Coronavirus

På ét punkt er Storbritannien langt fremme i kampen mod corona – kan Danmark gøre det samme?

Hvert tredje sekund vaccineres en brite mod coronavirus. Det er et tempo, som Danmark kun kan drømme om.

Storbritannien er for alvor blevet Europas syge mand.

Briterne oplever netop nu en af de højeste smitterater i forhold til resten af Europa og har i forvejen Europas højeste dødstal. I alt er over 3,5 millioner blevet smittet med coronavirus og knap 95.000 døde med det, viser regeringens egne tal.

Samtidig er mange hospitaler ved at bukke under. Hvert halve minut bliver en ny patient med coronavirus indlagt på et hospital i Storbritannien, skriver BBC.

Sundhedspersonale beder derfor dag efter dag briterne om at overholde coronarestriktionerne.

- Vores land står over for den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig. Hver gang du bryder reglerne, er det som at tænde for lyset under mørklægningen: Du bringer ikke kun dig selv i fare – du bringer hele gaden i fare, sagde NHS Londons medicinske direktør, Vin Diwakar, på et pressemøde onsdag aften.

Briterne har har netop noteret den største overdødelighed i Europa – faktisk er den ifølge BBC på sit højeste siden Anden Verdenskrig.

Det kan nemt se ud som en coronakatastrofe.

Men hvor meget der end er slået fejl for den britiske regering i forhold til at tackle coronapandemien, er den langt fremme på især ét punkt: vaccinationer.

Vaccinerer hvert tredje sekund

Storbritannien har vaccineret løs på deres 66 millioner borgere siden 8. december.

Den seneste uge har de vaccineret over 290.000 om dagen, skriver BBC.

Onsdag aften havde 4.973.248 briter fået deres første stik. Af dem havde 464.036 fået begge stik og har dermed den fulde beskyttelse. Det viser tal fra den britiske regering.

Dermed har Storbritannien totalt og per borger vaccineret flere end noget andet land i Europa: 8 procent af den britiske befolkning sammenlignet med 3,2 procent af den danske.

Ambitionen er at have vaccineret 15 millioner gamle, sårbare og sundhedspersonale midt i februar.

Sygeplejersker gør vacciner klar i det vaccinationscenter, der er blevet oprettet i domkirken i den engelske by Salisbury.
Lange køer i domkirken i den engelske by Salisbury.

Det sker på vaccinationscentre, der er blevet etableret til lejligheden – på hospitaler, i sundhedscentre, i mobile enheder i tyndtbefolkede egne og hos praktiserende læger landet over.

Og tempoet tager kun til, efterhånden som nye vaccinationscentre åbner.

Onsdag sagde sundhedsminister Matt Hancock, at man netop nu vaccinerer en brite hvert tredje sekund, og at man knokler for at øge den kapacitet.

- De asfalterer, mens de kører, og det fungerer for dem, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Så kan det godt ske, at de har skåret nogle videnskabelige hjørner, men det er ikke de farligste hjørner. Jeg ville have gjort det samme.

Men hvad er hemmeligheden bag deres succes, og hvad kan Danmark lære?

Nødgodkendelse og ét stik-strategi

Det internationale magasin Politico har analyseret den britiske vaccinestrategi og er kommet frem til følgende punkter:

  1. Tidlig nødgodkendelse: Storbritannien nødgodkendte 2. december Pfizer-vaccinen og begynde at modtage de første leverancer. De har også nødgodkendt vaccinerne fra Moderna og Oxford/AstraZeneca. Oxford-vaccinen er endnu ikke godkendt af EMA til brug i Danmark.
  2. Tidlige aftaler: Storbritanniens vaccinetaskforce holdt de første møder med vaccineproducenter i maj og allerede i august havde man lavet aftaler med fire producenter – og kastet penge i Oxford/AstraZeneca-vaccinen. Dermed kom Storbritannien først i køen.
  3. Klare mål: Storbritannien stiler mod at vaccinere 14 millioner mennesker inden midten af februar: personer over 70 år, sundhedspersonale og personer med svækket immunforsvar. De grupper rummer knap 90 procent af dem, der dør med coronavirus i Storbritannien.
  4. Prioriterer én dosis: Storbritanniens plan er at give så mange som muligt deres første stik og vente op til 12 uger med det andet.
  5. Brugervenligt bookingsystem: Man kan nemt booke en tid over telefonen eller nettet, så snart man har modtaget en vaccineinvitation fra sundhedsmyndighederne med posten.
  6. Stort vaccinationsnetværk: Vaccinationerne sker i vaccinationscentre, på hospitaler, i sundhedshuse, hos praktiserende læger, i Boots (der er briternes svar på Matas) og i Asda-supermarkeder. Snart kan nogle vaccinationscentre vaccinere 24 timer i døgnet.
  7. Frivillige: Britiske soldater transporterer vaccinen rundt i landet, mens over 200.000 briter har meldt sig som frivillige, der for eksempel kan holde øje med de vaccinerede og give førstehjælp.
  8. Kamp mod vaccinemodstandere: Regeringen har nedsat hold, der skal sprede budskabet om fordelene ved vaccinen og samarbejder med selskaber som Facebook, Twitter og Google om at standse spredningen af misinformation.

