Udland

Iran lover 'voldsom hævn' efter attentat på ledende atomforsker

Irans væbnede styrker lover "voldsom hævn" og mistænker Israel for at spille en rolle.

Mohsen Fakhrizadeh regnes som hjernen bag Irans atomprogram. Fredag blev han dræbt i et attentat, Iran betegner som ”statsstøttet terrorisme”.

Hans køretøj blev fredag eftermiddag angrebet af, hvad der betegnes som ”bevæbnede terrorister”, oplyser Irans forsvarsministerium i en udtalelse.

Ifølge ministeriet kom det til skudveksling mellem ”terroristerne” og Mohsen Fakhrizadehs livvagter. Den iranske kernefysiker blev alvorligt såret og bragt til hospitalet, inden han blev erklæret død.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, var kort efter ude og mistænke Israel for at bære indblandet.

- Terrorister myrdede i dag en fremragende iransk videnskabsmand. Denne fejhed – der i høj grad indikerer israelsk indblanding – viser desperat krigsmageri fra gerningsmændene, skriver han.

Han opfordrer desuden det internationale samfund – ”og i særdeleshed EU” – til at fordømme det, han kalder ”statsstøttet terrorisme”.

Lover "voldsom hævn"

I 2018 blev Mohsen Fakhrizadeh af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udpeget som lederen af Irans hemmelige program for atomvåben.

- Husk navnet Fakhrizadeh, sagde Netanyahu i den forbindelse.

Mohsen Fakhrizadeh var den mest den kendte iranske atomfysiker og en del af Irans Revolutionsgarde. Det skriver BBC.

Mohsen Fakhrizadeh.

Men indtil april 2018 fandtes der ifølge The Guardian ingen offentligt tilgængelige billeder af ham. Og efter flere attentater på iranske atomfysikere var sikkerheden omkring ham skærpet.

Den øverste leder for Irans væbnede styrker, generalmajor Mohammad Bagheri, har advaret drabsmændene om ”voldsom hævn”, rapporterer det statsstyrede nyhedsbureau IRNA.

- Fjenderne ved, at den vej, martyren Fakhrizadeh har lagt, aldrig kan stoppes, siger han ifølge IRNA.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars skete attentatet på Mohsen Fakhrizadeh i byen Absard 70 kilometer øst for hovedstaden Teheran.

Det står ikke helt klart, hvor gammel han blev. Nogle steder menes han at have været 59 år. Andre steder angives hans alder til at have været 62 eller 63.

Strid om atomaftale

Iran svor at nedbringe sit lager af beriget uran med 98 procent i forbindelse med indgåelsen af atomaftalen i 2015.

Aftalen blev indgået med de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus EU og Tyskland med det formål at forhindre Iran i at udvikle atomvåben. Men i 2018 trak den amerikanske præsident, Donald Trump, USA ud af aftalen.

Donald Trump har så sent som sidste uge indført nye sanktioner mod Iran.

Joe Biden, der overtager præsidentembedet 20. januar 2021, har sagt, at han vil arbejde for at få USA tilbage i atomaftalen, hvis Iran vil leve op til sin del af aftalen.

Det har Iran lovet at gøre, hvis Joe Biden fjerner Donald Trumps sanktioner mod landet.

Iran meddelte i januar i år, at det ikke længere ville respektere atomaftalens begrænsninger for berigelse af uran.

I marts slog Det Internationale Atomenergiagentur fast, at Iran på flere forhold ikke levede op til aftalen, og at landet havde mere end fem gange mere beriget uran end det tilladte niveau.