Udland

Taliban bifalder Trumps exit fra Afghanistan - men alle andre er bekymrede

Den amerikanske beslutning om at trække soldater hjem giver Taliban nyt håb om at tage magten tilbage.

Når USA og andre lande trækker deres soldater ud af Afghanistan, så betyder det langt fra fred i landet.

Det sagde den afghanske regerings topforhandler i fredsforhandlingerne med Taliban, Abdullah Abdullah, mandag, kort før nyheden om den amerikanske troppereduktion fra Afghanistan blev officiel.

- Det er en beslutning, som USA må tage. Hvis Taliban beslutter sig for at fortsætte krigen og ikke viser nogen fleksibilitet i forhandlingerne, så betyder det, at krigen fortsætter i mange år endnu, sagde Abdullah Abdullah til den afghanske tv-station Tolo News.

Frygten for en ny borgerkrig er stor i Afghanistan lige nu, fortæller TV 2s korrespondent Simi Jan.

- Der er en angst for, at amerikanerne trækker sig ud for hurtigt, og at det kan udløse en ny borgerkrig, ligesom den Afghanistan var igennem i 1990’erne, siger hun.

2500 soldater tilbage

Tirsdag meddelte Donald Trumps regering, at man vil fremskynde tilbagetrækningen af næsten halvdelen af de amerikanske soldater i landet, så der kun er 2500 tilbage.

Tilbagetrækningen er en del af den aftale, USA og Taliban indgik i februar.

Den forpligter USA til at trække sine soldater ud af Afghanistan senest i sommeren 2021, mens Taliban til gengæld forpligter sig til ikke at understøtte international terrorisme eller tillade grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat at have base i Afghanistan i fremtiden.

Simi Jan: - Frygten er en ny borgerkrig

Siden har Donald Trump flere gange talt om at fremskynde tilbagetrækningen.

- Vi skal have de allersidste af vores modige mænd og kvinder, der gør tjeneste i Afghanistan, hjem før jul, tweetede han i oktober.

Regeringens officielle politik har dog været en smule mere forsigtig - nemlig med et mål om, at halvdelen af soldaterne skulle hjem i begyndelsen af 2021.

Tirsdag tog Donald Trump så et konkret skridt til at indfri det løfte, om ikke før jul, så i hvert fald før han går af som præsident 20. januar.

Propagandasejr

Set fra Afghanistan er den beslutning en propagandasejr for Taliban, vurderer Simi Jan. Talibans vigtigste krav i forhandlingerne med USA var netop, at amerikanerne skulle trække sine soldater ud, og nu har amerikanerne givet deres stærkeste forhandlingskort fra sig.

- Når den amerikanske regering vil trække de fleste soldater ud allerede nu, så står Taliban jo meget stærkt. De kan sige: Amerikanerne vil jo ud under alle omstændigheder, så vi kan kræve hvad vi vil, siger Simi Jan.

Amerikanske soldater på påtrulje i Afghanistans Nangarhar-provins

Taliban har da også bifaldet beslutningen. Onsdag udtalte gruppens talsmand Zabihullah Mujahid til franske AFP, at tilbagetrækningen er "et godt skridt i begge landes interesse".

- Jo før de fremmede kræfter forsvinder, jo mere krig kan vi forhindre, lød det fra ham.

Taliban er tidligere gået så vidt, at de udtrykte håb om, at Donald Trump ville genvinde præsidentposten, så han kunne få tid til at ”afslutte den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan”.

- Han har vist sig som en politiker, der kan gennemføre de store løfter, han har givet det amerikanske folk, har Zabihullah Mujahed sagt til CBS News.

Taliban-forhandlere på vej til møde i Doha med USA som led i de forhandlinger, der i februar førte frem til en aftale mellem parterne

Det var dog en støtte, som Donald Trumps kampagnetalsmand Tim Murtaugh på det bestemteste frabad sig.

Forhandlinger med regeringen

Den afghanske regering var ikke med ved forhandlingsbordet, da Taliban og amerikanerne indgik deres aftale i februar, og regeringen har kritiseret aftalen for at give Taliban nyt håb om at genvinde kontrollen over Afghanistan.

- De Taliban-medlemmer, der tror på, at de kan genvinde magten med vold, hvis amerikanerne trækker sig ud, vil føle at de får en fordel nu, har Abdullah Abdullah tidligere sagt om aftalen.

I september indledte præsident Ashraf Ghani og hans regering direkte forhandlinger med Taliban. Forhandlingerne har imidlertid stået stille, fordi Taliban har afvist at indstille volden i landet, mens der forhandles.

Ikke alene er volden ikke indstillet, den er steget markant på det seneste.

- Oktober har været den blodigste måned i et helt år. 200 civile har mistet livet. Taliban bliver nærmest stærkere og stærkere, og i værste fald kan det betyde, at regeringen og hæren ikke kan holde Taliban stangen, siger Simi Jan.

Et af de mange civile ofre for volden i Afghanistan. Drengen var blandt de kvæstede ved en eksplosion i en moske i Nangarhar-provinsen sidste år, hvor mindst  28 mennesker blev dræbt

Medierne melder dagligt om angreb, som enten tilskrives Taliban, eller som Taliban selv har taget ansvaret for.

For blot at nævne nogle af de seneste: I dag onsdag blev en højtstående politichef og fire sikkerhedsfolk dræbt af en vejbombe. Tirsdag blev to soldater dræbt, da deres køretøj blev stukket i brand. Mandag blev tre soldater såret af en vejsidebombe, og mindst 12 betjente dræbt ved et angreb på en kontrolpost.

Tæt på al-Qaeda

Udenlandske eksperter er heller ikke overbeviste om, at Taliban lever op til et centralt krav i aftalen med USA, nemlig at afbryde forbindelsen til al-Qaeda.

De tætte forbindelser mellem Taliban og al-Qaeda, der stod bag angrebet på World Trade Center i New York i 2001, var den direkte årsag til, at en international koalition med USA i spidsen angreb Afghanistan kort efter angrebet og fjernede Taliban fra magten.

Ifølge en rapport fra FN’s Sikkerhedsråd i sommeren 2020 er forholdet mellem Taliban og al-Qaeda ”stadig tæt og bygger på venskaber, en fælles kamphistorie, gensidig ideologisk sympati og familiebånd via ægteskaber”.

Donald Trumps særlige Afghanistan-udsending, Zalmay Khalilzad, afviste i sommer den konklusion. Han forklarede i en kommentar til Washington Post, at mange af rapportens informationer stammede fra tiden før fredsaftalen i februar, og at der siden er ”sket fremskridt”.

En afghansk landsbyleder og amerikansk soldat (arkivfoto)

Ifølge Simi Jan er der dog ingen tvivl om, at både al-Qaeda og Islamisk Stat stadig er aktive og velorganiserede i Afghanistan:

- Der står meget på spil, også for os. Frygten er, at Afghanistan igen kan blive et sted, hvorfra der udgår angreb på vores del af verden, ligesom der gjorde i 2001, siger hun.

Næsten 100.000 soldater

Den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan voksede fra starten i 2001 og hele vejen gennem 00’erne. Den kulminerede i 2011, samme år som Osama bin Laden blev dræbt i Pakistan, med næsten 100.000 soldater.

Siden faldt antallet støt, og i 2014, hvor NATO erklærede en afslutning på ”kamphandlingerne” i Afghanistan, var tallet nede omkring 10.000 soldater.

Her har det ligget siden, indtil præsident Donald Trump i år har skåret ned, først til omkring 5000 soldater og altså snart til 2500.