Engelsk coronamutation er formentlig kommet for at blive - men truer det vaccinerne?
Der er indtil videre påvist ni tilfælde af smitte med den nye variant af virussen i Danmark. Ifølge eksperter er det ganske normalt, at virus muterer.
Lørdag eftermiddag skærpede den britiske premierminister, Boris Johnson, restriktionerne i store dele af England, fordi en ny variant af coronavirus har spredt sig.
Det betyder blandt andet, at der fra søndag er udgangsforbud i London og Sydøstengland, samt at man kun må ses med én anden person uden for sit eget hjem. Desuden har Danmark og en stribe andre lande lukket ned for besøgende fra Storbritannien.
I Danmark lukkes luftrummet for fly fra Storbritannien fra klokken 10.00 mandag formiddag og 48 timer frem.
Ifølge Boris Johnson, som fredag og lørdag holdt møde med den britiske coronavirusekspertgruppe, er varianten 70 procent mere smitsom end normalt. Ekspertgruppen frygter dog ikke, at den giver et sværere sygdomsforløb.
Statens Serum Institut oplyser søndag, at der er påvist ni tilfælde af den nye variant i Danmark.
Men hvor alvorligt skal vi tage det, når virus muterer? Og er mutationen en trussel mod de vacciner, vi venter på at få, så vi kan få vores normale liv tilbage?
To eksperter giver herunder svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig, når coronavirus muterer.
Hvorfor er den muteret?
Virus muterer hele tiden og danner mange forskellige mutationer, men de fleste betyder ikke noget. For normalt giver mutationerne virus en dårligere evne til at vokse, og dermed forsvinder de igen af sig selv. Det fortæller Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme.
- Men en gang imellem vil mutationerne give virus en bedre evne til at vokse end den virus, der ikke har mutationen. Det så vi i foråret, hvor varianten D614G opstod, og nu er det den dominerende variant globalt, lyder det fra Lundgren.
Ifølge Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, er det forventeligt, at der vil opstå mutationer i løbet af en epidemi.
- Som virolog er det ikke nogen overraskende udmelding. Man kan håbe på, at varianten er mindre sygdomsfremkaldende, selvom den inficerer mere.
Og mutationerne er noget, vi skal vænne os til, fortæller Jens Lundgren.
- Jeg har sagt mange gange, at vi må holde hovedet helt koldt, selvom vi har vacciner, der virker. For vi er ikke færdige med at blive udfordret af virus' ubønhørlige evne til at overraske.
Gør mutationen coronavirus farligere?
Både Jens Lundgren og Allan Randrup er forsigtige med at fastslå, hvorvidt virussen er blevet farligere af den nye mutation.
Men på det grundlag vi har indtil videre, er der ikke noget, som tyder på det, siger Jens Lundgren.
- Der er stor forskel mellem smitsomhed og farlighed. Vi har sat store globale studier op nu, dels for at følge virussen og dels for at følge sygdommen.
Desuden er det ikke nødvendigvis sådan, at en virus, der smitter mere, også giver mere sygdom. Tværtimod.
- Når en virus tilpasser sig en ny vært, som coronavirus gør, bliver den mere smitsom. Til gengæld bliver den ofte mindre sygdomsfremkaldende, fortæller Allan Randrup.
Hvad betyder det for en vaccine?
En mutation kan betyde, at vacciner virker dårligere, og dermed kan den muterede virus smitte vaccinerede
Men indtil videre er det ikke set for coronavirus, så mutationen påvirker ikke vaccineeffekten, vurderer Jens Lundgren.
Forklaringen er, at alle vacciner indeholder en del af virus, som kaldes et 'spike-protein'.
Indenfor spike-proteinet er der i hvert fald seks områder, hvor antistoffer fra immunsystemet binder sig.
- Vi ved, hvad der skal til, for at antistofferne ikke længere kan binde sig, forklarer professoren.
- Og det er relativt få mutationer, som betyder, at antistoffer rettet mod ét af de seks områder sættes ud af spil. Vi holder ekstra øje med specifikke mutationer, der kan opstå og give virus en fordel, og indtil videre er der ikke noget problem med den nye mutation i forhold til vaccineeffekten.
Hvilke lande er den fundet i?
Indtil videre er der registreret tilfælde med mutationen i Storbritannien, Holland, Australien, Sydafrika, Italien og Danmark ifølge BBC og The New York Times.
I England har mutationen bredt sig hurtigt, og 62 procent af de nye smittede i London i sidste uge var smittet med den nye variant.
I Holland er der indtil videre fundet et enkelt tilfælde, mens der i Danmark den 16. december var fundet ni - seks i Storkøbenhavn og tre i Nordjylland på samme adresse.
Men vi vil formentlig se flere smittetilfælde med den nye variant, siger Allan Randrup.
- Hvis det er rigtigt, at den her virus er mere infektiøs, så kommer vi til at se flere tilfælde, for så vil varianten udkonkurrere de andre coronavirusvarianter, som vi har cirkulerende i den danske befolkning.
- Umiddelbart vil jeg tage det stille og roligt. Det kan meget vel være et skridt i udviklingen fra en meget sygdomsfremkaldende, ikke helt så smitsom, virus til en mere smitsom virus, der ikke er så sygdomsfremkaldende, lyder det fra Allan Randrup.
Er det for sent at bremse den?
Virussen er spredt mange steder i England, så der er det for sent at bremse spredningen, vurderer Jens Lundgren.
- Man kan jo prøve, om det kan lykkes, men jeg tror, det bliver svært, siger han.
Begge eksperter påpeger, at det især er i situationer som denne, hvor det er vigtigt at minde om det, alle danskere formentlig allerede er bekendt med:
- Vi kan ikke fjerne den her mutation, så vi må opføre os, som vi hele tiden har gjort. Vi må være forsigtige, holde afstand og holde en god håndhygiejne, lyder det fra Allan Randrup.