Ilden skulle få uretfærdigheden til at stoppe, nu har mænd sat sig selv i brand i 10 år
For ti år siden indledte en ung tunesers selvmord Det Arabiske Forår. Trods mange forsøg på at få den til at komme lader sommeren stadig vente på sig.
Mandens sorte blik skuede ud over pladsen.
Udtrykket i hans øjne var vredt.
Han stod mellem to opstammede palmetræer og begyndte at råbe, men de andre mennesker på pladsen tog ikke rigtig notits af ham.
Endnu.
- De er alle korrupte, de er nogle tyve allesammen, råbte manden.
- Mit liv er blevet ødelagt. Jeg er blevet uretmæssigt fyret fra mit job, fortsatte han.
Tonelejet steg, mens han hidsede sig selv mere og mere op.
- Herrerne hævner sig på slaverne, der gjorde oprør imod dem. Dette er, hvor vi er i dag. Jo længere vi tier stille, jo værre bliver det, lød det fra manden.
Han havde nu samlet en lille skare på en håndfuld tilhørere, der ikke turde gå tæt på ham.
Det gjorde de klogt i, for manden havde overhældt sig selv med benzin
- Jeres hersker er en tyv, råbte han, da han satte ild til sig selv.
Slavernes oprør
Flammerne sprangt op ad overkroppen, og mens han faldt om på jorden, tabte manden den mobiltelefon, han havde brugt til at livestreame det hele med på Facebook.
Manden på jorden hedder Mohamed Hosni.
Han forsøgte at tage sit eget liv midt på Tahrir-pladsen i Cairo 12. november 2020.
Uretfærdighed og korruption havde fået ham til at tage denne sidste udvej, hvor han satte sit liv ind på at starte et oprør.
Han havde nemlig set den slags virke før – for ti år siden, hvor den selvsamme Tahrir-plads var centrum for et folkeligt oprør i Egypten.
Og Mohamed Hosnis afskedsord om "slavernes oprør" handlede netop om en revolution, der blev sat i gang af en mand med en tændstik.
En revolution der førte til fire diktatorers fald og skabte håb om demokrati og frihed for almindelige mennesker i en hel verdensdel.
Men også en revolution der ti år senere havde ført til tre borgerkrige, et nyt militærdiktatur og et brutalt islamisk kalifat.
Og vigtigst af alt endte revolutionen med ikke at være til ret megen nytte for folk som Mohamed Hosni.
Derfor lod den vrede egypter sig omslutte af flammer 12. november 2020 for at starte en ny.
En uforståelig straf
Mohamed Hosni var klædt i jakkesæt og slips.
Han havde indtil for nylig arbejdet i en bank, men ifølge hans egen fortælling på videoen på Facebook, var han blevet fyret, fordi han afslørede korruption blandt højtstående embedsmænd.
I stedet for embedsmændene var det Mohamed Hosni, der blev anholdt, og sagen kostede ham 29 dages fængsel, en fyreseddel og en bøde på cirka 6000 danske kroner – ifølge Al Jazeera.
Og så var det, at han valgte at gå til yderligheder ligesom den tunesiske grønthandler, der for ti år siden tog sit liv i frustration og antændte opstanden i størstedelen af den arabiske verden og Nordafrika.
Lighedspunkterne mellem den egyptiske bankmand og den tunesiske grønthandler er flere, end man umiddelbart skulle tro, og sagerne viser noget om, hvor lidt Det Arabiske Forår reelt forandrede til det bedre for helt almindelige mennesker.
Et slagsmål om frugt
Tag nu for eksempel grønthandleren Mohamed Bouazizi – eller Basboosa, som han blev kaldt blandt venner.
Han var 26 år gammel og var gået ud af skolen for at blive grønthandler, så hans familie kunne overleve.
Salget foregik fra en kærre, han kørte rundt i den støvede tunesiske by Sidi-Bouzid 100 kilometer inde i landet – langt væk fra luksushotellerne og badestrandene ved Sousse og Monastir.
Mohamed Bouazizi brugte sin beskedne indtægt til at forsørge sin mor, stedfar, onkel og fem søskende, og han havde en drøm om, at der en dag ville blive råd til en Isuzu-varevogn, så han ikke længere selv skulle trække læsset.
Den unge grønthandler havde ingen tilladelse til at sælge frugt i Sidi-Bouzid og måtte i stedet bestikke de lokale myndigheder for at få lov til at sætte sin bod op.
Hvorfor han ikke bare fik en tilladelse, vender vi tilbage til.
