Udland

Oprøret fra Østeuropa

Kan Ungarn og Polen spænde ben for EU's budget?

Østeuropas to dominerende lande, Polen og Ungarn, har sat EU i en næsten uløselig klemme. Det, der er på spil, er både hele EU’s økonomi de næste syv år og chancen for at få de 27 EU-lande på benene igen, efter at coronakrisen har sat store dele af samfundet i stå og gjort millioner af ansatte arbejdsløse.

Så krisen er fundamental. Og værre endnu: Krisen skal løses inden jul, for ellers har det europæiske fællesskab ingen finanslov fra 1. januar, og vores sundhedskrise kan fortsat underløbe vores allesammens økonomi.

Københavns-kriterierne

Problemet er enkelt. Et flertal i EU vil ikke længere finansiere de to østeuropæiske lande, hvis de fortsat blæser på de såkaldte Københavns-kriterier, som de skulle overholde for overhovedet at blive medlemmer af EU i 2004.

Det er kriterier om demokratiets grundregler, om politisk uafhængige domstole, om frie medier og måske "mere".

Det "mere", som EU-Parlamentet i stigende grad lægger vægt på, er værdier som fri abort, ligestilling mellem mænd og kvinder og ligestilling for bøsser og lesbiske.

Retsstaten

Det afgørende er retsstaten. Derfor har EU-Kommissionen ifølge Reuters sat undersøgelser i gang om undergravelse af domstolene, medierne og frivillige organisationer i de to lande. EU-Domstolen har gjort Polens undergravelse af domstolene ulovlig. Alligevel blev en polsk dommer i sidste uge suspenderet fra sit job. Dommeren, Igor Tuleya, havde beskyldt justitsminister Zbigniew Ziobro for at bruge en taktik, der mindede om Stalin-tiden.

EU forlanger derfor, at de to lande beder netop EU-Domstolen om at afgøre, om de har ret til at få pengene fra EU uden at overholde Københavns-kriterierne om demokrati og retsstat.

Men det afgørende for de to lande er ikke, at de er upopulære. Det er de ligeglade med. Og de har i øvrigt støtte fra andre lande i Østeuropa, blandt andet Litauen og Slovenien.

Det afgørende er, at både EU’s ministerråd og EU-Parlamentet har gjort udbetalinger fra budgettet og fra EU’s hjælpepakker afhængige af, at de to lande skifter kurs.

Skærpet konflikt

Svaret fra de to landes premierministre kom i går. Ved et møde i Budapest fastholdt de deres veto mod budget og hjælpepakke og skærpede samtidig holdningen, skriver Financial Times.

De forlangte to ting:

  1. EU skal på det næste topmøde opgive sammenkædning af pengene og demokratiske værdier.
  2. Og EU-traktaten skal ændres, så kravene om retsstatens værdier bliver mindre.

Begge dele er på kanten af det utænkelige. Financial Times citerer en højtstående, anonym embedsmand for at sige, at der absolut ikke er nogen støtte til disse krav. I stedet sikrer de to lande, at de bliver mere og mere isolerede.

Det store flertal af landene er fuldstændigt uenige. Holland, som er én af de store bidragydere til EU-budgettet og leder de sparelande, som Danmark er med i, sætter foden ned, skriver analyseinstituttet Euractiv.

Selv i USA skriver The New York Times i en ledende artikel, at den europæiske union, at EU bør sætte Polen og Ungarn på plads.

Dansk løsning

En særlig dansk løsning foreslås af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. En dansk folkeafstemning i 1992 sagde nej til EU’s Maastricht-traktat. Da de øvrige lande truede med at udelukke Danmark fra EU, fik regeringen med støtte fra Tysklands kansler Helmut Kohl i stedet fire undtagelser fra traktaten. Denne ordning bør man nu give de to østlande, foreslår Ellemann-Jensen.

Forslaget ville betyde, at Ungarn og Polen til gengæld ikke får nogen af pengene i EU’s hjælpepakke.

Det afgørende er, at den franske regering tænker i samme retning. Den franske EU-minister Clement Beaune siger, at EU arbejder på at finde en løsning. Alternativet er, at de andre 25 lande går videre uden Polen og Ungarn.