Udland

For fjerde gang i USA's historie kan præsident ende med rigsretssag - Trump står for to af dem

Én præsident har i rigsretssag været anklaget for uretmæssig fyring af minister. En anden for under ed at lyve om affære med praktikant.

Mens USA’s præsident Donald Trump ser ud til at slippe for at blive afsat, inden Joe Biden tager over som landets leder 20. januar, er de første formelle skridt nu taget til en rigsretssag mod ham.

Hvis det sker – og det er ifølge TV 2’s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, ganske givet - er det kun fjerde gang i USA’s historie, at der er blevet indledt en rigsretssag mod en siddende præsident.

Ingen præsidenter er endnu blevet dømt, men i to af dem har Donald Trump været omdrejningspunktet.

Det er helt usædvanligt, siger Mirco Reimer-Elster:

- Men det bemærkelsesværdige er anklagen: at opildne til oprør mod folkevalgte politikere, siger han.

For mens én præsident har været anklaget for at overtræde regler om afskedigelse af ministre, har en anden været anklaget for under ed at lyve om en affære med en praktikant. Men ingen har før Donald Trump været anklaget for at ”anspore til oprør."

De gamle sager kan du læse mere om herunder.

1. Lincolns afløser fyrede krigsminister

Andrew Johnson blev USA's 17. præsident efter drabet på Abraham Lincoln.

Vi lægger ud med den ældste først. Det var i 1867 til 1868, at en magtkamp mellem den amerikanske kongres og den siddende præsident Andrew Johnson – USA’s 17. præsident - førte til en rigsretssag.

Andrew Johnson overtog præsidentembedet efter mordet på Abraham Lincoln i 1865. Det samme år, som den fire år lange borgerkrig i landet sluttede.

Kort fortalt ønskede Andrew Johnson at føre en mere forsonlig linje over for de syv sydstater.

Det var sydstaternes løsrivelse fra unionen, der udløste borgerkrigen, og republikanerne mente, at præsidentens linje var for slap - herunder blandt andet i forhold til at sikre lige borgerrettigheder til de frisatte slaver.

Det endte med, at Andrew Johnson i 1868 fyrede krigsminister Edwin M. Stanton, og det fik i 1868 et flertal i Repræsentanternes Hus til at indlede en rigsretssag mod ham for overtrædelse af regler om afskedigelse af embedsmænd og ministre. Præsidenten blev frikendt med én stemme, og han fortsatte som USA's øverste leder indtil 1869, hvor han blev afløst af Ulysses S. Grant.

Nixon var tæt på rigsretssag, men gik af som præsident

Richard Nixon trak som sig præsident i 1974 på grund af Watergate-skandalen.

Der skulle gå over 100 år, før der blev indledt en ny rigsretssag mod en siddende præsident. Det skete i 1998 mod Bill Clinton.

Men 24 år forinden var en anden rigsretssag tæt på at blive stemt igennem efter de indledende undersøgelser. Dengang var sagens hovedperson præsident Richard Nixon, og sagens kerne var hans rolle i Watergate-skandalen.

Watergate handlede om, hvorvidt administrationen under den republikanske Richard Nixon forsøgte at skjule præsidentens rolle i et indbrud i demokraternes hovedkontor i Washington i 1972.

Efter pres i forbindelse med de indledende undersøgelser blev der i 1974 offentliggjort en lydfil – kendt som 'the smoking gun'-båndet.

Båndet afslørede præsidentens dybe involvering i at have modarbejdet sagens opklaring. Og samtidig tydeliggjorde båndet, at præsidenten som den første i USA's historie på grund af beviserne formentlig ville blive dømt skyldig i en rigsretssag.

9. august 1974 trådte Richard Nixon derfor tilbage som præsident, og det blev vurderet, at det ikke længere var nødvendigt at fortsætte sagen mod ham.

24 år senere blev det en anden præsidents tur til at gå gennem en rigsretssag. Og det var på grund af en helt anden slags sag.

2. Clinton løj under ed om affære med praktikant

Med løftet pegefinger sagde Bill Clinton 26. januar 1998, at han ikke havde haft en affære med Monica Lewinsky.

- I did not have sexual relations with that woman, Ms. Lewinsky.

Sådan lød det i en tale, der blev vist på tv, fra landets siddende, demokratiske præsident, Bill Clinton, i januar 1998.

17. januar blev det for første gang omtalt, at Bill Clinton havde haft en affære med en 22-årig praktikant i Det Hvide Hus, nemlig Monica Lewinsky.

