Coronavirus

Ny coronamutation kan være opstået hos langtidssyg patient

Mutationen har nu bredt sig eksplosivt og har lukket grænser i hele Europa. Men den er sandsynligvis startet ved et tilfælde.

Den nye, britiske coronamutation kan være opstået hos en enkelt patient, for derefter at sprede sig i England og siden videre til blandt andet Danmark.

Det skriver Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC), der er EU’s agentur til forebyggelse af infektionssygdomme, i en ny rapport.

Ifølge ECDC kan der være flere årsager til, at den nye mutation er opstået. Men agenturet vurderer, at den mest sandsynlige forklaring er, at mutationen har udviklet sig i en langtidssyg patient, måske en cancerpatient, der har kæmpet med covid-19 i lang tid.

- Det kan forekomme, når en patient med nedsat immunforsvar ikke evner at bekæmpe virus, siger en af ECDC’s eksperter i covid-19, finske Pasi Penttinen, til den svenske avis Aftonbladet.

Kendt siden september

Den nye mutation af coronavirus har nu fået mere end 40 lande til at afvise rejsende fra Storbritannien.

Selvom det første tilfælde af mutationen blev opdaget i Kent i det sydøstlige hjørne af England allerede 20. september, kom det først til offentlighedens kendskab mandag i sidste uge i en tale af den britiske sundhedsminister Matt Hancock.

På det tidspunkt havde den allerede bredt sig eksplosivt i det sydøstlige England og i London.

En opgørelse fra 9. december – altså ugen før sundhedsministerens tale – viser, at 62 procent af alle registrerede coronatilfælde og 34 procent af alle indlæggelser i London på det tidspunkt skyldtes den nye mutation, skriver avisen The Independent.

En svækket patient

Det er meget tænkeligt, at mutationen kan stamme fra en enkelt langtidssyg patient, vurderer Lars Østergaard, der er professor på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus:

- Hvis man er svækket, så kan man have virus i kroppen i meget lang tid. Kroppens immunsystem bekæmper virus, men virus forsvinder ikke helt. I den situation vil de antistoffer kroppen udvikler, slå noget virus ihjel, men ikke det hele, forklarer han.

Når kroppen hele tiden bekæmper den 'oprindelige' virus, kan det skabe en gunstig mulighed for en mutation, der er mere modstandsdygtig over for kroppens antistoffer.

- Der sker hele tiden mutationer, og nogle af de mutationer undslipper antistofferne. Der opstår noget, vi kalder et selektionspres, der gør, at den nye mutant tager over, siger Lars Østergaard til TV 2.

Behøver ikke at finde patienten

Myndighederne har ingen viden om, hvem denne langtidssyge patient er – hvis det ellers er forklaringen.

Man kan blot gætte sig til, at det må være en patient, der har ligget syg i den sydøstlige region eller London før september, sandsynligvis på et tidspunkt mellem første og anden bølge, hvor de britiske smittetal var relativt beskedne.

Ifølge Lars Østergaard er det heller ikke interessant, ud fra et smittespredningsperspektiv, at begynde at lede efter vedkommende:

- Det er ligegyldigt for bekæmpelsen af den nye mutation, fordi den allerede er spredt så bredt. Men rent videnskabeligt kunne det da være interessant at studere denne patient nærmere, siger han.

Fra dyr eller udefra

Rapporten fra ECDC nævner også to andre muligheder for mutationens opståen: Enten er den opstået ved smitte mellem dyr og mennesker, ligesom det skete i Danmark mellem mink og mennesker. Eller også er den opstået i en del af verden med lav smittespredning og lav overvågning, for så at blive bragt til Storbritannien.

ECDC betegner dog begge alternativer som ”mindre sandsynlige”.

Smitter mere - og smitter børn

Den nye mutation har skabt bekymring i Storbritannien, både fordi den er mere smitsom, og fordi den tilsyneladende smitter børn oftere end den almindelige coronavirus.

Mens den almindelige coronavirus smitter børn mindre end voksne, er den nye mutation tilsyneladende lige smitsom for børn og voksne.

- Det er ikke, fordi mutationen specielt rammer børnene. Men den har bare ikke de samme vanskeligheder med at smitte børnene, forklarer en britisk ekspert, professor Wendy Barcley fra Imperial College i London ifølge Sky News.

Til gengæld noterer ECDC sig, at der ikke er noget der tyder på, at den nye mutation gør de smittede mere syge.

Det forventes også, at de nyudviklede vacciner vil virke lige så godt mod den muterede coronavirus som mod den oprindelige.

- Det er vores arbejdshypotese, ud fra hvad alle forskere har fortalt os, at vaccinen også dækker denne type virus, siger Sir Patrick Vallance, der er den britiske regerings øverste videnskabelige rådgiver, ifølge The Independent.