USA Valg

Joe Bidens indsættelsestale analyseret ord for ord

Retorisk analytiker Mark Herron fra Kongressen.com gennemgår Joe Bidens indsættelsestale ord for ord.

Esther Margrethe Lynard (https://nyheder.tv2.dk/profil/esther-margrethe-lynard), Magnus Bjerg (https://nyheder.tv2.dk/profil/magnus-bjerg)

Tonen blev hurtigt slået an under præsident Joe Bidens indsættelsestale.

Og det var tydeligt, den skulle være en anden end det, amerikanerne har været vant til de forgangne fire år.

Nu er hovedtemaet fællesskab og samhørighed.

Her er, hvad Joe Biden sagde i sin første tale som præsident:

"Højesteretsdommer Roberts, vicepræsident Harris. Formand Pelosi, mindretalsleder Schumer. Flertalsleder McConnell, vicepræsident Pence.

Kære gæster, kære medborgere.

Det er USA's dag. Det er demokratiets dag. En historisk dag og en håbets dag. Fornyelsens og beslutsomhedens dag.

USA har været en smeltedigel i århundreder og er atter blevet sat på prøve. USA har klaret udfordringerne hver gang.

I dag fejrer vi en sejr. Ikke en kandidats, men en sags. Demokratiets sag. Folkets vilje er blevet hørt, og folkets vilje er blevet adlydt.

Vi har endnu en gang lært, at demokratiet er dyrebart. Demokratiet er skrøbeligt. Og i denne stund, mine venner, har demokratiet sejret.

Så nu, på denne hellige jord, hvor vi for kun få dage siden så et forsøg på med vold at ryste demokratiet i dets grundvold, er vi nu samlet, som én nation for at gennemføre den fredelige magtoverdragelse. Sådan som vi har gjort det i to århundreder.

Vi ser fremad på den enestående amerikanske måde. Rastløse, modige og optimistiske. Vi ser frem mod den nation, som vi ved, vi kan blive og skal være.

Jeg takker mine forgængere fra begge partier for deres tilstedeværelse. Jeg takker dem af hele mit hjerte.

Jeg ved, hvor robust vores forfatning er - og hvor stærk vores nation er. Det samme gør præsident Carter, som jeg talte med i går. Han kan ikke være her i dag, men vi hylder ham for hans livslange tjeneste.

Jeg har netop aflagt en hellig ed, som alle disse patrioter har aflagt. En ed, der første gang blev aflagt af George Washington.

USA's historie afhænger dog ikke af hver enkelt af os. Ikke af nogle af os, men af os alle sammen. Af os, folket, der søger en mere fuldkommen union.

Dette er en fantastisk nation. Vi er gode mennesker. Og i århundreder, i storm og strid, i krig og fred, er vi nået utrolig langt.

Vi har dog stadig langt igen. Vi vil kæmpe os videre fremad. Vi føler et hastværk, for der er meget, vi skal i denne farens og de store muligheders vinter.

Der er meget, der skal repareres og genoprettes. Meget, der skal heles og opbygges, og meget, der kan vindes. Der er ikke mange i vor nations historie, som har stået over for større udfordringer eller har levet i mere udfordrende og vanskeligere tider end dem, vi lever i nu.

En virus, man ser én gang hvert århundrede, hærger landet. Den har kostet lige så mange menneskeliv på ét år, som USA mistede i løbet af hele 2. Verdenskrig. Millioner af mennesker har mistet deres arbejde. Hundredtusinder af virksomheder er lukket.

Demonstrationer for racelighed, som har været 400 år undervejs, bevæger os. Drømmen om retfærdighed for alle skal ikke udsættes længere.

Et råb om overlevelse, der kommer fra planeten selv. Et nødråb, som ikke kan være mere fortvivlet og mere klart lige nu. Mod ekstremisme, hvidt overherredømme og terrorisme. Vi skal tage kampen op imod det, og vi skal vinde kampen.

