Udland

Nu får FN adgang til spøgelsesskib, der truer med miljøkatastrofe

Den lastede olietanker i Det Røde Hav har ligget forladt i fem år - og er på vej til at ruste op.

FN har endelig fået lov til at sikre et spøgelsesskib, der har ligget forladt i fem år med 1,1 millioner tønder råolie ombord ud for Yemens kyst.

Skibet ruster langsomt, og det er ifølge internationale eksperter kun et spørgsmål om tid, før råolien løber ud i Det Røde Hav og skaber verdens måske største miljøkatastrofe.

- Det er en katastrofe, der bare venter på at ske, lyder vurderingen fra FN.

Olielastskibet FSO Safer har imidlertid fået lov at ligge, år efter år, fordi skibet og den værdifulde last ombord er blevet gidsel i Yemens langvarige borgerkrig.

Men nu har Houthi-oprørsbevægelsen endelig lavet en aftale med FN om, at internationale eksperter kan få lov til at gå ombord på skibet og foretage de første, nødtørftige vedligeholdelsesarbejder, skriver Sky News.

FN’s talsperson Stephane Dujarric kalder tilladelsen fra Houthi-oprørerne for ”et vigtigt skridt fremad” og forventer, at eksperter kan være klar til at gå ombord i begyndelsen af det nye år.

Offer for borgerkrigen

'FSO Safer' er et af mange ofre for borgerkrigen i Yemen. Før borgerkrigen brugte olieindustrien i Yemen det 362 meter lange tankskib som flydende olielager, hvorfra råolien blev pumpet over på tankskibe og sejlet bort.

Men da borgerkrigen brød ud, erobrede de oprørske houthier kontrollen med olieinstallationerne ved kysten, inklusive olierørledningen ud til 'FSO Safer' og selve tankskibet.

Skibet ligger for anker få kilometer fra Yemens kyst, 60 kilometer nord for den vigtige havneby Hudaydah, ude af stand til at bevæge sig på grund af et oversvømmet maskinrum.

Og mens borgerkrigen har raset, har oprørerne ikke tilladt andre at nærme sig tankskibet, hvis last af råolie vurderes til at være omkring 80 millioner dollars værd.

Derfor har skibet nu i fem år været overladt til langsomt at blive ædt op af rust.

Allerede i maj i år var det tæt på at gå galt, da skibet begyndte at lække. Dengang lykkedes det dykkere fra Houthi-bevægelsen at få stoppet hullet.

Rust eller eksplosion

Et olieudslip i Det Røde Hav kan ifølge eksperterne ske på to måder.

Enten æder rusten sig gennem skroget og starter et katastrofalt olieudslip.

Eller de oliedampe, der udvikler sig i lastrummene, ender med at eksplodere. Under normale omstændigheder bliver dampene suget ud med jævne mellemrum, men det er ikke sket i de seneste fem år.

Uanset hvordan udslippet skulle udvikle sig, så har det potentiale til at blive en økonomisk og økologisk katastrofe.

Olieudslippet kan blive meget stort, i værste fald op til fire gange så stort som olieudslippet i 1989, da tankskibet 'Exxon Valdez' gik på grund i Alaska, vurderer FN.

Et foto fra et af de få besøg ombord i august 2019.

Miljømæssig katastrofe

Det vil have store økonomiske konsekvenser, fordi det kan forstyrre den tætte trafik i Det Røde Hav, hvorfra en stor del af verdens olietankskibe henter råolie til resten af verden.

Og det kan samtidigt give stor skade på miljøet i Det Røde Hav, der både rummer sårbare koralrev og store afsaltningsanlæg, der forsyner millioner af mennesker med drikkevand.

- Hvis skibet brækker op, så vil et udslip kunne ødelægge livsbetingelserne for de lokal kystsamfund, regionens biodiversitet og få alvorlige konsekvenser for skibsruterne i Det Røde Hav, advarede FN’s ekspert Marcos Orellana i sidste måned.

Dertil kommer, at et udslip kan forstyrre adgangen til havnebyen Hudaydah, som de fleste nødforsyninger til det fattige land går igennem.

Internationale organisationer kalder allerede Yemen for ”verdens største humanitære katastrofe” på grund af de voldsomme konsekvenser borgerkrigen har haft for civilbefolkningen, og adgang til at sende forsyninger ind til havnen i Hudaydah er afgørende for FN og andre hjælpeorganisationer.

Penge for råolien

FN har længe forsøgt at få adgang til skibet, men hidtil forgæves.

Forhandlingerne med houthierne er blandt andet strandet på uenighed om, hvem der skulle have pengene, hvis det lykkes at tømme FSO Safer og få råolien solgt.

Houtierne mener, at de så skal have pengene, mens FN har ønsket at dele pengene mellem houthi-oprørerne og deres modstandere, centralregeringen i det sydlige Yemen.

Om det pengespørgsmål er løst i den nye aftale, er ikke oplyst.