Udland

Den gode, den onde og den helt ligegyldige – tre mænd kæmper om arven efter Merkel

Lørdag skal det store tyske regeringsparti CDU udpege ny leder. Efter næsten 16 år ved magten nærmer Angela Merkel sig tæppefald.

Det er chokerende for nogen, men ikke desto mindre noget, de må lære at leve med. Tyskerne lever IKKE i et monarki. Angela Merkel har aldrig været så populær som lige nu, men efter næsten 16 år som landets forbundskansler synger hun synger på sidste vers.

Hendes fjerde embedsperiode slutter, når der skal være forbundsdagsvalg 26. september. Og selvom nogen har fantaseret om det, så har hun selv udelukket at tage endnu en runde.

Så om godt et halvt års tid er det slut med Mutti. Tyskland vil ikke længere være ensbetydende med Merkel. Hvad enten tyskerne vil det eller ej, så står landet altså over for et stilskifte og måske også et politik-skifte. Sjældent har situationen været så åben som lige nu.

Et fingerpeg om, hvordan fremtidens Tyskland kommer til at se ud, får vi lørdag, når det store borgerlige regeringsparti CDU ved et virtuelt valgarrangement skal udpege ny partileder og dermed mulig afløser på forbundskanslerposten.

Med andre ord; Merkel-æraens forudsigelighed, og nogen vil sige lidenskabsløshed i tysk politik, er ved at være slut, og landet går en ny og meget mere uforudsigelig periode i møde. Det eneste man næsten kan sige med nogenlunde sikkerhed er, at den nye Merkel bliver en mand!

Kandidaterne

Lige nu bliver der telefoneret, konspireret og smedet alliancer op til det digitale showdown på lørdag, fortæller avisen Bild. De 1001 delegerede skal nemlig vælge mellem tre kandidater, som ikke bare har deres køn tilfælles. De er alle tre jurister. De er alle tre katolikker, mænd i deres bedste alder (55+!) og de stammer alle tre fra delstaten Nordrhein-Westfalen.

Når det gælder kandidaternes politiske budskaber og chancer for succes, så er billedet anderledes broget. Groft sagt kan man tale om den gode, den onde og så den helt ligegyldige.

Den ”gode”, om man vil, er Nordrhein-Westfalens ministerpræsident Armin Laschet, en Merkel-allieret som under flygtningekrisen forsvarede Angela Merkels kurs og går for at være lige så midtersøgende som sit politiske forbillede.

Den ”onde” er Merkels mangeårige rival og jævnaldrende, Friedrich Merz, som er utroligt populær blandt de menige medlemmer og også var lige ved at erobre posten som partiformand tilbage i 2018, da kvinden med det umulige navn, Annegret Kramp-Karrenbauer, gik af med sejren

Den "helt ligegyldige" er den tidligere miljøminister Norbert Röttgen, tidligere miljøminister og formand for forbundsdagens udenrigsudvalg. Han lægger op til en modernisering af partiet, og han har som den eneste allieret sig med en kvindelig makker, men er en herre uden mange chancer.

Det bliver ikke længere Merkel, der skal stå i spidsen for CDU.

Opgøret på lørdag kommer til at stå mellem Friedrich Merz og Armin Laschet. Mellem et brud med Merkeltiden og mere af det samme.

Polarisering

Hvis man skal tro det oftest velunderrettede medie Bild, så hedder favoritten blandt de delegerede lige nu Friedrich Merz. Han er en mand, der forstår at mobilisere ved at polarisere. Det er ikke nogen tilfældighed, at der lige nu er organiseret en underskriftindsamling på nettet under overskriften #MerzVerhindren, altså ”Stop Merz”. Også den britiske avis The Guardian har følt sig foranlediget til at advare CDU-medlemmerne mod den succesrige finansmand, ”hvis hardcore økonomiske holdning og social konservatisme tilhører Tysklands fortid, ikke fremtiden”.

Friedrich Merz har slået på, at partiet under hans ledelse vil kunne hente frafaldne AfD-vælgere tilbage til CDU. Han er et alternativ til de medlemmer, der synes, Merkel har drejet partiet for langt ind mod midten og nu savner en klar konservativ kant. Omvendt spår onde tunger, og dem er der også mange af i CDU, at hvis Merz går af med sejren lørdag, så vil han skræmme midtervælgerne væk.

Det er netop her, hans hovedrival Armin Laschet har sin styrke. Den lille mand fra Aachen er ofte blevet undervurderet. Før han blev valgt ind i forbundsdagen, var han redaktør af et kirkeblad. I 2017 vandt han overraskende over en af de populæreste kvindelige SPD-politikere, og i dag er han altså ministerpræsident for Tysklands folkerigeste delstat og har ikke bare bevist, at han kan vinde valg men også regere. Armin Laschet er det sikre valg for de partimedlemmer, som ikke har appetit på et alt for alvorligt brud med Merkel-æraen.

Jokeren fra Bayern

Valget handler altså om kompromisvilje kontra klar konservativ kurs. For at gøre skæbnevalget lørdag lidt mere speget, så er det én ting, hvem de CDU-delegerede ender med at udpege som formand. Noget andet er, hvem der til sin tid skal køres i stilling som kanslerkandidat. Det kræver nemlig enighed med CSU, altså søsterpartiet fra Bayern. Her hedder ministerpræsidenten (og CSU-formanden) Markus Söder. Hans kontante måde at håndtere corona-krisen på har gjort ham svær at komme udenom, når CDU/CSU hen på foråret skal beslutte, hvem de vil præsentere som bud på ny forbundskansler.

I en meningsmåling før jul erklærede 58 procent af de adspurgte, at de sagtens kunne forestille sig Markus Söder på den post. Selvom han indtil videre har afvist at bytte jobbet som ministerpræsident ud med posten som forbundskansler, så er han på mange måder jokeren i spillet om Merkels afløser.

For helt ærligt, ingen af lørdagens tre mandlige jurister ligner oplagte stemmemagneter, når Hr. og Fru Tyskland til efteråret skal til stemmeurnerne. Men lige nu står valget altså mellem den gode, den onde eller den helt ligegyldige, men ét står fast: Det bliver under alle omstændigheder en mand!