Vi skal kæmpe for at sikre og genoprette USA's sjæl og frihed. Det kræver ikke blot ord. Det kræver det flygtigste af alt i et demokrati: Enighed.

En anden januar, nytårsdag 1863, underskrev Abraham Lincoln frigivelsen af slaverne. Da han satte pennen til papiret, sagde præsidenten: "Hvis mit navn nogensinde går over i historien, så bliver det for denne handling. Hele min sjæl ligger i det."

"Hele min sjæl ligger i det."

I dag, denne januardag, ligger hele min sjæl i dette: at føre USA sammen, at forene vort folk og vor nation.

Jeg beder alle amerikanere om at støtte mit arbejde for denne sag. Vi skal stå sammen om at bekæmpe de fjender, vi står over for.

Vrede, nag, had, ekstremisme, lovløshed, vold, sygdom, arbejdsløshed og håbløshed. Med enighed kan vi udrette store og vigtige ting.

Vi kan gøre skader gode igen. Vi kan sikre folk arbejde. Vi kan undervise vores børn i sikre skoler.

Vi kan besejre et dødbringende virus. Vi kan belønne arbejde, genopbygge middelklassen og skabe et sundhedsvæsen for alle. Vi kan skabe racelighed.

Vi kan atter gøre USA til en drivkraft for det gode i verden.

Enighed kan for nogle lyde som en fjollet drøm nu om dage. Jeg ved, at de kræfter, der splitter os, stikker dybt.

De er stærke, men jeg ved også, at de ikke er nye. Vor historie har været en stadig kamp mellem det amerikanske ideal, at vi alle er skabt lige, og den rå, grimme virkelighed med racisme, nativisme, frygt og dæmonisering, som så længe har skabt splid.

Det er en evig kamp. Sejren er aldrig sikker.

Borgerkrig, Depressionen, verdenskrige og 11. september. Vi har kæmpet og ofret os, og de gode engle har altid vundet.

Hver gang har tilstrækkelig mange af os stået sammen - og dermed er vi kommet videre. Det kan vi også komme nu.

Historien, troen og fornuften viser os vejen. Enighedens vej. Se ikke hinanden som modstandere, men som hinandens næste. Vi kan behandle hinanden med værdighed og respekt. Vi kan stå sammen og holde op med at skændes. Uden enighed er der ingen fred. Kun bitterhed og raseri. Intet fremskridt. Kun udmattende harme. Ikke en nation, kun en tilstand af kaos.

Dette er vort historiske øjeblik. Et øjeblik med krise og udfordringer, og vejen frem er enighed. Vi må påtage os ansvaret som Amerikas Forenede Stater. Hvis vi gør det, lover jeg, at det lykkes. Det er altid lykkedes for USA, når vi har stået sammen. Og i dag, på dette tidspunkt og på dette sted, lad os da begynde forfra.

Alle sammen.

Lad os begynde at lytte til hinanden igen. Lad os se hinanden. Lad os vise hinanden respekt.

Politik behøver ikke at være flammer, der ødelægger alt på deres vej. Enhver uoverensstemmelse behøver ikke at udløse en krig. Vi må forkaste den kultur, hvor kendsgerninger manipuleres og ligefrem fremstilles.

Kære medborgere. Vi skal gribe det anderledes an. USA skal være bedre end det. Og det er jeg sikker på, at USA er.

Her står vi i skyggen af Capitols kuppel, der blev færdig under borgerkrigen, da unionens fremtid bogstaveligt talt stod hen i det uvisse.

Men vi holdt ud. Vi sejrede. Og vi står her nu. Nu står vi og ser ud over The Mall, hvor Martin Luther King talte om sin drøm.

Under en anden indsættelse for 108 år siden forsøgte tusindvis af demonstranter at spærre vejen for modige kvinder, som demonstrerede for stemmeret.

I dag har vi netop indsat den første kvindelige vicepræsident i USA, Kamala Harris, så sig ikke, at forandringer er umulige.

