USA VALG

En lang straf eller masser af velgørenhed er vejen til benådning

Det er ikke kun de indflydelsesrige og kendte, der bliver benådet. Det er også almindelige mennesker, der har betalt en høj pris for en forbrydelse.

Det var Steve Bannons navn, der sprang i øjnene, da Det Hvide Hus onsdag offentliggjorde listen over præsident Trumps sidste benådninger.

Men et nærmere kig på listens 143 navne afslører, at langt de fleste er helt ukendte for offentligheden. Det er mennesker, der har begået mindre forseelser for længe siden – eller er blevet straffet uforholdsmæssigt hårdt for deres forbrydelse.

Dertil kommer så de kendte, de personlige forbindelser og de politisk betydningsfulde.

De mest kendte på præsidentens liste er rapperne Kodak Black og Lil Wayne, der er dømt for henholdsvis dokumentfalsk og ulovlig våbenbesiddelse. Kodak Black afsoner en dom på 46 måneders fængsel, mens Lil Wayne er anklaget for at bære våben, selvom han som tidligere straffet ikke har lov til det.

I begrundelsen for begge benådninger angives deres mange bidrag til velgørenhed.

Det samme gælder de personlige forbindelser. Ud over Steve Bannon er det for eksempel det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for republikanerne Rick Renzi. Hans politiske karriere fik en brat ende, da han i 2013 blev dømt tre års fængsel for afpresning, bestikkelse og flere andre forhold.

I forbindelse med benådningen har en række tidligere kolleger fra Repræsentanternes Hus imidlertid talt hans sag og sagt, at han fortjener at få visket tavlen ren.

Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Rick Renzi (th.) fører valgkamp med præsident George W. Bush i 2002. I dag er den senere dømte politiker benådet.

Så er der de politisk betydningsfulde som for eksempel den israelske statsborger Aviem Sella, der i 1980’erne hyrede Jonathan Pollard som israelsk spion i USA. Jonathan Pollard selv fik sidste år lov til at vende hjem til Israel efter 35 år bag tremmer i USA.

Aviem Sella blev dømt in absentia i USA for spionage, men blev aldrig udleveret fra Israel. Premierminister Benjamin Netanyahu er blandt dem, der har appelleret til benådning, og Israel har for længst undskyldt for ”dette uheldige kapitel” i forholdet mellem de to nære allierede.

Benådningskontoret

Langt de fleste af de benådede er imidlertid almindelige småkriminelle, hvis historie er mere sørgelig end opsigtsvækkende.

Det er indsatte eller tidligere indsatte, hvis sager ikke er vurderet i Det Hvide Hus, men i et særligt departement i justitsministeriet ved navn Office of The Pardon Attorney.

Her har embedsmænd i de sidste 125 år taget stilling til ansøgninger om benådninger eller nedsættelse af straffe og senere sendt anbefalinger videre til Det Hvide Hus.

Narkodomme

På Donald Trumps seneste liste er der adskillige eksempler på en særligt type indsatte. Det er mennesker som Ferrell Damon Scott, der afsoner en dom på livsvarigt fængsel for forskellige former for narkohandel.

Ferrell Damon Scott har afsonet ni år af en dom, som han fik for ”besiddelse og planer om videresalg” af marihuana. Dengang han blev dømt, gav sådan en lovovertrædelse automatisk livsvarigt fængsel, selvom både dommere og anklagere i retssagerne hellere ville give en mildere straf.

I Scotts tilfælde kaldte selv anklageren i retssagen mod ham straffen for ufortjent hård.

Siden er straframmen ændret, så folk som Scott i dag højst ville få ti års fængsel. Derfor er der mange mindre fisk fra narkohandelens verden, der bliver benådet eller får deres livstidsdomme gjort mildere.

Meget gamle lovovertrædelser

En anden gruppe, der er talstærkt repræsenteret, er folk, der har begået en mindre forbrydelse for mange år siden.

Folk som Steven Samuel Grantham, der stjal en bil i 1967, eller Clarence Olin Freeman, der fremstillede sin egen whisky på et hjemmebrænderi i 1965.

De er siden blevet respektable samfundsborgere, men har stadig en plet på deres straffeattest, der betyder, at de for eksempel ikke har ret til at eje et våben.

Hvis deres naboer, familie, lokalpolitikere eller præster kan lægge et overbevisende ord ind for dem hos Office of The Pardon Attorney, så kan den plet blive vasket af med en officiel benådning.

Alle præsidenters ret

Alle præsidenter har benyttet sig af denne ret – nogle mere end andre.

Med 237 benådninger rammer Donald Trump det niveau, som hans forgængere har sat.

Barack Obama er den præsident, der i nyere tid har udstedt flest benådninger, nemlig 1927. Bill Clinton og Ronald Reagan ligger også højt med henholdsvis 459 og 406 benådninger, mens både George W. Bush og hans far George H.W. Bush ligger lavere end Trump med henholdsvis 200 og 77 benådninger.

Nogle af disse benådninger er - på godt og ondt - gået over i amerikansk historie.

Barack Obama benådede Chelsea Manning, der afsonede en dom på 35 års fængsel for at udlevere stakkevis af hemmelige militærdokumenter til Wikileaks.

Den nu 96-årige Jimmy Carter er den præsident, der har benådet flest, nemlig flere end 200.000 unge mænd, der nægtede at gøre militærtjeneste i Vietnam.

Bill Clinton benådede på sin sidste dag som præsident sin bror, der afsonede en fængselsdom for kokainbesiddelse.

George H.W. Bush benådede en række kollegaer, der ligesom han selv havde været indblandet i Iran-Contra-affæren i Ronald Reagans regeringstid. Blandt dem den tidligere forsvarsminister Caspar Weinberger.

Jimmy Carter gennemførte historiens suverænt største benådning, da han benådede mere end 200.000 unge mænd, der havde nægtet at gøre militærtjeneste i Vietnam.

Gerald Ford huskes for den mest kontroversielle benådning nogensinde, da han benådede sin forgænger, Richard Nixon, for hans rolle i Watergate-affæren.

Og endelig stod Harry Truman i 1950’erne for en opsigtsvækkende benådning, da han omstødte Oscar Collazos dødsstraf og ændrede den til livsvarigt fængsel. Collazo var dømt for at have forsøgt at myrde Harry Truman selv i 1950.