Udland

Indbyggere satte deres egen by i flammer og overlod ruinerne til fjenden

En beboer går forbi en af de brændende hus i Agdam-området torsdag. Karen Minasyan / Ritzau Scanpix

Armenien har trukket sig fra det første af tre områder, som skal gives tilbage til Aserbajdsjan som en del af fredsaftalen for Nagorno-Karabakh.

Huse i lys lue og store bål lyste op i nattemørket, mens de sidste beboere pakkede sammen og trillede ud af byen.

- Jeg har været nødt til at skille alting ad. Og jeg brænder huset ned med alt, jeg ejer, når jeg tager afsted, sagde 40-årige Gagik Grigoryan til nyhedsbureauet AFP, inden også han forlod sit hjem.

Agdam ligger i Aserbajdsjan, men har de facto været under armensk kontrol de seneste 27 år og har overvejende haft armenske indbyggere.

Fredag var det slut.

Et bål brænder ved et forladt hus i udkanten af Agdam torsdag aften.

Her udløb deadline for at forlade byen, inden kontrollen overgik til de aserbajdsjanske styrker som en del af en fredsaftale, der afsluttede seks ugers blodige kampe om regionen Nagorno-Karabakh.

Mange beboere satte deres tidligere hjem i brand, da de forlod dem.

Aftalen har vakt vrede blandt indbyggerne i Agdam, og store dele af byen er de seneste dage blevet ødelagt og brændt ned for at mindske aserbajdsjanernes lyst til at vende tilbage hertil.

Da røgen og tågen lettede fredag morgen, stod derfor kun ruiner tilbage i spøgelsesbyen.

Størstedelen af Agdam er efterladt som udbrændte ruiner.

Kampvogne rykkede ind fra morgenstunden

Allerede tidligt fredag morgen oplyste forsvarsministeriet i Aserbajdsjan, at de første enheder fra landets militær var kørt ind i Agdam.

Det skete, da en større konvoj af kampvogne triumferende rullede ind i området, viser optagelser, som aserbajdsjansk stats-tv har offentliggjort.

På toppen af kampvognene sad soldater vinkende eller med armene over hovedet i sejrsjubel.

Bag på køretøjerne blafrede aserbajdsjanske flag side om side med tyrkiske.

Tyrkiet er tæt allierede med Aserbajdsjan, og Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, har tidligere oplyst, at Tyrkiet ville deltage i den fredsbevarende proces i Nagorno-Karabakh.

Også fredsbevarende styrker fra Rusland kørte fredag mod Agdam for at sikre en fredelig overdragelse af landområdet.

Russiske fredsbevarende styrker på vej mod Agdam fredag.

Tre områder skal overdrages

Geografisk ligger hele den omstridte region Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan, men siden en oprørskrig i begyndelsen af 1990'erne har regionen været kontrolleret af etniske armenere.

Begge nationer står derfor fast på, at landområdet er deres.

Konflikten er en af Europas ældste, og i slutningen af september blussede den atter op med nye kampe mellem armenske og aserbajdsjanske soldater.

Enklaven Nargorno-Karabakh er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men størstedelen af befolkningen i regionen anser sig som armenere.

Flere tusinde soldater blev dræbt, inden en "fuldstændig våbenhvile" til sidst blev indgået med Rusland som mægler.

Agdam er det første af i alt tre områder i Nagorno-Karabakh, som Armenien ifølge fredsaftalen skal trække sig fra i løbet af de næste to uger. Deadline var oprindeligt i søndags, men blev rykket til fredag af "humanitære årsager".

Herefter kommer turen til Kalbajar 25. november og Lachin 1. december.

Aserbajdsjan vil desuden bevare kontrollen med fire andre områder, som landet erobrede under den genopblussede konflikt.

Præsident fejrer "historisk" sejr

Fredag middag dansk tid oplyste Armeniens regering, at forsvarsminister Davit Tonoyan går af efter kritik af våbenhvileaftalen med Aserbajdsjan.

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, kaldte det "ubeskriveligt pinefuldt for mig personligt og for vort folk", da han underskrev fredsaftalen, som gav afkald på de tre landområder.

I hovedstaden, Jerevan, angreb vrede demonstranter regeringsbygninger, efter premierministeren annoncerede aftalen.

Armenske soldater bærer et kors væk fra deres hovedkvarter i Agdam som en af de sidste handlinger torsdag. Hvor Armenien er en kristen nation, er Aserbajdsjan overvejende muslimsk.

Når de aserbajdsjanske styrker de kommende uger rykker ind i Kalbajar og Lachin, skal de efter alt at dømme forvente at blive mødt med samme syn som i Agdam.

AFP har tidligere fortalt, at også indbyggere i Kalbajar var i gang med at brænde alle deres huse ned.

Armenske soldater vinker farvel, da de kører fra Agdam torsdag.

Trods ødelæggelserne blev fredagens generobring af Agdam fejret i Aserbajdsjan, og landets præsident, Ilham Aliyev, har i en tv-transmitteret tale til nationen kaldt begivenheden for "historisk". Det skriver nyhedsbureauet APA.

- Vi har vundet krigen på slagmarken, vi har vundet politisk, og vi har befriet vores land fra besætterne, sagde præsidenten.

Den aserbajdsjanske præsident, Ilham Aliyev, besøgte onsdag de to områder Fuzuli og Jabrayil, som landet erobrede under den væbnede konflikt.