Her er vejen til at få Trump dømt og for evigt udelukket fra amerikansk politik
Det er mere sandsynligt end nogensinde, at præsidenten taber en rigsretssag. Men der er stadig flere ukendte faktorer.
Efter at vicepræsident Mike Pence har afvist at fjerne Donald Trump fra præsidentembeddet før tid, går demokraterne nu i stedet videre med forslaget om at stille præsidenten for en rigsret.
I forslaget forklarer stillerne, at Donald Trump forsætligt tilskyndede til vold mod statsmagten i USA ved at opildne den folkemængde, der for én uge siden trængte ind i Kongressen, umiddelbart efter at præsidenten havde holdt tale for dem. Fem personer mistede livet i forbindelse med optøjerne.
Men præsidenten står i forvejen til at træde tilbage 20. januar, hvor Joe Biden overtager præsidentposten, og der er derfor reelt ikke noget embede at fjerne Trump fra, hvis han bliver dømt efter indsættelsen.
Så hvad skal der til for, at USA 45. præsident får sin anden rigsretssag for, er det overhovedet sandsynligt, at han bliver dømt og hvorfor er det vigtigt?
Bliv klogere her, hvor vi dykker ned i processen og dens mulige udfald.
Rigsretssagsundersøgelsen
Kun Repræsentanternes Hus kan indlede en rigsretssag. Huset består af 435 medlemmer, som er valgt i de 50 delstater i forhold til indbyggertal. Det kræver et simpelt flertal at indlede sagen, det vil sige et flertal på 218.
Demokraterne har flertal med 222 medlemmer, mens republikanerne har 211 medlemmer og yderligere to pladser endnu ikke er besat.
Onsdag mødes Repræsentanternes Hus, hvor de forventes at stemme om at stille præsidenten for en rigsret.
- I dag vil de begynde at behandle første del af processen og diskutere anklagen mod præsidenten. Så kommer det til afstemningen, hvor alle skal stemme for eller imod. Resultatet vil give en indikation på, om demokraterne sammen med republikanerne har en bæredygtig sag i forhold til domfældelse i Senatet, siger TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz.
Fem republikanere stemmer for
Ifølge USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er der ingen tvivl om, at Repræsentanternes Hus rejser en rigsretssag. Af den simple grund, at demokraterne har flertal.
- Det kommer til at ske. Det bemærkelsesværdige er, at også mange af Trumps egne partifæller mener, at han i sidste uge opfordrede til oprør. Spørgsmålet er, hvor mange republikanere kommer til at stemme for, siger han.
Indtil videre har fem republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus erklæret, at de støtter en rigsretssag mod Trump. Blandt dem er Liz Cheney, datter af den tidligere republikanske vicepræsident under George W. Bush, Dick Cheney.
Rigsretssagen
Når sagen er blevet indledt i Repræsentanternes Hus, går den videre til Senatet, som kan gennemføre rigsretssagen. Senatet består af to senatorer fra hver af de 50 delstater.
Chefdommeren ved Højesteret skal lede processen. De 100 senatorer fungerer som et nævningeting, mens udvalgte medlemmer af Repræsentanternes Hus er anklagere i sagen.
En dom kræver mindst to tredjedele flertal blandt de fremmødte senatorer. Hvis alle 100 senatorer møder op, vil det sige 67 ud af de 100 senatorer. I øjeblikket er der 48 demokratiske senatorer, 50 republikanske senatorer og to senatorer fra andre partier.
Hvis Senatet dømmer, mister den indstævnede automatisk sit embede uden mulighed for appel. For Trump betyder det, at han mister præsidentposten – om end hans præsidentperiode alligevel ventes at være afsluttet til den tid. Der er dog mere på spil end blot Det Hvide Hus.
- Rigsretssagen handler om at statuere et eksempel og understrege, at det skal have en konsekvens, hvis man opfordrer til oprør, påpeger Mirco Reimer-Elster om sagens principielle karakter.
Da Repræsentanternes Hus i december 2019 stemte for at stille præsident Trump for en rigsret i forbindelse med Ukraine-sagen, blev han efterfølgende frikendt i Senatet, fordi republikanerne havde et flertal på 53 senatorer, som alle – på nær den tidligere præsidentkandidat Mitt Romney – stemte med partilinjen.
Men den linje er nu ved at blive brudt, fortæller USA-kommentator Torsten Jansen.
McConnell kan ændre alt
Der er nemlig opstået tvivl om, hvorvidt den magtfulde republikanske flertalsleder Mitch McConnell vil være modstander af en rigsretssag mod præsidenten. Han har indtil nu stået last og brast med Trump og har tidligere udtalt, at præsidenten havde ret til at udfordre valgresultatet.
Men efter angrebet på Kongressen onsdag, gik den republikanske senator fra Kentucky på talerstolen og sagde, at der ingen beviser var for, at ulovligheder skulle have fundet sted, som kunne have ændret udfaldet af valget.
