Coronavirus

EU svarer på omfattende vaccine-kritik

Hvis medlemslande køber vacciner uden om EU, vil de komme bagerst i køen, lød det blandt andet fra EU's chefforhandler.

De seneste uger har EU's vaccinestrategi været i vælten, og unionen er blandt andet blevet kritiseret for at have reageret for langsomt, satset på de forkerte vacciner og være for lukket omkring processen.

Tirsdag svarede Sandra Gallina, EU's chefforhandler under vaccineindkøbene, på spørgsmål fra medlemmer af Europa-parlamentet.

Her er halvanden times spørgetime og brudstykker af de sidste måneders kritik kogt ned til fem punkter:

1) Aftaler uden om EU

EU's fordelingsnøgle er, at vaccinerne skal fordeles til medlemslandene ud fra befolkingens størrelse. Men den strategi er det ikke alle, der har holdt sig til.

Tyskland, der har lagt et særligt pres på EU, har handlet på egen hånd. I slutningen af december kom det frem, at Tyskland havde sikret sig 30 millioner ekstra doser af vaccinen fra den delvist tyske producent Pfizer/BioNTech uden om EU's aftaler. Cypern har også forhandlet om at kunne modtage ekstra vaccinedoser.

Men ifølge Sandra Gallina er den slags aftaler et brud på EU's strategi, og hun kalder historierne om de ekstra indkøb for "forvirrende" og "frustrerende".

- Jeg har ikke set en parallelkontrakt. Og jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil se en. Det er noget, der slet ikke findes i min verden, lyder det fra Sandra Gallina.

Hvis medlemslande alligevel køber ekstra doser ind, vil de komme bagerst i køen.

- Vores vil komme først, det har firmaerne slået fast over for os. Set i det lys vil der ikke være nogen doser til overs, man kan købe, for der står så at sige allerede et lands navn på alle vaccinerne, siger Sandra Gallina.

2) Tidsplanen

EU har været langsommere end blandt andre USA, Storbritannien og Israel til at få godkendt vacciner og sætte gang i vaccinationsudrulningen, og det har skabt frustrationer. Blandt andet har Finland og Tyskland presset på for at få speedet processen op.

Sandra Gallina understreger, at distributionen af vaccinerne er medlemslandenes eget ansvar. Indtil videre har EU-kommissionen registreret tre eksempler på, at vaccineleverancerne er kommet enten for hurtigt eller for sent.

I andet kvartal af 2021 vil der være doser nok til at vaccinere alle i EU, siger Sandra Gallina. Men lige nu er mængden af vacciner begrænset, og de skal derfor fordeles rigtigt.

- Lige nu handler det om, at medlemslandene prioriterer at få vaccineret de mest udsatte først.

Planen er, at den tredje vaccine fra Oxford/AstraZeneca bliver godkendt i af EU's Lægemiddelagentur, EMA, 29. januar. To uger efter vil den være klar til at blive rullet ud i EU.

Hvis nogle medlemslande de kommende måneder leger med tanken om at nødgodkende vacciner, før EMA blåstempler dem, sker det på eget ansvar, understreger Sandra Gallina.

- Gør man det, skal man vide, at medlemslandene løber en meget stor risiko, siger hun.

3) For lukket proces

En stor del af spørgsmålene drejede sig om noget, der ifølge kritikerne har været alt for lidt af i de seneste måneder: Gennemsigtighed.

Det har været uklart, hvor mange doser hvert enkelt land ville modtage, og det har heller ikke hjulpet, at de repræsentanter for medlemslandene, der har siddet med i styregruppen for indkøbet af vacciner, ifølge Weekendavisen har underskrevet en tavshedserklæring.

Flere af Europa-Kommissionens medlemmer pegede tirsdag på, at den ringe gennemsigtighed var skyld i, at der var opstået en national "alle mod alle" og en vaccinationsnationalisme på tværs af EU.

- Vi skulle have haft en større åbenhed fra start, siger Sandra Gallina.

Som et led i en forandring mod det mere gennemsigtige vil EU nu lægge kontrakterne på vaccinerne frem, så medlemmerne af parlamentet kan læse den. Den første kontrakt bliver fra CureVac, der vil være tilgængelig fra næste uge.

Derudover vil ECDP, European Center for Disease Prevention and Control, fra begyndelsen af næste uge kunne fremlægge tal på, hvor mange der er vaccineret i EU to gange om ugen, fortalte Sandra Gallina.

4) Forkerte indkøb

En omdiskuteret artikel i det tyske magasin Spiegel kritiserede EU for ikke at have bestilt et tilstrækkeligt antal vacciner fra de rigtige producenter.

Men den kritik mener Sandra Gallina ikke er berettiget.

- Vi har købt så mange vacciner, som vi blev tilbudt, siger hun.

EUs vaccine-aftaler

  • Oxford/AstraZeneca: 300 millioner med mulighed for yderligere 100 millioner
  • Pfizer/BioNTech: Op til 600 millioner doser
  • Moderna: 160 millioner doser
  • Johnson Johnson: 200 millioner med mulighed for yderligere 200 millioner
  • Curevac: 225 millioner doser med mulighed for yderligere 180 millioner doser
  • Sanofi: 300 millioner doser

Kilde: Europa-kommissionen. Angivet i doser, der skal til for færdigvaccinere folk. 

En grundtanke bag EU's vaccineportefølje var, at den skulle være så bred som muligt. Samtidig var det en afvejning af, om der var mulighed for at få en stor leverance af doserne inden for en fornuftig tidsramme.

- Hvis vi køber milliarder af doser på papiret, men de ikke kan leveres, hvad er værdien så? spørger Sandra Gallina retorisk.

Chefforhandleren understregede også, at forhandlingerne begyndte, før man vidste, hvilke vacciner der ville virke og blive godkendt, og sammenlignede dem med "lottokuponer".

5) Forhandlinger om pris

EU har indkøbt en del af vaccinerne til en lavere pris end eksempelvis USA. Men det har mødt kritik - for måske har EU spildt dyrebar tid i forsøget på at presse prisen.

Og prisen har været et punkt i vaccineforhandlingerne, bekræfter Sandra Gallina.

- Prisen har været et vigtigt element fra starten – det her handler om skatteyderes penge, og det er vigtigt, at prisen er fair, så alle kan være med, siger hun.

Prisen har ikke været den eneste faktor i forhandlingerne, men den har spillet ind for, at alle medlemslande kan tilbyde vaccinen gratis.