Steinmetz: Jeg tror ikke, at USA kan heles igen
Onsdag stod TV 2s korrespondent Jesper Steinmetz få hundrede meter fra de demonstranter, der tvang sig adgang til den amerikanske kongres.
Jeg synes, at begivenhederne onsdag var både sørgelige og chokerende. Capitol-bygningen er den fineste bygning, som i virkeligheden bliver brugt som model for alle andre landes demokratier.
Det er i hvert fald den måde, som amerikanerne selv har set på deres egen kongres og selvstyre: At de er et forbillede for alle mulige andre.
I går så vi alle sammen et skrækkeligt eksempel på, i hvilken retning man ikke skal gå.
Jeg synes, at det var et forfærdeligt syn, for det er så fin, flot og statlig en bygning. Pludselig så vi den omringet, barrikaderet og gennemtrængt af voldsmænd.
Det var så chokerende at se de her ondskabsfulde mennesker, der bare var så aggressive inde i de her fine haller, hvor der hænger flotte malerier og står gamle statuer.
De vandaliserede fuldstændig folkets hus.
Et skræmmende syn
Jeg var ikke nervøs for at dække det, fordi jeg sjældent bliver særligt nervøs.
Men jeg synes, at det var skræmmende at se, hvordan man kunne ophidse hinanden så meget.
Langt de fleste af demonstranterne var jo fredelige, og da de så fik at vide, at de skulle gå væk og forlade området, så gjorde langt de fleste det. Men det var så skræmmende at se, at dem, der var på vej i retning mod kongressen, skreg de fredelige ind i hovedet:
- HVAD GØR I? HVAD GØR I? I SVIGTER SAGEN! I SKAL BLIVE PÅ JERES PLADSER.
De talte til dem, som var de soldater, der deserterede midt i en krig.
Der tænkte jeg: Hvad er det for noget, at de her mennesker forsøger at tage sagen i egen hånd, bare fordi de ikke accepterer et valgresultat?
Det her land kan ikke heles
Man kan ikke sammenligne det, der skete i går med Donald Trumps indsættelse for fire år siden.
Men det var noget af et andet syn, som man kan se her:
På en eller anden måde synes jeg dog, at det, der skete i går giver mening, fordi Donald Trump har baseret hele sit præsidentskab på at være den mand, der kom udefra og i overført betydning ville smide en atombombe mod det politiske system.
Og der må man bare sige, at det har han formået at gøre i de seneste fire år. Og det kulminerede i går.
På en eller anden måde er det den logiske kulmination på en præsidentperiode, der i høj grad er bygget på hele tiden at få modstandere ned med nakken. At man hele tiden sår splittelse frem for at forene.
Det har hele tiden været som i skolegården, hvor man mobber hinanden.
Hvor man hele tiden har opfordret til at tage sagen i egen hånd eller til at bruge voldelige metoder.
Jeg tror ikke, at det her land kan heles. Og det har jeg ikke troet i lang tid.
Ingen præsident kan samle landet
For det nytter jo ikke noget at tro på det, når Joe Biden siger, at han vil være præsident for alle amerikanere. Det sagde Barack Obama også, og se, hvad der skete. Trump har også sagt det i sine taler, men måske uden at mene det.
Det her land er så dybt splittet, at det simpelthen er to parallelsamfund, der lever side om side med hinanden.
Det går udmærket på langt de fleste dage, hvor man godt kan finde ud af at leve sammen og være uenige politisk.
Men jeg kan slet ikke se, at blot fordi der kommer en ny præsident, så skulle det ændre sig.
Her skal vi også lige huske, at 74 millioner amerikanere stemte på Trump, hvilket er ti millioner flere end sidst. Langt de fleste af de her 74 millioner er vildt bestyrtede over det, de så på deres tv-skærme i går. De er pinligt berørte over det og føler væmmelse, men det ændrer jo ikke på, at de er republikanere i hjertet, og de har ikke tænkt sig at gå over til Biden, blot fordi de nu ser deres egen kongres angrebet.
Jeg kan simpelthen ikke se vejen frem til forsoning. Det må jeg sige.
Og her kommer vi tilbage til onsdagens angreb på kongressen.
Råbte, at han ville dræbe Pelosi
For det, der skræmte mig mest, var at se det had, de her mennesker var fyldt af, og hvad de sagde, da de kom hen til mig på deres vej mod Capitol Hill.
En af dem råbte til mig:
- Jeg er på vej hen for at dræbe Nancy Pelosi.
Andre råbte til mig:
- Mike Pence er en forræder!
En tredje råbte:
- Giv os 100.000 våben, så skal vi nok ordne det her selv!
Jeg synes, det er helt horribelt, at det er kommet dertil i et land, der bryster sig af at være et civiliseret, demokratisk land. Der var en primitivitet, man ser blandt befolkninger, der ikke er uddannede, som ikke kan ræsonnere og finde ud af, hvilket land, de bor i.
Jeg havde heller aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle se tåregas anvendt i Kongressen på Capitol Hill.
Det er sådan noget, jeg har oplevet, når jeg har dækket demonstrationer i forbindelse med, at sorte er blevet dræbt af politiet.
Når det sker ude omkring i de mindre byer i USA, så plejer de her bøller, som forsøgte at ødelægge den amerikanske kongres, at fordømme den vold og fordømme de demonstranter, der ligger i kamp med poltiet.
Men i går var det paradoksalt nok dem selv, der brugte fuldstændig de samme metoder.
Det var dem, der stod og smadrede vores allesammens ejendom.
Så taber man enhver respekt for deres synspunkter.
Det, vi så i går, var i virkeligheden menneskeheden, når den er værst. Det var de primitive instinkter, der fik lov til at råde.
Det er derfor, jeg ikke tror på, at det her land heles lige foreløbig.