliver udsat, og det skaber nøjagtigt det scenarie, som COVAX blev dannet for at forhindre. Det vil sige et hamstrende og kaotisk marked med ukoordinerede reaktioner og fortsatte sociale og økonomiske forstyrrelser, sagde generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus på mødet for en uge siden.

- Vi har aldrig sagt "Europa først"

Det hedder sig ellers, at "COVAX-faciliteten skal sikre solidarisk og lige fordeling af covid-19-vacciner blandt fattige og rige lande", som der står på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Derfor er det på tide, at Danmark begynder at hjælpe de fattigste lande med at få fingre i flere coronavacciner.

Det mener blandt andre SF og Enhedslisten, der vil have regeringen til at forpligte sig til en principbeslutning om, at overskydende vaccinedoser fra Danmark skal sendes til lavindkomstlande.

- Det er for tidligt at gisne om overskydende vacciner på nuværende tidspunkt, da vi ikke er længere i vaccinationsindsatsen, end vi er, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) til TV 2.

I EU anerkender man, at COVAX-samarbejdet ikke leverer nok vacciner til verdens fattigste lande. Men samtidig kan man ikke sige, hvor snart de lande kan få del i EU's overskydende vacciner.

- Vi har aldrig sagt "Europa først", men at vaccinere europæere er også en del af den globale indsats, siger Stefan de Keersmaecker, der er EU-Kommissionens talsperson for folkesundhed, til TV 2.

- Vi arbejder på en ordning, hvorigennem EU-lande kan donere deres overskydende vacciner. Og det arbejde er i fuld gang, siger han.