Over 20 millioner vacciner på lager

Afgørende for Storbritanniens foreløbige succes er, at de godkendte vaccinerne før alle andre og derefter opkøbte en masse.

Storbritannien har nu et lager på over 20 millioner vacciner, og Oxford/AstraZeneca ventes snart at kunne levere op mod to millioner doser om ugen af deres vaccine.

Men selvom EMA senere har godkendt de samme vacciner, var det klogt af EU at vente. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

For mens briternes godkendelse var baseret på foreløbige resultater, er EU's godkendelse baseret på de endelige resultater af vaccineproducenternes afsluttede forsøg.

- Der var meget slinger i valsen med Oxford/AstraZenecas forsøg, da Storbritannien gav deres nødgodkendelse. Var det en af mine studerende, havde jeg sagt: "Lav det om", siger han.

- De laver en form for eksperiment

En anden afgørende del af briternes succes er, at de i starten af januar valgte at etablere et 12 ugers interval mellem de to doser.

Det selvom der ikke er videnskabelig dokumentation for, at vaccinerne – der er testet med mellem tre ugers og seks ugers interval – giver den lovede beskyttelse.

Og det er specielt denne del af vaccinestrategien, der har skabt overskrifter i Danmark.

Af de tre danske eksperter, som TV 2 har snakket med, afviser to af dem, at det er en strategi for Danmark. Kun én af dem mener, at man kunne have overvejet det samme herhjemme.

- Videnskabeligt set er det sjusket. Men de har taget en chance, og det ser fornuftigt ud, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Strategien blev vedtaget i starten af januar, hvor den britiske mutation spredte sig med lynets hast og gav Storbritannien en af de højeste smitterater i Europa i form af en kurve, der næsten var flad – bare lodret i stedet for vandret.

- Der er en risiko for, at vaccinen ikke giver den forventede beskyttelse, men den er ikke stor. Beslutningen er taget på et pragmatisk grundlag, og jeg ville have gjort det samme, siger den forhenværende overlæge på Odense Universitetshospital.

Det havde hverken Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, eller Allan Randrup Thomsen dog gjort.

- De laver en form for eksperiment, siger Allan Randrup Thomsen.

- De kommer nok godt ud af det. Men problemet med at afvige fra den afprøvede protokol er, at der kan ske noget, du ikke har gennemskuet.

Her er den britiske vaccineplan

Vaccineplan Storbritannien

Her er den danske vaccineplan

Vaccineplan Danmark

Kampen mod vaccinemodstandere

Som videnskabsmand mener Jens Lundgren også, at vi skal holde fast i det, der er evidens for.

- Det afgørende er ikke, hvem der kommer bedst fra start, men hvem der kommer bedst ud af det og efterlader befolkningen med fuld beskyttelse, siger han.

Derudover er de begge bekymrede for at give vaccinemodstanderne modstand ved at afvige fra videnskaben.

Allan Randrup Thomsen medgiver, at der er gode argumenter for briternes lange interval i kampen mod den mere smitsomme variant. Men han mener ikke, at en sådan tese skal testes på den danske befolkning.

- Jo mere man venter med anden dosis af en vaccine, jo mere booster den beskyttelsen. Der er bare ingen dokumentation her, og netop det er afgørende, siger han.

- Selvom den britiske regering har nedsat et hold til at tage kampen op mod vaccinemodstanderne og deres påstande, er det bedste våben et vaccinationsprogram baseret på videnskab.