Udland

Trump koster ulandene dyrt

ANALYSE: USA spænder ben for hjælp til coronavaccine og gældslettelser for ulandene. Det står klart efter weekendens G20-møde.

Mens over 100 millioner mennesker ifølge Verdensbanken er på vej ud i ekstrem fattigdom, fik ulandene på sidste uges G20-topmøde et brutalt svar fra USA's præsident, Donald Trump.

USA går ikke med til at lette gældsbyrden, selv for de fattigste lande.

Beskeden kom, til trods for at USA's finansminister, Steven Mnuchin, hidtil har været med til en lettelse, organiseret af Verdensbanken. 40 lande har fået 35 milliarder i gældslettelser i år. Men nu er det slut for USA's vedkommende, meddelte landet på det virtuelle topmøde.

Mens Den Internationale Valutafond, IMF, beregner en samlet nedtur for den globale økonomi på 4,4 procent på grund af coronakrisen, er tallene helt anderledes katastrofale i en lang stribe ulande. De nyder ikke godt af de nul-renter og uendeligt langvarige afdragsordninger, som rige lande som Danmark lever på.

Bøffer og kobber

Visse ulande og traditionelle mellemindkomst-lande kan ikke længere betale af på deres gæld, fordi de eksporterer mindre under pandemien. Det gælder Argentina, Belize, Ecuador og Surinam i Latinamerika. Det gælder også selv et tidligere velstående mineland som Zambia i det sydlige Afrika, skriver Financial Times.

Når de rige lande ikke køber bøffer fra Argentina eller kobber fra Zambia, gør det for alvor ondt.

Med det klare nej fra USA blev løfterne fra verdens 20 rigeste lande helt anderledes fattigere end ventet. Og signalet fra Det Hvide Hus, hvor præsident Trump var på skærmen i det virtuelle topmøde, kom hurtigt. Præsidentens korte indlæg bød primært på besked om, at USA i starten af november endelig officielt forlod den globale Paris-aftale om klimaet, som ifølge Trump var ”designet til at smadre USA's økonomi”.

Golftur nr. 298

Derefter forsvandt præsidenten fra skærmen og gik i gang med at skrive sine tweets om resultatet fra præsidentvalget i delstaten Michigan. Og allerede midt på formiddagen var han på golftur nr. 298 i sin tid som præsident, som CBS' Hvide Hus-korrespondent Mark Knoller påpegede.

Det er denne demonstration af fuldstændig mangel på interesse, der gør det svært at skaffe penge til de fattigste også fra resten af verden.

Nok mødtes Tyskland, Frankrig, Sydafrika og Argentina for at sikre indsats mod pandemien. Og nok foreslog formanden for EU’s ministerråd, Charles Michel, en traktat om pandemier, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en særlig fond på 30 milliarder til opgaven.

Men de internationale organisationer får ringere muligheder for at afhjælpe ulykkerne fra coronaen, end man har set ved tidligere globale katastrofer.

Eksemplerne er mange. Klimatraktatens løfter om at hjælpe de mest sårbare lande forlod USA to dage efter præsidentvalget, men amerikanerne måtte dog acceptere, at de andre G20-lande nævnede klimaet i deres sluterklæring fra mødet.

Vaccinen bliver hjemme

Pengene til at betale coronavaccine og hjælp til covid-syge på hospitalerne blev også skåret ned, da USA vendte ryggen. Og fordelingen af vaccinen blev også ramt. Officielt vil de rige lande ”ikke spare nogen indsats” for, at alle kan få vaccine, hedder det i erklæringen

Men Donald Trump satser ligesom Storbritanniens Boris Johnson på at levere vaccinen til deres egne befolkninger. Så der er en verdensomspændende konkurrence blandt de rigeste lande om at sikre sig vaccinen, som Politicos korrespondent David Herzenhorn påpeger. Og signalerne fra Kina og Rusland var de samme.

Så der var ikke reelle løfter, da værtslandets Mohammed Al-Jadaan, den saudiske finansminister, lovede, at de mest udsatte ville få hjælp fra verdens rige lande.

USA's farvel

USA sagde farvel til FN-organisationerne UNESCO i 2017 og UNHCR i 2018, og det bliver nu fulgt op af en udmelding fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med virkning fra juli næste år. Så ulandene må håbe på mere positive signaler, når USA's præsident næste år hedder Joe Biden.

Men i Storbritannien har premierminister Boris Johnson netop meddelt, at en ekstra bevilling til forsvaret på 140 milliarder kroner skal finansieres blandt andet ved at skære ned på ulandsbistanden.

Nok forsvinder Donald Trump som præsident. Men hans holdning til de fattige lande har bredt sig.