Nu beskriver flere amerikanske medier, at Mitch McConnell er tilhænger af en rigsretssag, hvilket indikerer, at der ikke længere er den samme stramme partilinje som under Ukraine-sagen.
- McConnnell er den helt store indpisker, som har fået republikanerne på plads. Hvis han stemmer for en rigsretssag, er de hver især frigivet til at stemme, som de har lyst, siger Torsten Jansen.
Pres på den enkelte senator
I så fald vil der lægges et meget hårdt pres på hver enkelt republikanske senator, vurderer USA-analytikeren, der mener, at vi især skal lægge mærke til to dilemmaer, som senatorerne står over for:
For det første har flere medlemmer af Repræsentanternes Hus argumenteret imod at indlede en rigsretssag mod præsidenten med de begrundelser, at det vil splitte USA yderligere, at Trump er fortid, og at fokus bør være på fremtiden.
- Det argument kan senatorerne ikke bruge. For rigsretssagen er en realitet, når den er nået til Senatet. Hvis en senator stemmer for at frikende Trump, er det det samme som at sige, at han ikke er skyldig. Og det er svært, når man nærmest med det blotte øje kan se, at han opildnede demonstranterne, siger Torsten Jansen.
Dertil kommer, at mange store amerikanske virksomheder har meldt ud, at de politikere, som påstår, at Biden ikke har vundet valget, fremover ikke vil modtage kampagnepenge fra dem.
- Det er ret dramatisk, især for republikanske senatorer, der i høj grad lever af at have støtte og tillid hos det amerikanske erhvervsliv. Hvis de stemmer for en frikendelse af Trump, kan det få meget langvarige konsekvenser for deres egne karrierer. Omvendt kan vælgerne også straffe dem, hvis de vælger at dømme ham, lyder vurderingen for Torsten Jansen.
Også Jesper Steinmetz ser flere grunde til, at republikanske senatorer vil vende præsidenten ryggen. Dels mener han, at tv-billederne fra demonstranternes indtrængen i Kongressen taler for sig selv, og dels er der en mere politisk kynisk vurdering.
- Det er en mulighed for at trække fribillet og komme over på den rigtige side af historien, inden det er for sent. Her i den 11. time er det politisk bekvemt at markere, at man har sat ham stolen for døren, siger han.
Bliver Trump dømt?
Rigsretssagen ventes først at nå sin afslutning, efter at Donald Trump er trådt tilbage, og Joe Biden er blevet indsat som præsident 20. januar.
Og det kan tage uger eller måneder, før rigsretssagen får sat sit sidste punktum, fortæller Mirco Reimer-Elster.
Alt afhænger nemlig af demokraternes vilje til fortsat at prioritere rigsretssagen, når Biden efter indsættelsen skal have sine ministre bekræftet og føre regeringspolitik.
- Spørgsmålet er, om de vil være mere interesserede i at promovere verden ifølge Biden end at fordømme, hvad Trump har gjort, siger han.
I følge Mirco Reimer-Elster er det dog sandsynligt, at præsidenten bliver dømt.
- Det havde jeg ikke troet, at jeg skulle sige for bare fem dage siden. Men hvis han fortsætter sin nuværende tone, vil jeg ikke udelukke, at han kan blive dømt som den første præsident nogensinde, siger han.
- Det handler også om, at republikanerne står ved en skillevej og kan sætte punktum for Trump-tiden.
Kan Trump stadig genopstille?
En dom i rigsretssagen i sig selv vil dog ikke forhindre Trump at genopstille til præsidentposten i 2024. Det skal en ny afstemning efterfølgende afgøre, og for mange er det en afgørende grund til at føre rigsretssagen, forklarer Torsten Jansen.
Hvis det når så vidt, vil det dog være usandsynligt, at de republikanske senatorer, som i så fald har stemt for at dømme Trump, vil stemme imod at give ham den ekstra straf, at han aldrig kan stille op til et politisk embede igen.
- Hvis de stemmer for det ene, vil de også stemme for det andet. Så vil de vinke farvel til Trump én gang for alle, siger han.
Også personligt vil det være opportunt for flere republikanske senatorer med præsidentdrømme at sikre sig, at Trump ikke vender tilbage. Eksempelvis Texas' senator Ted Cruz, der i 2016 forsøgte at blive valgt som republikanernes præsidentkandidat, men tabte til Trump.
Ved lovmæssigt at forhindre Trump i at genopstille er hans politiske rolle i det amerikanske samfund reelt udspillet, vurderer Torsten Jansen.
- Så har han fået hevet alle tænderne ud og er ufarlig. Så kan han være nok så meget i medierne og skrige, men han vil ikke have noget at true med. Så er det definitivt slut for Trump.