Udland

Uenige iranske ledere truer med at sætte mere fart på landets atomprogram

Ny lov afslører intern splittelse i Iran om, hvordan man skal forholde sig til USA's kommende præsident, Joe Biden.

Iran har vedtaget en ny lovgivning, der skal presse Vesten til at lempe sanktionerne mod præstestyret.

Ellers vil Iran opgradere sit atomprogram, så man kommer tættere på at besidde uran til militært brug i atomvåben, og bremse FN’s adgang til at inspicere de iranske atomanlæg.

Loven, der ses som en reaktion på fredagens drab på Irans ledende atomfysiker Mohsen Fakhrizadeh, giver Vesten to måneders frist til at lempe sanktionerne og give Iran bedre adgang til det internationale oliemarked og bankvæsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Iran er hårdt ramt af den amerikanske sanktionspolitik. De iranske trusler trækker fronterne hårdere op. Det er blot det seneste træk i en udvikling, der har været i gang i flere år, fortæller TV 2s Mellemøsten-korrespondent Benjamin Kürstein.

Parlament mod regering

Vedtagelsen af den nye lov afslører en splittelse i den iranske topledelse.

Forslaget blev vedtaget tirsdag i det iranske parlament med stort flertal og taktfaste råb om ”død over USA” og ”død over Israel”. Onsdag godkendte det indflydelsesrige, religiøse organ ”Vogternes Råd” loven.

Regeringen med præsident Hassan Rouhani i spidsen er til gengæld kritiske overfor loven, som præsidenten har kaldt ”skadelig for de diplomatiske forsøg” på at få lempet de amerikanske sanktioner.

Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har endnu ikke kommenteret den nye lov, der vil bringe Iran tættere på egenproducerede atomvåben.

I øjeblikket beriger Iran op til 5 procent uran, men landet truer med at sætte den procentdel op til 20 procent. Det svarer til landets niveau, før atomaftalen blev indgået og er tæt på et niveau, der kan bruges militært.

Forventningerne til Joe Biden

Splittelsen i Irans politiske ledelse handler om, hvordan landet skal stille sig over for den kommende amerikanske præsident, Joe Biden.

- Regeringen håber, at Joe Biden vil skabe forandring. Men der findes også en gruppe ”høge” i iransk politik, der ikke mener, at der er grund til nye forhandlinger. De stoler ikke på, at Vesten vil levere varen, forklarer Benjamin Kürstein.

Joe Biden var som vicepræsident under Barack Obama med til at forhandle atomaftalen med Iran på plads i 2015. Aftalen mellem Iran og verdens stormagter skulle sikre Irans muligheder for at udvikle et civilt atomenergiprogram, samtidigt med, at nøje overvågning skulle sikre, at programmet ikke kunne bruges til at udvikle atomvåben.

Præsident Donald Trump trak imidlertid USA ud af atomaftalen i 2018 og indførte nye sanktioner mod Iran. Både USA og Israel mener, at Iran har et hemmeligt atomprogram ved siden af det officielle, som det internationale samfund får lov til at inspicere.

Selvom blandt andre EU stadig bakker op om atomaftalen, så har den mistet betydning. Iranerne føler ikke, at Europa gør nok for at få sanktionerne mod landet hævet – og det er det, som den nye lov nu giver EU to måneders frist til at få ændret.

Klar til nye forhandlinger

Joe Biden har signaleret, at USA er parat til at forhandle om en genindtræden i atomaftalen, når han bliver indsat som præsident.

Men det kræver indrømmelser fra Iran, siger Joe Bidens kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan:

- Hvis Iran igen vil overholde aftalen og de forpligtelser, som man har forbrudt sig mod, og er klar til at forhandle af et ærligt hjerte, så er Joe Biden det samme, siger Jake Sullivan til The New York Times.

Men det store spørgsmål er netop, hvordan forhandlingerne kommer i gang, siger Benjamin Kürstein:

- Joe Biden siger, at iranerne skal overholde aftalerne først, før der kan ske forandringer. Mens iranerne siger, at sanktionerne skal droppes først, forklarer han:

- Iranerne spiller deres kort, så godt de kan. Det her er et forsøg på at presse Joe Biden til at få Iran helt op på toppen af sin dagsorden.