Storbritannien oplever værste recession i over 300 år - og Brexit kan gøre det meget værre
Mens regeringen fastholder, at Storbritannien kommer til at blomstre efter Brexit, advarer flere om, at det kan koste den britiske befolkning dyrt.
Der er kun fire og en halv uge til, at briterne for alvor forlader EU, og der er stadig ikke en Brexit-aftale på plads.
Denne uge kan blive afgørende for, om EU og Storbritannien kan nå til enighed inden nytår. Det har begge parter sagt hele weekenden.
Men mens forhandlingerne spidser til i London, står Storbritannien på kanten af den værste økonomiske krise i over 300 år.
En krise, der kan blive markant forværret af et aftaleløst Brexit.
Det viser en rapport fra landets uafhængige økonomiske vagthund, the Office for Budget Responsibility, skriver CNN og the Guardian.
Største nedgang siden 1709
Corona har skadet Storbritanniens økonomi mere end de andre store økonomier i den vestlige verden, og den økonomiske vagthund forventer, at Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) falder med 11,3 procent i år.
Det er den største økonomiske nedgang siden 1709, hvor Europa oplevede den koldeste vinter i 500 år. Men den nedgang kan blive meget større.
Vagthundens rapport viser, at et farvel til EU uden en aftale vil betyde et BNP, der er 2 procent lavere i 2021 og 1,5 procent lavere i 2025 sammenlignet med, hvis Storbritannien laver en handelsaftale med EU.
Allerede i september lavede London School of Economics en rapport, der viste, at et aftaleløst Brexit på lang sigt ville skade den britiske økonomi to-tre gange mere, end coronavirussen kommer til.
- Det er i begge siders interesse, Storbritannien og EU, at der er en handelsaftale, sagde Andrew Bailey, der er Storbritanniens nationalbankdirektør, i sidste uge under et møde med medlemmer af parlamentet.
Specielt for Storbritannien, der er hårdere ramt af coronakrisen end andre store økonomier. I foråret og sommeren skrumpede Storbritanniens BNP med 20,4 procent. Det er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet på 9,8 procent for de 37 OECD-lande.
- Ja, uden tvivl. Det er bedst med en handelsaftale, forklarede Andrew Bailey.
Men trods de dystre advarsler var Brexit ikke en del af regnestykkerne - der blev sagt højt i hvert fald - da finansminister Rishi Sunak fremlagde regeringens finanslov for parlamentet i onsdags. Den finanslov, der skal redde Storbritannien gennem den økonomiske krise i de kommende år.
Og i dagene op til fastholdt han over the Guardian, at Storbritannien uanset hvad vil "blomstre" efter Brexit.
Tre punkter kan spolere en aftale
Om regeringen mener, det skal ske med eller uden en aftale, kan de kommende dage afsløre.
Fredag aften rejste EU's chefforhandler, Michel Barnier, til London for at kaste sig ud i intense forhandlinger med sine britiske modpart, David Frost.
Begge parter siger, at denne uge er afgørende for at enes om en aftale, hvis EU skal have tid til at godkende den før Brexit 31. december 2020.
Forholdet mellem EU og Storbritannien er om ikke det koldeste i 500 år så en kende anstrengt. Begge parter siger, at 95 procent af aftalen er de enige om. Men tre punkter har skilt dem ad under det meste af forhandlingerne:
- Omfanget af EU-fiskernes adgang til britiske farvande efter Brexit
- Regler for fair konkurrence med blandt andet regler for statsstøtte, miljøstandarder, skat og arbejdstagerrettigheder såsom mindsteløn
- En myndighed, der skal holde øje med, om reglerne overholdes, og skride ind med straffe, hvis Storbritannien eller EU bryder dem
Hvor fiskeri er et meget vigtigt punkt for briterne, er regler for fair konkurrence og en regulerende myndighed afgørende for EU.