Nederlag til både kvote-kongerne og Brexit-drømmerne

ANALYSE: Drømmen om det dynamiske Storbritannien uden tyngende velfærdsregler brast. Her er otte nedslag i aftalen mellem EU og Storbritannien.

En parade af løfter blev ikke opfyldt, da den britiske premierminister, Boris Johnson, juleaften beseglede sin Brexit-aftale med EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen.

De mest spektakulære og de mest omtalte var for det første løftet fra Brexit-kampagnen til de britiske fiskere om, at de ville overtage alle fiskene i det nye britiske farvand.

Og for det andet var det udsigten til et rigt og antibureaukratisk såkaldt ”Singapore-on-Thames” – en kopi af Fjernøstens rige Singapore uden de europæiske velfærdsstaters tunge og bekostelige regler.

Så godt lød det i 2016, da Boris Johnson var frontfigur for Leave-kampagnen og overraskende fik flertal for Brexit.

Men en gennemgang af de 1246 siders aftale mellem EU-Kommissionens forkvinde og briternes premierminister viser noget andet. Den er en demonstration af, hvordan kompromisets kunst i Bruxelles fik premierministeren til at acceptere en tyndbenet Brexit-handelsaftale i sidste øjeblik, som magasinet The Economist udtrykker det.

Hvordan kommer det egentlig til udtryk i aftalen? Her er otte nedslag:

1. Fiskerne er blevet "forrådt"

De britiske fiskeres fremtid er ikke noget at prale af.

Over de næste fem et halvt år skal danske og andre EU-fiskere afgive en fjerdedel af deres nuværende kvoter i britisk farvand. Det er kun en tredjedel af det, briterne havde krævet, og langt fra de løfter som Boris Johnson gav i 2016.

Chefen for de britiske fiskere, Barrie Deas, siger til The Guardian, at fiskerne er blevet forrådt, for at Johnson kunne få en aftale.

Fra 2026 skal der forhandles årligt, ligesom EU i dag forhandler med Norge hvert eneste år. Men hvis briterne vælger at holde EU-fiskerne ude, har EU ret til at slå igen: Lukke af for britiske både, lægge told på britiske fisk, hvoraf 80 procent i dag sælges i EU.

Desuden må EU også afbryde samarbejdet om energi, hvis der bliver problemer med fiskeriet.

2. Drømmen om "Singapore-on-Thames" brast

Tanken om at afvikle tyngende EU-regulering inden for klima, miljø, arbejderrettigheder og selskabsskatter - og dermed skabe det førnævnte ”Singapore-on-Thames” - er nu kun en drøm.

Storbritannien har ifølge Bloombergs analyse accepteret at følge fælles standarder for miljø, sociale forhold, arbejderforhold og reelle skatteregler.

Boris Johnson sagde selv til sin gamle arbejdsgiver, konservative Daily Telegraph, at aftalen ”måske ikke gik så langt, som vi havde ønsket”.

Oveni har EU fået ret til at udsætte britisk eksport for told, hvis briterne bryder væsentligt med eksisterende standarder, skriver The London Economic.

3. Snyd med konkurrenceregler?

'Level Playing Field' er kodeordet, som har plaget briterne i Brexit-forhandlingerne fra start til slut. Altså: Nogenlunde ens konkurrencevilkår.

Det er selve grundlaget for EU’s indre marked, den frie adgang til at købe og sælge med de samme regler overalt i EU.

Det er det, der får Norge til at betale dyrt for at sælge til os andre. Briterne slipper for at skulle betale. Men Boris Johnson har nu lovet, at der ikke bliver snyd med lave selskabsskatter og eksporttilskud.

For at hindre snyd indføres der en ”afbalancerende mekanisme”, altså en slags opmand, skriver Financial Times.

Mekanismen tillader nye toldsatser, hvis den anden part begynder at snyde. Den eneste fordel for Storbritannien er, at landet undergår at blive underlagt EU-domstolen.

4. Smæk over fingrene

Den 1246 sider lange aftale er spækket med muligheder for, at EU eller Storbritannien kan give den anden part smæk over fingrene, hvis denne part er lige lovlig smart. Det gælder som allerede nævnt inden for fiskeriet.

Der er også særlige regler for klima, medarbejderrettigheder, selskabsskat og statsstøtte, skriver Politico.

I EU's udlægning hedder det, at begge parter kan smække den anden over fingrene. Og dette gælder alle områder inden for det økonomiske partnerskab.

5. Grønt lys for britisk landbrug

Samhandel for landbrugsvarer og industriens produkter topper i aftalen mellem Johnson og von der Leyen.

Storbritanniens regler for husdyrenes sundhed og biologisk sikkerhed får grønt lys fra EU, så briterne kan eksportere levende dyr og kød til EU. Der er fri adgang til at transportere varer med skibe, tog, lastbiler og fly.

Der er særlige regler for biler, kemiske produkter, medicin, organiske produkter og vin. Og der er en vis frihed til at lave egne regler for kvalitetskontrol – et stærkt britisk ønske.

Men denne frihed fører til gengæld til omfattende kontrol ved grænserne og dermed til dyrere varer, advarer Stephen Phipson fra gruppen Make UK.

6. Jobs i London?

Millioner af billige østeuropæiske arbejdere har irriteret briterne, lige siden premierminister Tony Blair åbnede døren for dem, længe før EU bad om det. Lavtlønnede og arbejdsløse briter stemte i massevis for Brexit. Her ændres alting nu.

Man kan rejse på korte ophold som turist. Men lange ophold kræver visum og særlig tilladelse til at søge arbejde. Så et sommerferiejob i en restaurant i London ligger ikke lige for i fremtiden.

Danske studerende kan ikke længere komme på britiske universiteter via EU’s Erasmus-program. Desuden er der ikke fri ret til at bo eller søge arbejde. Dette gælder også for briter i EU, noterer The Times.

7. Usikkerhed i verdens største finanscentrum

City of London, verdens største finanscentrum, mister den åbne dør til EU. Men London og Bruxelles er enige om, at man må finde ud af noget.

Finansverdenen var nemlig ikke med i de sidste fire års forhandlinger, noterer Bloomberg.

Så der er usikkerhed om simple ting som aktiehandel og udstedelse af lån og værdipapirer, skriver Financial Times.

8. Servicesektoren får ikke adgang til det indre marked

Servicesektoren står for 40 procent af briternes eksport til EU. Så det er et problem for Storbritannien, at sektoren ikke får adgang til EU’s indre marked, og det er også slut med, at man på hver side af kanalen anerkender faglige kvalifikationer for jobs som læger, ingeniører og arkitekter.

Et lille lyspunkt er, at virksomheder kan byde på offentlige licitationer på den anden side af kanalen.

Nok var det store smil fremme, da Boris Johnson juleaften fejrede sit ja til Ursula von der Leyen. Men julen er ovre, og nytårsmorgen er der udsigt til de næste runde forhandlinger, som skal få det hele til at fungere, når hullerne viser sig i resultatet af de sidste fire et halvt års tovtrækkerier.