17. december 2010 solgte Mohamed Bouazizi frugt fra sin kærre, som han plejede, men netop den dag, blev han antastet af en kommunal inspektør, der ville se hans papirer.
Hun hedder Faida Hamdy.
- Jeg havde tolereret hans illegale arbejde i lang tid, men den uge havde jeg fået ordrer fra ministeriet om at konfiskere alt, der blev solgt fra enhver illegal sælger på det sted, fortalte Faida Hamdy efterfølgende til magasinet World Affairs.
- Jeg udførte mit arbejde. Da jeg konfronterede ham sagde han: "Hvorfor går du efter mig? Jeg betalte dig bestikkelse, du burde ikke gå efter mig", husker Faida Hamdy.
Hun konfiskerede hans elektroniske frugtvægt, og derefter kom de to i klammeri med hinanden.
Det ødelagte livsværk
Hvad der præcis skete, er omstridt – ifølge Faida Hamdy blev hun slået af grønthandleren, lokale mænd fortalte endda efterfølgende til World Affairs, at han formentlig tog hende på brysterne.
Ifølge den version af historien, som Mohamed Bouazizis familie fortæller, var det dog hende, der gav ham en lussing.
To betjente kom hurtigt Faida Hamdy til undsætning og konfiskerede frugtboden.
Kærren, varerne og den elektroniske vægt, der hidtil havde været Mohamed Bouazizis levebrød, var væk, og den 26-årige mand anede ikke sine levende råd.
Han gik hen til kommunekontoret i Sidi-Bouzid for at få sin bod igen, men her fik han igen – ifølge sin familie – slag af ordensmagten. Så gik turen til guvernørens hus, hvor Mohamed Bouazizi søgte foretræde, men her blev han afvist.
Ved middagstid dukkede Mohamed Bouazizi op foran guvernørens hus igen. Men denne gang fremsatte han ingen krav.
I stedet overhældte han sig selv med brandfarlig farvefortynder og satte ild til sig selv.
Forbipasserende forsøgte at slukke flammerne med en skumslukker, men den var tom.
Du kan se et billede af episoden herunder.
Mohamed Bouazizi kom på hospitalet med forbrændinger på 90 procent af kroppen, og mens han lå der, begyndte folk at gå på gaden i Tunesien for at bakke ham op.
Vreden spreder sig
Den utilfredshed med styret, der længe havde luret lige under overfladen, brød ud i lys lu, og voksede til hidtil uset størrelse, da Mohamed Bouazizi døde på hospitalet 4. januar 2011.
Tunesiens diktator Ben Ali besøgte ham på hospitalet og udskrev en check til hans familie, men lige lidt hjalp det.
Mindre end en måned senere måtte Ben Ali flygte ud af landet, og krav om frihed og medbestemmelse begyndte at brede sig ud over Tunesiens grænser.
Fortællingen om opstanden spredte sig via sociale medier, og Ben Alis flugt til Saudi-Arabien viste folk, at man godt kunne vælte en diktator gennem massedemonstrationer.
Inden længe gik folk på gaden i Libyen, Syrien, Egypten, Yemen, Bahrain, Marokko, Libanon, Kuwait, Jordan, Oman, Sudan, Djibouti, Mauretanien, Saudi-Arabien, Gaza-striben og den marokkanske del af Vestsahara.
Demonstranter satte også ild til sig selv for at vise sympati med Mohamed Bouazizi – magasinet Foreign Policy har for eksempel opgjort, at der allerede 8. februar 2011 havde været mindst 35 tilfælde af den slags selvmordsforsøg siden urolighedernes begyndelse 17. december 2010.
Men selvom protesterne fik flere regimer til at falde, er der ti år senere stadig mænd, der sætter ild til sig selv.
For eksempel Mohamed Hosni i Egypten.
- Alle, der kan gå på gaden mod uretfærdige magthavere, bør gøre det. Jeg gør det, sagde Mohamed Hosni en video på Facebook kort inden sit selvmordsforsøg.
Som du kan se på videoen herunder kunne Mohamed Hosni nemt have mistet livet.
Alligevel endte det kun som et forsøg.
Et heldigt sammentræf
Flammerne nåede ikke at dræbe ham, for det lykkedes lokale sikkerhedsfolk at skaffe en tankvogn med vand, da det gik op for dem, hvad Mohamed Hosni havde i sinde at gøre.
Ilden blev slukket på 30 sekunder.
Mohamed Hosni blev bragt på hospitalet, hvor han ifølge nyhedsbureauet AFP blev behandlet for mindre skader.
