Hvem skal vaccineres først - de unge eller de udsatte?

De europæiske regeringer prioriterer at vaccinere risikogrupper først mod covid-19. Men ny forskning tyder på, at det kan være en fejl.

Langt færre vil dø, hvis man fokuserer coronavaccinen mod dem med flest kontakter i stedet for dem, der er mest udsatte.

Så enkelt lyder konklusionen på et nyt forskningsprojekt med den spanske kemiingeniør og ph.d. Jorge Rodríguez i spidsen. Studiet står i kontrast til den coronaplan, som sundhedsmyndighederne i Danmark torsdag aften præsenterede på et pressemøde.

Sammen med kollegaer – en epidemiolog og en ingeniør – på Khalifa Universitetet i De Forenede Arabiske Emirater har de med matematiske modeller forsøgt at undersøge virkningen af coronavaccinationer i forskellige befolkningsgrupper med data fra Spaniens første coronabølge.

Og mens langt de fleste vaccinationsplaner i verden går ud på at vaccinere ældre og udsatte mennesker først, er Jorge Rodríguez og hans kollegaer kommet frem til, at det stik modsatte kan være mest effektivt.

- Vores resultater modsiger vaccinationsplaner for den generelle befolkning og anbefaler praktisk talt det modsatte af den aldersbaserede rækkefølge, der bliver foreslået, lyder det fra Jorge Rodríguez i et interview med det store spanske dagblad El Pais.

Færre døde, hvis mennesker med mange kontakter vaccineres først

Studiet, som den 43-årige spanske kemiingeniør har lavet med kollegaer, mangler endnu at blive vurderet af uafhængige forskere, før dets matematiske formel kan godkendes akademisk.

Derfor ønsker Jorge Rodríguez ikke at komme med konkrete tal for, hvor meget dødeligheden kan blive reduceret, hvis regeringer i verden vælger at bruge deres model som baggrund for coronavaccinationer. Han ønsker ikke at skabe unødig skræk.

Ikke desto mindre viser studiet en forskel på antal døde, der kan tælles i titusindvis.

- Vores model indikerer, at prioriteret vaccination af grupper med de fleste daglige person-til-person-kontakter i væsentlig grad kunne reducere det samlede dødstal i et land som Spanien, sammenlignet med kriterier baseret på befolkningsgrupper med den højeste dødelighed, opsummerer Jorge Rodríguez til El Pais.

Tysk epidemiolog enig

I Tyskland er en infektionsepidemiolog ved Akkon Universitetet helt på linje med det spanske studie. I et interview med den tyske statsradio DeutschlandFunk opfordrer han også til, at man begynder med at vaccinere de mennesker i samfundet, der har flest daglige kontakter. På et spørgsmål om, hvem han ville begynde med at vaccinere, svarer han:

- Du kunne begynde med de yngre, det vil sige med de mennesker, der har et højere potentiale til at sprede virussen selv efter infektionen, så ville du teoretisk have sandsynligheden for, at cirkulationen af virussen ville sænkes mere, end hvis de ældre blev vaccineret først, lyder det fra professor Timo Ulrich fra Akkon Universitet i Berlin til DeutschlandFunk.

Professoren begrunder over for DeutschlandFunk sit synspunkt med, at de unge simpelthen har flere daglige kontakter end de ældre, som oftest holder sig mere hjemme, bor på ældre- eller plejehjem og dermed har bedre kontrol med deres daglige kontakter.

Forskning: Mod gængs opfattelse i sundhedsvæsen

Den spanske forsker Jorge Rodríguez er udmærket klar over, at hans konklusioner er stik imod de gængse tanker i det offentlige sundhedsvæsen. Noget mange af hans kollegaer ofte har gjort ham opmærksom på. Men hans modargument er, at vi aldrig har været i en situation med så stor mangel på vacciner. Derfor må vi tænke og agere anderledes.

Og for at illustrere sin argumentation bruger han et eksempel med kassemedarbejdere i et supermarked. Vi har 10 vacciner og 30 mennesker, hvor halvdelen er ældre, hvem skal vi vaccinere først?, lyder spørgsmålet, som han selv besvarer:

- Den 90-årige mand, der bruger det meste af sin tid derhjemme og sørger for at beskytte sig selv? Eller den 26-årige kvinde, der arbejder som kassemedarbejder i supermarkedet, hvor den 90-årige, min mor og andre lokale indbyggere kommer og køber deres varer?, spørger Jorge Rodríguez retorisk i et interview med den spanske aktualitetsprogram Espejo Publio.

I avisen El Pais, forklarer han dog, at i tilfældet af at ældre mennesker har mange daglige kontakter, bør en vaccination af dem også prioriteres.

Tidligere studie peger i samme retning

Til det spanske dagblad forklarer Jorge Rodríguez også, at studiets resultat var så overraskende, at hans team har gennemgået al data igen. Men de har også fundet ud af, at et studie med influenza i USA publiceret i 2009 i det anerkendte magasin Science kom frem til et lignende budskab: I et scenarie, hvor der er mangel på vacciner, vil det måske være mere effektivt først at immunisere børn og teenagere, som er storspredere, i stedet for seniorer, der er influenzaens primære ofrer.

Og med dette og sit eget studie i baghovedet undrer Jorge RodrĂ­guez sig over den vaccinationsstrategi, som mange regeringer har valgt.

- Det bekymrer mig, siger RodrĂ­guez og underbygger med en af konklusionerne fra hans arbejde med den matematiske model:

- At prioritere grupper med større dødelighed, men færrest sociale kontakter, førte i alle tilfælde til en signifikant højere antal endelige dødsfald, forklarer Jorge Rodríguez.

Afslutningsvis slår den spanske kemiingeniør fast, at han selv fik ideen til projektet i frustration over ikke at forstå de beslutninger og analyser, der blev foretaget i begyndelsen af pandemien.

- Vi befinder os i ukendt land, og som forsker er man forpligtet til at bidrage så meget som muligt, så beslutninger træffes med så meget information som muligt og på en gennemsigtig måde, afslutter Jorge Rodríguez interviewet med den spanske avis.