Det ved vi, og det mangler vi svar på om stormløbet mod Kongressen
Fire personer og en betjent har mistet livet, efter at Trump-tilhængere stormede parlamentet.
DET VED VI OM OPTØJERNE
Hundredvis af Trump-støtter trængte onsdag omkring klokken 14 lokal tid ind i USA’s kongres.
Det skete, mens medlemmerne af Senatet og Repræsentanternes Hus formelt skulle bekræfte Joe Biden som vinder af præsidentvalget.
Kongresmedlemmerne og vicepræsident Mike Pence måtte evakueres fra bygningen.
To timer forinden havde præsident Donald Trump holdt tale foran tusindvis af tilhængere nær Det Hvide Hus.
Her gentog han påstanden om, at valget var blevet stjålet fra ham og opfordrede Mike Pence til ikke at godkende valgresultatet i Kongressen.
Samtidig opfordrede han sine støtter til at vandre ned ad Pennsylvania Avenue, som er gaden, der forbinder Det Hvide Hus med kongresbygningen.
Da Trump-støtterne nåede Kongressen, begyndte de at bryde igennem barrikaderne omkring kongresbygningen. Vinduer blev smadret, og betjente blev angrebet, mens de tvang sig adgang til bygningen.
HVOR MANGE ER DRÆBT OG ANHOLDT?
I Kongressen blev der både affyret tåregas og skud. En kvindelig Trump-tilhænger blev ramt af skud fra Kongressens politistyrke og døde senere på hospitalet.
Der er tale om den 35-årige veteran Ashli Babbit, som til dagligt er bosat i San Diego. Hun har tjent i det amerikanske luftvåben i 14 år - blandt andet på missioner i Afghanistan og Irak.
Derudover har tre demonstranter mistet livet under protesterne som følge af "medicinske komplikationer" - en kvinde og to mænd.
Der er ifølge politiet tale om 34-årige Rosanne Boyland fra Georgia, 50-årige Benjamin Phillips fra Pennsylvania og 55-årige Kevin Greeson fra Alamaba,
Sidstnævnte var ifølge hans hustru en "vidunderlig far og ægtemand", som var taget til Washington for at vise sin støtte til Trump, og han døde ikke i forbindelse med optøjerne.
Fredag har Kongressens politi bekræftet, at også en politibetjent har mistet livet efter uroen. Der er tale om betjenten Brian Sicknick, der blev kaldt ud til optøjerne og blev såret, mens han var i fysisk kontakt med demonstranter, lyder det.
Han døde torsdag aften lokal tid af sine kvæstelser.
Her kan du læse, hvordan optøjerne forløb time for time.
To-tre timer efter Trump-støtterne brød ind i bygningen, blev Kongressen sikret. I mellemtiden blev Nationalgarden sat ind.
Efter demonstranterne blev presset ud af Kongressen, fortsatte nogle i kamp med sikkerhedsstyrkerne foran bygningen. I alt 68 mennesker er anholdt.
47 af disse er anholdt for enten ulovlig indtrængning eller overtrædelses af udgangsforbuddet, som blev indført.
HVEM LEDTE OPTØJERNE?
Det er endnu uvist, hvor organiseret selve begivenheden var. Men til stede under optøjerne var en central konspirationsteoretiker i den kontroversielle bevægelse QAnon.
Der er tale om en 32-årig mand ved navn Jake Angeli - også kendt som ’Q Shaman’. Han blev flere gange set vandre rundt i Kongressen med en megafon, mens han fik taget billeder med både Trump-støtter og QAnon-tilhængere.
Undervejs kunne han også ses dirigere demonstranterne.
Medlemmer af QAnon ser præsident Donald Trump som en slags frelser, der skal redde USA. Men han modarbejdes ifølge teorien af en global elite, der styres af pædofile.
USA's føderale politi, FBI, har betegnet QAnon som en potentiel indenlandsk terrortrussel.
DET MANGLER VI SVAR PÅ
- Hvordan kunne det lykkes demonstranterne at trænge sig ind i Kongressen? Flere amerikanske medier hænger sig i forskellen på onsdagens sikkerhedsniveau sammenlignet med politi- og militæropbuddet ved Black Lives Matter-demonstrationer i 2020.
- Hvad foretog Trump sig, mens hans tilhængere stormede Kongressen?
- Hvorfor gik der flere timer, inden det lykkedes sikkerhedsstyrker at sikre Kongressen?
- Hvem beordrede Nationalgarden sat ind? Tidligere forlød det, at det var Donald Trump selv, men New York Times har talt med flere anonyme kilder, som beretter, at det skulle være Mike Pence, der gav ordren.
- Var det planlagt at bryde ind i Kongressen? Og hvem stod eventuelt bag planlægningen?
HVAD HAR TRUMP OG BIDEN SAGT?
Den tiltrædende præsident, Joe Biden, var den første af de to til at udtale sig til den amerikanske befolkning.
Klokken 16 lokal tid gik han på nationalt tv og sagde, at USA's demokrati var under angreb. Han opfordrede samtidig Trump til at bede demonstranterne stoppe.
Omkring ti minutter senere delte Trump en video på Twitter, hvor han bad demonstranterne trække sig tilbage. Her gentog han påstande om valgsvindel og sagde, at han "elsker" og "forstår" dem, der brød ind i Kongressen. Videoen blev senere slettet af Twitter for at bidrage til vold.
Trump er siden blevet suspenderet på både Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter.
Klokken lidt i 10 dansk tid har Trump via sin talsmand Dan Scavino lovet, at han 20. januar vil overgive magten til Joe Biden.
Torsdag gik Joe Biden til angreb på Donald Trump under et pressemøde. Her kaldte han gerningsmændene for "indenlandske terrorister" og sagde, at deres stormløb mod Kongressen var et direkte resultat af Trumps vedholdende angreb på demokratiet.
HVAD SKAL DER SKE NU?
Torsdag morgen kom meldinger om, at flere demokrater arbejder på at afsætte Trump med magt.
Demokrater fra Repræsentanternes Hus arbejder på at formulere et anklageskrift til en mulig ny rigsretssag, mens de demokratiske medlemmer af retsudvalget har skrevet til vicepræsident Mike Pence og bedt ham anvende den 25. tilføjelse i forfatningen til at fjerne Donald Trump.
Tilføjelsen gør det muligt at fjerne en præsident, hvis han vurderes uegnet til embedet af sit eget kabinet og lade vicepræsidenten overtage ledelsen af USA.
Mike Pence har endnu ikke reageret på deres henvendelse.
Torsdag har både Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus, og Chuck Schumer, der er demokraternes leder i Senatet, meldt sig i koret af demokrater, der kræver præsidenten afsat. Alternativ vil de have ham for endnu en rigsret.