Her står vi. Lige over for Arlington-kirkegården hvor helte, der ofrede sig for vores nation, hviler i fred.

Her står vi få dage efter, at den ophidsede pøbel troede, at de med vold og magt kunne ødelægge vores demokrati og drive os væk fra denne hellige jord.

Det lykkedes dem ikke. Det gør det aldrig nogensinde. Hverken i dag eller i morgen. Aldrig nogensinde.

Til alle dem, der har støttet vores kampagne. Den tillid, I har vist os, gør mig ydmyg.

Til alle dem, der ikke støttede os, vil jeg sige følgende. Lyt til mig, mens vi kommer videre. Se mig og mit hjerte an.

Hvis I stadig er uenige, så må det være sådan. Sådan er demokratiet. Sådan er USA.

Retten til fredelig uoverensstemmelse inden for republikkens sikre rammer er måske nationens største styrke. Men hør mig klart og tydeligt. Uoverensstemmelse må ikke føre til splittelse. Og jeg lover jer dette: Jeg vil være præsident for alle amerikanere, alle amerikanere. Og jeg lover jer at slås lige så hårdt for dem, der ikke støttede mig, som for dem, der gjorde.

For mange århundreder siden skrev en helgen i min kirke, Skt. Augustin, at et folk er en mangfoldighed defineret gennem fælles mål for deres kærlighed.

Hvad er de fælles ting, vi amerikanere elsker, der definerer os som amerikanere? Det ved vi vist godt. Mulighed, tryghed, frihed, værdighed, respekt, ære -og ja, sandheden.

De seneste uger og måneder har lært os en smertefuld lektie. Der findes sandhed og løgne. Løgne fortalt for at vinde magt og profit.

Vi har alle en pligt og et ansvar som borgere og amerikanere - og særligt som ledere, der har svoret at ære forfatningen og beskytte landet - at forsvare sandheden og at sejre over løgnene.

Hør her… Jeg forstår godt, at mange af mine medborgere betragter fremtiden med frygt og bæven. Jeg forstår godt, at de er bekymrede for deres job. Jeg forstår godt, at de ligesom min far lå og stirrede op i loftet og tænkte på, om de kunne beholde sundhedssikringen og betale terminen. De tænkte på deres familier og på, hvad der mon ville ske.

Jeg lover jer, at jeg godt forstår det. Men svaret er ikke at vende sig indad og at trække sig tilbage i splittede fraktioner og nære mistillid til dem, der ikke ligner en selv eller beder som en selv, eller ikke får nyheder fra samme kilde.

Vi må sætte en stopper for den uciviliserede krig med rød mod blå. Landet mod byen. Konservative mod liberale.

Vi kan godt, hvis vi åbner vores sjæle i stedet for at forhærde vores hjerter. Hvis vi udviser lidt tolerance og ydmyghed. Og hvis vi er villige til at sætte os i den andens sted - som min mor altid sagde - bare et øjeblik.

For sagen med livet er, at man aldrig ved, hvilken skæbne man bliver tildelt. Nogle dage har man brug for en hjælpende hånd. Andre dage skal man selv yde hjælp. Sådan skal det være. Det er det, vi gør for hinanden.

Og hvis vi er sådan, bliver vores land stærkere, mere succesfuldt og bedre væbnet til fremtiden. Og vi kan stadig være uenige.

Vi får brug for hinanden i det arbejde, der ligger foran os. Vi får brug for vores samlede styrke for at overleve den mørke vinter.

Vi går ind i den måske hårdeste og mest dødbringende periode med virusset. Vi må tilsidesætte politik og endelig håndtere pandemien som én nation.

Én nation.

Og jeg lover jer dette. Som der står i Biblen: "Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel."

Vi skal nok komme igennem det her sammen. Sammen.

Hør her, folkens. Alle mine kolleger i Repræsentanternes Hus og Senatet ved, at verden holder øje med os alle her i dag.

