USA VALG

Tre videoer vækker opsigt: Havde politiet gjort det samme med sorte demonstranter?

Mange amerikanere mener, at politiet ikke ville have givet sorte samme behandling, som Trumps tilhængere fik under onsdagens oprør.

Mens amerikanerne onsdag kunne overvære deres parlament blive overrendt af vrede Trump-tilhængere, dukkede flere opsigtsvækkende videoer op på de sociale medier.

Nu breder spørgsmålet sig: Hvilken side var ordensmagten egentlig på?

Her bidrager tre videoer til spekulationerne.

I den ene, der er optaget inde i Kongressen, ser man en politimand, der lader sig fotografere i en selfie med en af Trumps tilhængere.

I den anden ser man politi, der lader til at fjerne afspærringen og give stormløberne fri passage.

Efter videoen nåede at cirkulere på nettet, har manden bag videoen dog forklaret, at politiet var i markant mindretal, og at Trump-tilhængerne selv skubbede hegnet fra hinanden.

Og i den tredje ser man en række demonstranter forlade kongresbygningen stille og roligt uden at blive anholdt for deres indtrængning.

Selvom der også florerer videoer af betjente, der kæmper imod, får politiet kritik for at være for få og for ikke at forsvare Kongressen godt nok.

- Det er som at se en gyserfilm i virkeligheden. Vi træner, planlægger og budgetterer hver dag for at undgå dette, siger tidligere politichef for Kongressens egen politistyrke Kim Dine til Washington Post.

- Hvordan det kunne ske, kan jeg ikke regne ud, fortsætter han.

Han kan hverken forstå, hvorfor politiet lod demonstranterne komme så tæt på Kongressen, eller hvorfor anholdelserne ikke begyndte, så snart demonstranterne trådte ind i bygningen.

Er der forskel på sorte og hvide?

Kontrasten står skarpt i forhold til sommerens Black Lives Matter-demonstrationer.

Nogle amerikanere mener ligefrem, at kontrasten er sort/hvid.

- Hvis dette var Black Lives Matter-demonstranter (…) ville vi have set helt andre billeder, skriver borgmester i San Antonio, Julián Castro, der i 2020 stillede op mod Biden som demokraternes præsidentkandidat, på Twitter.

Og han er ikke alene med sine gisninger. På tværs af tv-stationer og sociale medier gentages lignende budskaber fra vrede amerikanere.

To dage, vidt forskellige billeder

Især én dag fra sommerens demonstrationer for Black Lives Matter tåler ikke sammenligning til onsdagens kongres-indtog, mener mange.

1. juni blev fredelige George Floyd-demonstranter foran Det Hvide Hus pludselig mødt med tåregas og gummikugler. Blandt demonstranterne var mange sorte. Til stede var mandskab fra flere politikredse og over 5000 mænd fra Nationalgarden.

Urobetjente rømmer hårdhændet gaden, så Trump kan få taget sit billede foran kirken.

Årsagen: Trump ville have taget et billede med en bibel foran indgangen til St. John's Episcopal Church.

Under onsdagens demonstrationer var det primært hvide amerikanere, der tiltvang sig adgang til Kongressen.

Her fik uromagerne langt fra samme hårdhændede behandling, som de mange Black Lives Matter-demonstranter fik, lyder kritikken.

Trump omringet af kampklædte betjente.

Ved Kongressen mødte de også et langt lettere forsvarsværk af betjente, end deres landsmænd stod over for et halvt år tidligere.

Kongressens eget politi beskæftiger i alt 2000 betjente. Hvor mange, der var til stede, er endnu ikke nøjagtigt opgjort, men Washington Post beskriver, at mange var fraværende på dagen på grund af coronasmitte.

Kongressens eget politi har som udgangspunkt alene ansvaret for at beskytte kongresbygningen, men alligevel havde Washington D.C.'s politikorps anmodet forsvarsministeriet om bemanding fra Nationalgarden.

De fik tildelt 340 gardere på forhånd på betingelse af, at mange fik til opgave at dirigere trafik, skriver Washington Post.

Andre politikorps og resten af Nationalgarden blev først indsat lang tid efter, at Trumps tilhængere befandt sig i Kongressens sale.

En tynd linje af urobetjente forsøger at holde Trumps støtter ude.

Hvad den store forskel på de to dage skyldes, vides endnu ikke med sikkerhed. En stor forskel er dog, at Donald Trump under Black Lives Matter-demonstrationen selv sad i spidsen for at indsætte tropperne, skriver The Guardian.

Der er endnu ikke nogen officielle meldinger på, hvorfor Nationalgarden først blev sat ind timer efter, det var for sent at bremse angrebet.

Ifølge New York Times modsatte Trump sig, at garden skulle indsættes. Ifølge avisens unavngivne kilder med kendskab til sagens forløb var det vicepræsident Mike Pence, der til sidst endte med at godkende indsættelsen.

Fire personer mistede livet under onsdagens uroligheder – politiet foretog i alt 52 anholdelser.