Udland

Demokrater overvejer sidste udvej for at undgå Trump i 2024

Den 14. tilføjelse til forfatningen er under heftig debat, men demokraterne er splittede om, hvor langt de skal gå.

Selvom Joe Biden nu officielt er USA's 46. præsident, ligger frygten stadig og lurer i horisonten for mange demokrater: Frygten for, at Trump kommer tilbage på stemmesedlen ved valget i 2024.

En ny rigsretssag mod Donald Trump er netop sendt til Senatet, men da det kræver et flertal på to tredjedele af senatorerne at få ham dømt, er det særdeles tvivlsomt, at det vil ske.

Samtidig lykkedes det ikke demokraterne at få tidligere vicepræsident Mike Pence til at benytte sig af den 25. forfatningstilføjelse og fjerne Trump fra posten før tid.

Derfor afsøger demokraterne nu alle afkroge af den amerikanske forfatning for noget, der kan blokere Trumps muligheder om fire år, hvis rigsretssagen mod ham fejler.

Ifølge mediet The Hill er det især den 14. tilføjelse til forfatningen, der bliver gransket og diskuteret lige nu.

Hvad er den 14. forfatningstilføjelse?

Den 14. tilføjelses stk. 3 går i simple træk ud på, at:

"Enhver embedsmand, der har aflagt en ed i støtte til forfatningen, ikke længere kan være i rollen, hvis han har engageret sig i oprør mod selvsamme forfatning eller givet støtte til fjender af den."

Splittede demokrater

Trump skal endnu engang for en rigsretssag, fordi han beskyldes for at have opildnet til den uro, der blev til et angreb mod Kongressen 6. januar, hvor fem personer mistede livet.

- Efter alt, han har gjort, og de konsekvenser vi alle har været vidner til, bør Donald Trump aldrig være i stand til at stille op igen, lød det eksempelvis fra flertalsleder i Senatet, Chuck Schumer.

Men demokraterne er i tvivl om, hvordan de skal gribe det an, hvis republikanerne ikke er med på at dømme ham i en rigsret.

Det ville være radikalt og rabiat at bruge tilføjelsen til at stoppe Trump

Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker

Samtidig er de splittede: Nogle mener, at Trumps handling var så alvorlig, at den skal have livslange politiske konsekvenser, selvom timingen er dårlig. Andre vil gerne have sat et punktum nu, komme videre og fokusere på konkret politik.

Det fortæller TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Ifølge analytikeren er det også uvist, om det overhovedet kan lade sig gøre at bruge den 14. forfatningstilføjelse, der blev vedtaget i 1868 i kølvandet på den amerikanske borgerkrig.

- Det ville være radikalt og rabiat at bruge tilføjelsen til at stoppe Trump. Det kan heller ikke udelukkes, at Højesteret vil skulle tage stilling til, om det overhovedet har nogen gang på jorden, siger han.

Et forfatningsmæssigt smuthul

Ifølge Mirco Reimer-Elster er demokraterne altså i tvivl om, hvordan og hvorvidt Trump skal stilles til ansvar for begivenhederne 6. januar, hvis det ikke lykkes at få ham dømt i en rigsret.

Hvis demokraterne vælger at gå med den 14. forfatningstilføjelse, vil det formentlig kun kræve et simpelt flertal – som de netop har sat sig på i Senatet.

Men det vil danne en potentielt sprængfarlig præcedens at vælte en tidligere præsident med så snævert et flertal og ved hjælp af et smuthul i forfatningen, fortæller Mirco Reimer-Elster.

- Uanset udfaldet vil det danne en vild præcedens, hvis demokraterne går ned ad den sti, siger han.

Hvis både den 14. og den 25. tilføjelse har slået fejl, og rigsretssagen heller ikke bliver en demokratisk succes, så kan det være, at vi ser Trump igen i 2024, siger Mirco Reimer-Elster.

Senatet vil påbegynde rigsretssagen mod Trump i uge seks, lød det fredag morgen. Det giver Trump omkring to uger til at forberede sit forsvar, inden sagen for alvor begynder.