Fire dage senere var historien i alle landets førende medier - og det fik Bill Clinton til at reagere med en benægtelse af historien.

Sagen var i virkeligheden en udløber af den såkaldte Whitewater-sag, hvor det i en komité i den amerikanske kongres og af en undersøgelsesdomstol blev undersøgt, hvorvidt Bill og Hillary Clinton var skyldige i bestikkelse, bedrageri og embedsmisbrug i forbindelse med et byggeprojekt i Whitewater i deres hjemstat Arkansas.

Normalt fører en affære ikke til, at der bliver rejst en rigsretssag mod en siddende præsident, men i Bill Clintons tilfælde havde han under en anden sag, hvor han blev sagsøgt af Paula Jones for seksuel krænkelse, under ed nægtet, at han havde et seksuelt forhold til Monica Lewinsky.

Problemet for Bill Clinton var, at Monica Lewinsky blandt andet havde gemt gaver fra præsidenten og en bluse med præsidentens sæd på.

Og så var katten ude af sækken.

Den amerikanske kongres – hvor demokraterne på det tidspunkt var i undertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet – kunne nu indlede en rigsretssag mod Bill Clinton for mened og for at hindre rettens gang.

Bill Clinton blev i 1999 frikendt og kunne blive siddende som præsident frem til 2001, hvor han efter otte år på posten ikke kunne genvælges. Han måtte dog krybe til korset om affæren med Monica Lewinsky og offentligt undskylde for sin dårlige dømmekraft.

3. Trump blev frikendt for at afpresse Ukraines præsident

For mindre end et år siden blev Donald Trump kendt ikke skyldig i sin første rigsretssag.

Den tredje præsident, der kom i vælten, er indtil videre også den sidste, nemlig Donald Trump – som altså også er målet for de indledende skridt om en ny og fjerde rigsretssag.

19. december 2019 stemte et flertal i Repræsentanternes Hus nemlig for en rigsretssag mod Donald Trump for blandt andet magtmisbrug i en sag, der omhandler den kommende præsident Joe Biden og hans søn Hunter Biden. Det er dog værd at bemærke, at demokraterne efter midtvejsvalget i 2018 sad på et solidt flertal i Repræsentanternes Hus.

Ved at tilbageholde militærhjælp forsøgte Donald Trump ifølge anklagepunktet at afpresse Ukraines præsident til at undersøge Joe Bidens gøren og laden i forbindelse med Ukraine.

Sønnen Hunter Biden sad på en bestyrelsespost i Ukraines største energiselskab, Burisma, hvis ejer blev undersøgt for korruption og finansiel kriminalitet. Samtidig blev Hunter Bidens far af den daværende præsident, Barack Obama, udpeget som den, der skulle hjælpe Ukraine med at rydde op i netop korruption og at gøre landet fri af dets olieafhængighed af Rusland.

Men ifølge anklagerne sammenblandede Trump nationale interesser med sine egne personlige interesser for at blive genvalgt ved valget i november 2020 – hvilket han dog som bekendt ikke blev.

Donald Trump var desuden anklaget for at forhindre kongressens arbejde, men 5. februar 2020 kendte et flertal af senatorerne i Senatet Donald Trump for ikke skyldig i begge anklagepunkter.

Donald Trump: - Det er latterligt

Den amerikanske præsident Donald Trump optræder tirsdag offentligt for første gang, siden Washington D.C. onsdag i sidste uge oplevede voldsomme uroligheder foran og inde i den amerikanske kongresbygning.

Om Donald Trump også vil blive frikendt i den sag, der nu er under opsejling, er uvist. Men det kan ende med, at rigsretssagen mod Donald Trump bliver den første, hvor en tidligere præsident bliver dømt.

- Det bemærkelsesværdige i forhold til denne gang er, at der kommer til at være mange flere republikanere, der også vil stemme for at stille deres egen præsident for en rigsret, end det var tilfældet under Ukraine-sagen, siger han.

Han fremhæver samtidig, at Donald Trump med sine udtalelser efter angrebet mod Kongressen slår søm i sin egen kiste. Her lød det nemlig fra præsidenten, at rigsretssagen blot var en fortsættelse af den største heksejagt i den politiske historie.

- Det er latterligt. Denne rigsretssag forårsager enorm vrede. Det er forfærdeligt, hvad de har gang i (...) Det udsætter vores land for stor fare og forårsager en enorm vrede. Jeg ønsker ingen vold, lød det tirsdag fra Donald Trump i sin første offentlige optræden siden angrebet.