Udland

Højreekstreme i USA aflyser nye angreb, men "sommeren 2021 kan blive voldsom"

Bevæbnede mænd fra ekstremistisk gruppe kom søndag med en advarsel til den amerikanske regering.

USA er i højeste beredskab efter det voldelige stormløb mod Kongressen tidligere på måneden.

Ugen igennem har billeder vist, hvordan sikkerheden er blevet skærpet markant i hovedstaden Washington D.C., hvor omkring 25.000 soldater er sat ind for at opretholde lov og orden og beskytte de politiske institutioner.

Tilsvarende er sikkerheden opjusteret ved alle de 50 amerikanske delstaters kongresbygninger.

Årsagen er en meget omtalt advarsel fra forbundspolitiet, FBI. Her lød det, at der var planlagt nye voldelige protester overalt i USA i forbindelse med Joe Bidens indsættelse som præsident 20. januar.

Både på selve dagen og i dagene op til. Særligt søndag 17. januar har været nævnt som et muligt mål.

Men de seneste dage har lederne af flere højreorienterede grupper opfordret deres tilhængere til at blive væk fra protesterne i såvel Washington som andre byer, da de nu anser det som "en fælde".

- Vi kommer til at tage en slapper. Jeg føler, at denne del af slaget er overstået, fortæller Enrique Tarrio, leder af den ekstreme gruppe Proud Boys, i et interview med USA Today.

Men det betyder ikke, at krigen er overstået.

Sikkerheden er øget markant i Washington D.C. frem mod Joe Bidens indsættelse på onsdag.

I en meddelelse på beskedtjenesten Telegram, der er underskrevet Tarrio, opfordres alle til at blive væk fra protesterne. Her lyder det samtidig:

- Vi kommer ikke til at sidde på vores hænder de næste fire år, men vi kan udpege og vælge vores kampe fremadrettet.

Forventer nye angreb

Selvom truslen om nye protester fra Trump-støtter og ekstreme grupperinger måske ikke bliver til noget i denne omgang, er det derfor ikke ensbetydende med, at de forsvinder, når først Joe Biden er præsident.

Tværtimod, lyder det fra flere eksperter, der i Washington Post vurderer, at der er grund til at tro, at den højreekstreme trussel vil forblive og tage til i styrke.

Derfor er det et realistisk scenarie, at der vil komme nye angreb, mener Charles H. Ramsey, der er tidligere politichef i Philadelphia og Washington, men som nu arbejder som sikkerhedskonsulent.

- Der er informationer om, at nogle af disse grupper forsøger at tone tingene lidt ned i forhold til søndag, og så venter de muligvis og laver et overraskelsesangreb mod de statslige regeringsbygninger på en senere dato, siger han til avisen.

Bevæbnet gruppe kom med budskab

I Lansing, Michigan, dukkede der rent faktisk maskerede og bevæbnede demonstranter op søndag formiddag lokal tid. Men kun for en kort stund.

Mændene oplyste, at de er en del af den ekstremistiske gruppe Boogaloo Boyz, der ønsker en ny amerikansk borgerkrig. Andre i gruppen sagde, at de repræsenterede den venstreorienterede Antifa-bevægelse og Black Lives Matter.

De læste sammen en kort udtalelse op for pressen, inden de igen forlod stedet:

- Vi har en besked til regeringen. Vi kommer i fred og har ikke planer om at lave vold. Men med tårer i øjnene og sprækker i stemmen fortæller jeg jer, at hvis I bliver ved med at undertrykke det amerikanske folk, vil de ikke forblive rationelle meget længere.

Medlem af Boogaloo Boyz læste besked op til regeringen i Lansin, Michigan.

Ingen af mændene ønskede at uddybe, fortæller TV 2s journalist i USA Celina Liv Danielsen, der overværede seancen.

- De sagde bare, at sommeren 2021 kan blive voldsom, hvis ikke den amerikanske regering arbejder for dem og gør, som de ønsker.

Har skiftet mentalitet

Det er uklart, hvor og hvornår grupperne eventuelt vil lancere nye angreb. Det kan både være snart, men der kan også gå længere tid. Eksempelvis kan de vente til sikkerhedsniveauet er aftaget en smule.

Den amerikanske gruppe Site, som overvåger ekstremistiske grupper og deres aktiviteter på sociale medier, har observeret et skifte blandt de højreekstreme Trump-støtter i USA.

I flere dage har hundredvis af soldater fra Nationalgarden opholdt sig i Kongresbygningen på døgndrift i tilfælde af nye angreb.

De er gået fra et fokus på at vinde den nuværende kamp om valgets udfald og har omstillet sig til en langvarig kamp, forklarer Rita Katz, der er direktør i Site.

- Der er udbredt enighed på tværs af de bevægelser, der var involveret i eller støtter belejringen af Kongressen, om, at de fortsætter med at skubbe på, siger hun til Washington Post.

Delstater er mere sårbare

Selvom formodningen lige nu er, at det vil være småt med protester de kommende dage, ved ingen med sikkerhed, hvad de skal forvente.

Tidligere brugte grupperne sociale medier som Facebook, Twitter og det konservative Parler til at kommunikere og informere om protesterne, men efter angrebet på Kongressen 6. januar har medierne lukket ned for store dele af kommunikationen.

Den er i stedet flyttet over på krypterede beskedtjenester, som førnævnte Telegram, hvor det er sværere at overvåge dem.

Eksperterne, som Washington Post har talt med, forventer, at grupperne fremadrettet vil have delstaternes regeringsbygninger som mål, da det vil kræve langt mindre at gennemføre et angreb her.

Det skete allerede i maj sidste år, da bevæbnede mænd stormede Repræsentanternes Hus i delstaten Michigan.

De bevæbnede mænd i Michigan protesterede mod coronanedlukningen og krævede landet genåbnet.

- Der kommer ikke til at ske noget i D.C., men jeg er bekymret for delstaternes hovedstæder. De bør være i gang med at øge sikkerheden, siger Daryl Johnson, der er tidligere senioranalytiker med fokus på indenrigsterrorisme i Department of Homeland Security.

Ved stormløbet mod Kongressen 6. januar var politiet i klart undertal. Omkring 50 betjente kom til skade under urolighederne, og én mistede livet. Det samme gjorde fire af de angribende Trump-støtter.