Coronavirus

Test af ny coronavaccine skaber forvirring: Er halv dosis bedre end hel dosis?

Det overraskende resultat blev opdaget efter en fejl i stor afprøvning af nyudviklet britisk vaccine. Nu skal det afprøves i en ny testrunde.

Resultatet af en stor test på mennesker af en ny, britisk coronavaccine kommer helt bag på selskaberne bag vaccinen. Det kan nemlig se ud til, at en halv dosis vaccine er mere effektiv end en hel dosis.

Vaccinen er udarbejdet i samarbejde mellem Universitetet i Oxford og medicinalfirmaet AstraZeneca, der netop har offentliggjort resultaterne af afprøvning af vaccinen på mennesker.

Oxford/AstraZeneca indrømmer, at det var en fejl, at nogle af forsøgspersonerne kun fik en halv dosis – og at man ikke har nogen forklaring på, hvorfor den halve dosis tilsyneladende virker bedst.

- Det var en brugbar fejl, som forskningschef hos AstraZeneca Mene Pangalos udtrykker det overfor New York Times.

Et gennemsnit

Oxford/AstraZeneca får imidlertid kritik for sine testresultater.

Mandag offentliggjorde de, at deres vaccine har en beskyttelsesprocent på 70.

Det er imidlertid et gennemsnit og dækker over, at man undervejs i testen, der har omfattet tusindvis af mennesker, har lavet en dum fejl: Alle testpersonerne skulle have to doser af vaccinen, men 3.0000 testpersoner fik ved en fejl kun en halv dosis første gang.

For at tage højde for denne fejl blev forsøget delt op i to. Den største gruppe, der havde fået to hele doser af vaccinen, blev talt op for sig. Her var beskyttelsesprocenten 62.

Den mindre gruppe – de 3000 testpersoner – der kun fik halv dosis første gang, fik derefter en hel dosis, så de ialt havde fået halvanden dosis.

Her var beskyttelsesprocenten pludselig 90.

Det har forskerne bag vaccinen ikke umiddelbart nogen forklaring på:

- Det er muligt, at man ved først at give en lille dosis og senere følge det op med en stor dosis, bedre får sparket immunsystemet i gang. Og at det giver den stærkeste og mest effektive reaktion fra immunforsvaret, siger professor Sarah Gilbert, der har ledet forskningen på Oxford Universitet, til The Guardian.

Oxford/AstraZeneca har imidlertid indrømmet, at der ikke var nogle forsøgspersoner over 55 år, der fik halvanden dosis. Og det kan have betydning for de overraskende testresultater, eftersom yngre mennesker generelt har et stærkere immunforsvar, skriver nyhedsbrevet Euronews.

Konkurrenterne har bedre tal

At Oxford/AstraZeneca er nået frem til en gennemsnitlig beskyttelsesprocent på 70 er ikke umiddelbart imponerende.

Konkurrenter i kapløbet om at komme først med en effektiv vaccine har kunnet fremvise bedre beskyttelsesprocenter.

I løbet af november har to amerikanske medicinalfirmaer, Pfizer og Moderna, samt det russiske Sputnik V-udviklingsarbejde alle offentliggjort beskyttelsesprocenter over 90.

Oxford/AstraZeneca vil nu lave en ny stor test, hvor alle testpersonerne får halvanden dosis, for at efterprøve det uventede resultatet.

- Nu hvor vi har fundet noget, der ser ud til at være mere effektivt, så skal det bekræftes. Så vi bliver nødt til at gennemføre en ny test, siger AstraZenecas koncernchef Pascal Soriot til finansmediet Bloomberg.

Billig og nem at transportere

Men selv om Oxford/AstraZeneca ender på en beskyttelsesprocent på omkring 70, så vil deres vaccine stadig være interessant.

Den har nemlig to vigtige fortrin frem for konkurrenternes, der gør den særlig velegnet til brug i de fattigste dele af verden.

For det første er den markant billigere. Den bygger på en anden teknologi end konkurrenternes, og AstraZeneca har offentligt sagt, at man ikke skal tjene på vaccinen. Den kommer til at koste omkring 25 danske kroner per dosis, skriver magasinet The Conversation.

Til sammenligning forventes Pfizers vaccine at koste cirka 125 kroner per dosis, mens Modernas kan komme til at koste over 200 kroner per dosis.

For det andet er Oxford/AstraZenecas vaccine meget lettere at opbevare og transportere end konkurrenternes, fordi den kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur.

Til sammenligning skal Pfizers vaccine opbevares ved minus 70 grader, hvilket vil give fattige lande store udfordringer med at få den distribueret.