Udland

Mike Pence går mod flere partifæller og vil ikke fjerne Trump

Mens Repræsentanternes Hus har stemt for at aktivere det 25. forfatningstillæg, afviser Pence at bruge det.

Kun en uge før indsættelsen af en ny amerikansk præsident har et flertal i Repræsentanternes Hus i USA tidligt onsdag morgen dansk tid stemt for en resolution, der opfordrer vicepræsident Mike Pence til at tage det 25. forfatningstillæg i brug for at fjerne præsident Donald Trump fra posten.

Det skete med stemmerne 223 for og 205 imod.

Men i et brev fra den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, til formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, afviste vicepræsidenten få timer før afstemningen at gøre brug af det særlige tillæg. Han mener ikke, at det er "i nationens interesse eller i tråd med forfatningen" at aktivere forfatningstillægget for at fjerne Donald Trump som præsident før tid.

Derudover mener Mike Pence, at det vil skabe "frygtelig præcedens".

Han bemærker samtidig, at han "ikke giver efter for politisk pres" og opfordrer Nancy Pelosi og alle andre kongresmedlemmer til at "køle af og forene vores land".

Demokrater var på hold i 25 minutter

Allerede dagen efter angrebet mod Capitol Hill i Washington i sidste uge kontaktede Nancy Pelosi og den demokratiske leder af Senatet, Chuck Schumer, ifølge egne udtalelser Mike Pence for at diskutere det 25. forfatningstillæg. Men Mike Pence tog aldrig telefonen, selvom blandt andet Nancy Pelosi ventede i røret i 25 minutter.

- Jeg var derhjemme. Kørte opvaskemaskinen, puttede mit tøj i vaskemaskinen. Vi venter stadig på, at han returnerer vores opkald, lød det søndag i et et interview med nyhedsmediet CBS fra Nancy Pelosi.

Tirsdag kom afvisningen så – i et brev, der blev offentliggjort få timer inden afstemningen i Repræsentanternes Hus.

Næste skridt er afstemning om rigsretssag

Det 25. tillæg til forfatningen kan tages i brug, hvis en præsident anses for ikke at kunne varetage embedet på forsvarlig vis.

Selvom Trumps embedsperiode udløber 20. januar, kræver demokraterne ham afsat omgående. De anklager præsidenten for at have opildnet til de voldsomme optøjer ved Kongressen onsdag i sidste uge.

Da det står klart, at Mike Pence ikke vil efterkomme kravet fra de demokratiske politikere – og et mindre antal republikanere – om at afsætte Trump, er det ventet, at demokraternes næste skridt vil være at stemme om at indlede en rigsretssag mod Trump.

Den afstemning kan komme allerede onsdag i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har flertal.

Bliver en rigsretssag som ventet stemt igennem her, går sagen videre til Senatet, hvor mindst to tredjedele skal stemme for, hvis Trump skal dømmes.

I Senatet kommer magtbalancen til at være 50-50 mellem demokraterne og republikanerne.

Dermed skal mindst 17 republikanere vende Trump ryggen, hvis den afgående præsident skal dømmes.

Visse demokrater har luftet den idé, at man kan vente 100 dage med at sende anklagerne i rigsretssagen videre til Senatet for at undgå, at sagen skygger for Joe Bidens første tid som præsident.

Magtfuld republikaner stemte for

Blandt de republikanere, der stemte for resolutionen, er blandt andet John Katko, Fred Upton fra Michigan og Liz Cheney fra Wyoming – sidstnævnte er en af de mest magtfulde republikanere i Repræsentanternes Hus.

- USA's præsident indkaldte denne pøbel, samlede pøblen og tændte flammen for dette angreb. Alt, der fulgte, var på grund af ham. Intet af dette var sket uden præsidenten. Præsidenten kunne straks og med kraft have grebet ind for at standse volden. Det gjorde han ikke, lød det tirsdag i en udtalelse fra Liz Cheney ifølge CNN.

Hun sagde samtidig, at der aldrig har været et større forræderi fra en amerikansk præsident.

Donald Trump har været usædvanligt stille siden angrebet mod den amerikanske kongres. Men tirsdag afviste Trump i sin første optræden efter urolighederne, at hans tale til demonstranter i Washington onsdag var med til at opildne til et angreb.

- Jeg ønsker ingen vold. Folk mener, at det, jeg sagde, var fuldstændigt passende, sagde han.

Joe Biden indsættes som præsident 20. januar.