Så her er min besked til dem uden for vores grænser: USA er blevet prøvet, og vi er kommet stærkere ud på den anden side. Vi vil reparere vores alliancer og tage del i verden igen. Ikke for at imødegå gårsdagens udfordringer, men dagens og morgendagens udfordringer.

Vi vil ikke blot føre an med eksempler på magt, men med eksemplets magt. Vi vil være en stærk og pålidelig partner i fred, fremskridt og tryghed.

I ved alle, at vi har været så meget igennem i denne nation. Og som min første handling som præsident vil jeg bede jer slutte jer til mig i en stille bøn til minde om alle dem, vi har mistet i pandemien det seneste år.

De 400.000 amerikanere. Mødre, fædre, mænd og hustruer, sønner og døtre, venner, naboer og kolleger. Vi vil ære dem ved at blive det folk og den nation, vi ved, at vi kan og bør være.

Så jeg beder jer om at bede en stille bøn for dem, der har mistet livet, for de efterladte og for vores land. Amen.

Folkens, det er en prøvelsernes tid. Vi står over for et angreb på demokratiet og på sandheden. Et raserende virus, stigende ulighed, en sviende systemisk racisme, et klima i krise og USA's rolle i verden. Blot én af tingene ville være en stor udfordring.

Men faktum er, at vi står over for dem alle på samme tid.

Det giver nationen et af de alvorligste ansvar, vi har haft. Det bliver en prøvelse. Vil vi alle træde frem?

Det er på tide med dristighed, for der er så meget at gøre.

Og dette er sikkert. Jeg lover jer, at vi vil blive vurderet på, I og jeg, hvordan vi løser dette væld af kriser i vores tidsalder. Er vi situationen voksen, og kan vi mestre den sjældent vanskelige tid? Vil vi leve op til ansvaret og skabe en ny og bedre verden for vores børn? Det mener jeg, at vi skal, det gør I nok også, og det tror jeg, at vi gør.

Og så vil vi skrive det næste storslåede kapitel i USA's historie. Den historie lyder måske lidt som en sang, der betyder meget for mig. Den hedder "American Anthem".

Et af versene er noget særligt for mig. Det lyder sådan her: "Årtiers flid og bønner har ført os til denne dag. Hvad skal være vor arv, vil de tale vores sag? Lad mig vide i mit hjerte, når mit liv har udspillet sig. Amerika, Amerika, jeg gav mit bedste for dig.”

Lad os føje vores eget arbejde og vores bønner til vores storslåede nations historie. Hvis vi gør det, vil vores børn og børnebørn sige om os, når vor tid rinder ud: "De gav deres bedste, de gjorde deres pligt. De helbredte et splittet land."

Kære medborgere, jeg afslutter dagen, som jeg begyndte den, med en hellig ed. For Gud og jer alle giver jeg mit ord.

Jeg vil altid være ærlig. Jeg vil forsvare forfatningen. Jeg vil forsvare vores demokrati. Jeg vil forsvare USA. Og jeg vil give alt for jer alle sammen og gøre alt for at tjene jer.

Jeg vil ikke tænke på magt, men på muligheder. Ikke på personlige interesser, men det fælles bedste.

Sammen vil vi skrive en amerikansk historie med håb, ikke frygt. Enighed, ikke splittelse. Lys, ikke mørke. En historie om anstændighed og værdighed, kærlighed og helbredelse, storhed og godhed.

Må dette være den historie, der leder os. Den historie, der inspirerer os, og den historie, der fortæller eftertiden, at vi lystrede historiens kald og levede op til ansvaret.

Demokrati og håb, sandhed og retfærdighed, døde ikke på vores vagt, men blomstrede.

At USA sikrede frihed hjemme og atter stod som en ledestjerne for verden. Det skylder vi vores forfædre, hinanden og kommende generationer.

Så med vilje og beslutsomhed vender vi os mod vor tids opgaver. Vi bæres oppe af troen, drives af vores overbevisning og er hengivne over for hinanden og det land, vi elsker af hele hjertet.

Gud velsigne USA, og Gud beskytte vores soldater. Tak, USA."