Udland

Hvordan ville vi have beskrevet det, der skete i aftes, hvis det var sket et andet sted?

Man kan håbe, at onsdagens begivenheder bliver et vendepunkt i et polariseret Amerika.

Som USA-analytiker og historiker er det største skisma ofte, at man kan være fanget så meget i øjeblikket, at man ikke mærker historiens vingesus. Det vil være synd at sige, at historiens vingesus ikke kan mærkes i disse timer, om end det mere føles som en stiv kuling. For det, som vi er vidne til, er levende historie på sin mest skelsættende og sørgelige måde.

USA's siddende præsident har i månedsvis leget med ilden med sine falske påstande om valgsvindel. Dermed lagde Trump grobunden for det kupforsøg, verden er vidne til i Washington.

Nogle vil måske mene, at det er (for) voldsomt at karakterisere begivenhederne som et kupforsøg. Dertil vil mit modsvar være, at man bør overveje, hvordan man ville have beskrevet selvsamme situation, hvis den var foregået i et afrikansk eller mellemøstligt land.

Men ikke nok med, at USA's præsident - verdens mest magtfulde mand - havde taget sølvpapirshatten på. Trump fik yderligere pustet til ilden ved at opfordre sine støtter til at marchere mod kongresbygningen for at sende et signal til de folkevalgte.

Det løber koldt ned ad ryggen

Det blev til en march mod magten, som kostede en kvinde livet. Skudt i den kongresbygning, hvor man for få dage siden indsatte det største antal kvindelige kongresmedlemmer nogensinde.

Kongreskvinder, som var blevet valgt i 2020: året, der markerede hundredåret for, at amerikanske kvinder fik stemmeret. En stemme, som den afdøde kvinde ikke længere kan gøre gældende, fordi hun blev slået ihjel i den amerikanske kongres.

Det vil desværre være løgn, hvis jeg påstod, at dagens voldsomme begivenheder kommer bag på mig. At det forholder sig sådan, at jeg ikke er overrasket, siger i sig selv ganske meget om den politiske undtagelsestilstand, som USA har befundet sig i de seneste måneder.

Hvis man har fulgt begivenhederne og har hørt råbene fra ballademagerne, såsom ”vi kommer til at dræbe Nancy Pelosi”, og set ødelæggelserne i kongresbygningen, kan det godt løbe en koldt ned ad ryggen. Politik er en kontaktsport og kan være kynisk.

Men uanset hvor man befinder sig i det politiske spektrum, burde der ikke være nogen tvivl om, at begivenhederne er gået langt over gevind.

Historien vil dømme Trump hårdt

Der kan næppe være nogen tvivl om, at historien vil dømme præsident Trump meget hårdt, når papirrullerne om USA's 45. præsident skal forfattes.

Særligt overgangsperioden fra valgdagen til Joe Bidens indsættelse, hvor USA's siddende præsident nægtede at anerkende valgresultatet og i stedet for fik opildnet sine støtter til at gøre modstand, vil stå tilbage som et sort kapitel i amerikansk historie.

Apropos USA. Et af mine yndlingscitater sagt om netop USA stammer fra Bill Clinton.

USA's 42. præsident sagde i sin første indsættelsestale tilbage i januar 1993, at "der ikke er noget galt med Amerika, som ikke kan kureres af, hvad der er godt ved Amerika". Det har altid været min ledestjerne i tilgangen til dette enorme og mangfoldige land.

Som tysker født i slutningen af Den Kolde Krig får man nok i et vist omfang fascinationen – og i mit tilfælde også kærligheden – til USA ind med modermælken. Tænk, hvad for et land Tyskland måtte være blevet i dag, havde det ikke været for amerikanernes indflydelse og beskytterrolle de sidste 75 år. Tak er kun et fattigt ord i denne sammenhæng.

Må kupforsøget blive et vendepunkt

Donald Trump bliver 75 år 14. juni 2021. På det tidspunkt har Trump båret titlen ekspræsident i små 150 dage. Til den tid skal Trump næppe forvente et takkekort fra mange af sine republikanske partifæller.

Tværtimod vil partiet fortsat ligge i en form for åben konfrontation om, hvorvidt opskriften på fremtidig politisk succes er mere eller mindre Trump.

Samtidig vil der være nærmest parallelsamfundsagtige diskussioner mellem fagfolk med historisk ekspertise på den ene side og Trumps mest loyale støtter på den anden side. Blandt fagfolkene vil diskussionen i høj grad fokusere på, hvorvidt Donald Trump er den værste præsident, som USA har haft de sidste 75 eller 150 år.

Hos Trumps mest loyale støtter vil fortællingen være, at han er den bedste præsident, som landet har haft i nyere tid.

Apropos tid. Hvis man skal se lidt fortrøstningsfuldt ud i fremtiden, kan man håbe, at kupforsøget bliver et vendepunkt i et dybt polariseret Amerika. Personligt vil jeg se det, før jeg tror det.

Som analytiker er det som bekendt svært at være optimist og nemt at være kyniker. Men netop i disse mørke stunder vil jeg minde mig selv om ordene fra Bill Clintons indsættelsestale, finde min indre optimist frem og slutte dette personlige skriv med Harvey Dents vise ord i 'The Dark Knight':

"Natten er mørkest lige før daggry. Og jeg lover jer, at daggryet kommer."

Held og lykke Amerika.