Udland

Skal Boris Johnson bede om mere tid?

Det britiske sundhedsvæsen beder om at udskyde Brexit – men det er svært.

Slagsmålet om Brexit har fået en helt ny spiller, der normalt ikke blander sig i politik, men i stedet minder om virkeligheden. Det er det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), som beder premierminister Boris Johnson om at foretage en politisk kovending og bede EU om endnu en udskydelse af Brexit, endnu en forlængelse af briternes overgangsordning i forholdet til den europæiske union.

NHS er ramt både af Corona-krisen og årelange besparelser efter den økonomiske nedtur, der er kommet i halen på Brexit.

Men kan det overhovedet lade sig gøre? Det er en halv løsning, som har fået diplomaterne til at rive sig i håret. For det er ikke bare en beslutning, man lige kan tage. Det kræver en lovhjemmel, ligesom man kender det fra de nylige kriser i dansk politik. Så NHS kan ikke bare henvise til, at så og så mange mennesker risikerer livet, hvis der ikke findes en løsning.

Men den første vanskelighed er politisk, ikke juridisk. Den består i, at premierministeren hjemme i Storbritannien er blevet mere kendt for sine kovendinger end for beslutninger, han faktisk har stået fast på.

The Guardian opregner 13 betydelige kovendinger i ”Boris Johnsons’s Year of U-turns”. Og nr. 14 kom her lige før jul, da Johnson aflyste den corona-lettelse, der skulle tillade briterne at invitere flere familier indenfor i julen. Den blev i stedet afløst af endnu en stramning efter en virus-mutation, som fik over 40 lande til at lukke deres grænser for fly og skibe fra Storbritannien og skabte en transportkrise, der skaber mangel på både mad og medicin for briterne.

Det er kovendinger, der har fået det historiske forspring på 83 mandater i Underhuset, der sikrede Johnson magten, til at svinde til ingenting. Derfor er det svært for Johnson at lytte til NHS. Organisationen skriver i et brev til premierministeren, at man ikke tåler flere mangler på forsyninger til hospitalerne. Over 160.000 almindelige patienter har ventet på behandling i over et år, hedder det i henvendelsen.

NHS tilføjer: ”Vi er kun dage fra kanten til afgrunden….og beder Dem forlænge overgangsperioden med én måned og dermed give NHS nogle få værdifulde uger”.

Opgaven, set med NHS’s briller, er at forlænge en overgangsordning fra 11 til 12 måneder. Set udefra kan det se simpelt ud. Men juristerne ser en hel stribe vanskelige udfordringer:

  1. For det første skulle man tro, at man bare kan bede om at forlænge den officielle Brexit-overgangsperiode. Men det er for sent. Fristen i EU traktatens artikel 50, som førte til Brexit, var i juli i år. Artikel 50 drejer sig om lande, der vil ud af EU; ikke lande, der allerede er ude, siger en afhandling i Institute for Government.
  2. Så kunne man måske ændre selve tilbagetræknings-traktaten, der blev indgået mellem EU og Storbritannien sidste år. Men - siger afhandlingen - denne traktat forbyder også, at et forhandlingsudvalg bare ændrer udløbsdatoen for overgangsordningen.
  3. EU ville være tvunget til at finde et nyt juridisk grundlag i EU-traktaten. Og det er ikke klart, at det findes. Desuden skal EU og Storbritannien enes om vilkårene: Hvad skal briterne betale i ”medlemsbidrag”? Skal de fortsat underkaste sig EU-domstolen? Det er bare for sent.
  4. Kunne man så skabe en helt ny overgangsordning? Måske. EU kunne bruge sin egen artikel 207 om handelspolitik og eventuelt 217 om associering for andre lande, siger jurister. Men det ville ifølge afhandlingen dels kræve, at begge parter enes om vilkårene og formentlig kræve, at de nuværende forhandlinger helt sættes i stå.

Så alt i alt vil det sandsynligvis være lettere at blive enige i en fart. Det er bare heller ikke let, som alle kan se. Allerede nu har førende medlemmer af Europa-Parlamentet gjort klart, at parlamentet ikke kan nå at godkende en eventuel aftale i år. Så briterne ryger ud over afgrundens kant alligevel, hvis ikke guderne finder på noget helt nyt – i en vældig fart.