USA VALG

Her er, hvad vi – måske – kan forvente fra Trump de sidste 48 timer ved magten

En række benådninger bliver en af Donald Trumps sidste embedshandlinger. Men derudover kan der også blive tid til politisk drilleri og symbolik.

Uret tæller ned til onsdag klokken 12.00 middag, hvor Donald Trump ikke længere vil være USA’s præsident.

Og i Washington spekuleres der ivrigt i, hvordan den afgående præsident har tænkt sig at bruge de sidste 48 timer i Det Hvide Hus.

Det står klart, at Donald Trump ikke har tænkt sig at deltage i sin efterfølger Joe Bidens officielle indsættelse.

Han forlader Washington onsdag formiddag, lige før indsættelsen af Joe Biden begynder, fra militærbasen Joint Base Andrews. Her er der arrangereret en militærparade i stil med den, som udenlandske statsoverhoveder får, når de kommer på statsbesøg. Den bliver Trumps officielle farvel, skriver Washington Post.

Derefter stiger Donald Trump ombord på sin sidste flyvetur med det præsidentielle fly Air Force One, der skal føre ham til Florida, hvor han vil slå sig ned, og hvor hans kommende præsidentielle bibliotek og museum forventes at blive placeret.

- Han flytter ikke tilbage til New York, hvor han kommer fra. Der er han direkte uønsket. I stedet tager han til sit fristed i Florida Mar-a-Lago, hvor han stadig kan føle sig interessant og populær. På Mar-a-Lago er det jo sådan, at folk rejser sig og klapper, hver gang han kommer ind i et lokale, fortæller TV 2s korrespondent i USA Rasmus Tantholdt.

Da Donald Trump blev indsat som præsident for fire år siden, var hans forgænger Barack Obama blandt gratulanterne. Trump har til gengæld ikke tænkt sig at overvære Joe Bidens indsættelse.

Det store spørgsmål er imidlertid, om Trump vil benytte lejligheden til at holde en stor afskedstale på selve dagen og måske forsøge at kapre en del af opmærksomheden fra Joe Biden.

- Trump lander i Florida en time før Joe Bidens officielle indsættelse. Hvis han vælger at holde en tale i lufthavnen, kan den komme til at ligge oven i indsættelsen, siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Benådninger på vej

Det dilemma er altså stadig to døgn til, og i den tid har Donald Trump og hans regering stadig adgang til at tage politiske initiativer.

Én ting, der kan forventes med sikkerhed, er præsidentielle benådninger af dømte eller sigtede, enten fra hans personlige bekendtskabskreds, offentlige personer eller andre af symbolsk betydning. Det har traditionelt været en afgående præsidents sidste privilegier, og ifølge CNN har Donald Trump en liste på omkring 100 benådninger klar til offentliggørelse.

På forhånd er der størst interesse om, hvorvidt Trump vil gøre alvor af sin tale om at benåde sig selv, sin familie eller sin advokat Rudi Giuliani for ansvar for stormen på Kongressen 6. januar.

Trump har flere gange luftet tanken om at udstede en benådning ”på forhånd” til sig selv, der skulle beskytte mod eventuelle sager, der kan blive rejst mod ham, efter at han har forladt præsidentposten. Det har givet anledning til stor juridisk debat i USA, hvor mange eksperter ikke mener, at det er muligt at benåde sig selv.

Om Trump kan benåde sin familie, er en anden diskussion. Det er juridisk muligt, men kan indebære en politisk risiko:

- Børnene er jo hverken anklaget eller under efterforskning i forbindelse med angrebet på Kongressen. Så spørgsmålet vil uundgåeligt blive rejst: Hvad er det, de bliver benådet for, hvis de ikke har gjort noget forkert? Benådningen bliver jo nødt til at være i det mindste en smule specifik om, hvad benådningen handler om. Det kan nemt blive tolket som et tegn på, at de faktisk kan mistænkes for at have gjort noget ulovligt, siger Mirco Reimer-Elster.

Stifteren af WikiLeaks

Donald Trump har tidligere benådet nære medarbejdere som vennen Roger Stone og den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Ud over familiemedlemmer er det mest kontroversielle navn, der er på listen over benådninger, stifteren af WikiLeaks, Julian Assange. Det er stadig uklart, om han ender med at blive benådet.

 Grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assange, er blandt dem, der spændt venter på, om de bliver omfattet af Donald Trumps benådninger.

I Barack Obamas sidste tid som præsident benådede han Chelsea Manning, der i sin tid udleverede en stor mængde fortrolige militæroplysninger til WikiLeaks og Julian Assange. Hun var i gang med at afsone en dom på 35 års fængsel, men slap for at afsone de sidste 28 år.

Terrorliste og udnævnelse

Ud over benådningerne kan der også være andre politiske initiativer eller udnævnelser på vej, der skal gøre det sværere for den nye præsident at lægge en ny politisk linje.

For en uge siden valgte udenrigsminister Mike Pompeo at udnævne Cuba til en stat, der støtter terrorisme, og placere Yemens oprørsbevægelse – houtierne – på den amerikanske terrorliste.

Og så sent som i weekenden valgte Trumps regering at presse efterretningsorganisationen The National Security Agency til at udnævne den loyale Trump-tilhænger Michael Ellis til sin ledende juridiske rådgiver, skriver The New York Times.

De kan annulleres

Initiativer som disse får dog mest symbolsk betydning, vurderer Mirco Reimer-Elster.

- Der er ikke tale om lovgivning, men om præsidentielle dekreter, som Joe Biden kan fjerne på sin første dag i Det Hvide Hus med et nyt dekret. Men de slår Trump-regeringens holdning fast på nogle politiske områder, som Biden-regeringen må forholde sig til og korrigere, forklarer han.

Udnævnelsen i The National Security Agency kan godt nok ikke annulleres, men den nye regering kan forflytte Michael Ellis til en mindre betydningsfuld rolle.

 Donald og Melania Trump har tilbragt mange weekender og små ferier på Trumps eksklusive Mar-a-Lago i Florida.

"Det bedst tænkelige farvel"

Donald Trumps exit til Florida giver ham en mulighed for i fred og ro at vurdere, hvordan hans fremtid skal se ud.

- Efter et stykke tid vil det jo ikke være nok for ham at blive hyldet i Mar-a-Lago. Så kan han vurdere, hvad der er politisk muligt. Det kommer for eksempel an på, hvordan den kommende rigsretssag mod ham ender. Om den afgørelse forhindrer ham i at stille op som præsident i 2024. Det er selvfølgelig vigtigt for hans fremtid, siger Rasmus Tantholdt.

Ironisk nok er Trumps tumultariske og usædvanlige afsked med Washington måske det bedste farvel, han kunne ønske sig.

Det mener i hvert fald forfatteren Michael D’Antonio, der har skrevet en bog om Trump. Han siger til Washington Post, at Donald Trump ikke kunne have ”skrevet et bedre manuskript”:

- Han har altid betragtet sig selv som en person i kamp. Han taler om livet som en konstant kamp for overlevelse, hvor han er omgivet af fjender. At verden rotter sig sammen mod ham, og at han er den ensomme helt, der ikke får anerkendelse og er under belejring, siger Michael D’Antonio.