Han overlever formentlig, så i stedet for at blive martyr, skal han se sin hustru og børn i øjnene.
Og som du kan læse lidt længere nede, har de allerede sagt grimme ting om ham på Egyptens statskontrollerede tv.
Nu kunne man måske tro, at Mohamed Hosni er en sjældenhed.
For hvor mange mennesker er egentlig villige til at brænde sig selv af i protest mod fattigdom, håbløshed og uretfærdighed i den arabiske verden, når det kommer til stykket?
Ganske mange viser det sig.
De brændte døde
For eksempel den 58-årige syriske flygtning Bassam al-Hallak, der satte ild til sig selv i frustration over sin skæbne i Libanon 5. april i år.
Bassam al-Hallak ville hellere gå stille og brændende gennem den by, han boede i, end at leve videre som flygtning fra en af de krige, som Det Arabiske Forår fik til at bryde ud.
Episoden blev optaget på video af hans forfærdede naboer.
Hans søn Issam fortalte efterfølgende til tv-kanalen Al Arabiya, at livet for den arbejdsløse tømrer simpelthen var blevet for hårdt. Der var hverken penge til husleje eller mad.
- Han var deprimeret på grund af situationen, sagde Issam al-Hallak til tv-stationen, der oplyser, at den 58-årige mand døde af sine brandsår, syv timer efter at han havde tændt ilden.
I Tunesien fandt det seneste offentlige selvmord med benzin og tændstikker sted i november 2019, i Algeriet var det i januar 2019, og i Libyen var det i december 2018.
Samme måned var der yderligere én selvafbrænding i Tunesien, hvor den 32-årige journalist Abderrazak Zorgui filmede sit eget selvmord.
På videoen beklagede han sig over, at løfterne fra Det Arabiske Forår ikke var blevet opfyldt.
- I dag starter jeg en revolution. Jeg sætter ild til mig selv, sagde Abderrazak Zorgui, inden han overhældte sig selv med benzin.
Han håbede formentlig at gå over i historien og gøre grønthandleren Mohamed Bouazizis arbejde færdigt.
Mohamed Bouazizis ønske
Men faktisk ønskede Mohamed Bouazizi formentlig slet ikke at starte en revolution.
Ifølge hans mor, Mannoubia Bouazizi, gik den unge mand overhovedet ikke op i politik.
- Han så ikke engang nyhederne på tv, fortalte Mannoubia Bouazizi til Foreign Policy i 2011.
- Folk som Mohamed bekymrer sig om at gøre forretninger. De forstår sig ikke på politik, sagde hun.
Det har dog ikke forhindret andre i at bruge ham politisk – billedet herunder er af den skulptur, der er rejst over ham i Sidi-Bouzid.
Men, hvis Mohamed Bouazizi ikke gik op i politik, var det så ikke lidt drastisk at begå selvmord på grund af en ydmygelse, en elektronisk vægt og en kærre med frugt?
Det spørgsmål nagede den verdensberømte peruvianske økonom Hernando de Soto i størstedelen af 2011, så han satte sig for at undersøge sagen.
Hernando de Soto fandt frem til, at Mohamed Bouazizi slet og ret var låst fast i et elendigt liv, hvor korrupte myndigheder reelt udslettede hele hans livsværk på en eftermiddag.
En svært tilgængelig tilladelse
Hvis grønthandleren ville undgå at bestikke sig til en plads på markedet, var han nødt til at få en tilladelse.
For at få det skulle han igennem 55 administrative skridt hos de tunesiske myndigheder.
Ifølge Hernando de Sotos research ville det tage 142 dage og koste cirka 20.000 danske kroner – eller cirka en årsløn for Mohamed Bouazizi.
Mange andre fattige arabere er i samme situation, hvor de er tvunget til at operere på det grå marked, og ifølge Hernando de Soto var det derfor, at store folkemængder straks kunne identificere sig med grønthandleren fra Sidi-Bouzid.
- I deres øjne var Bouazizi ikke blot offer for korruption eller offentlig ydmygelse, hvor slemt det end kan være. Han var blevet berøvet den eneste ting, der stod mellem ham og sulten – tabet af hans plads i den eneste økonomi, der er tilgængelig for fattige arabere, skrev Hernando de Soto i Foreign Policy i 2011.
Det var derfor folk gik på gaden og satte ild til huse, der tilhørte landets magtelite.
Men i de ti år, der er gået siden Mohamed Bouazizis død, er livet ikke blevet bedre i ret mange af de lande, hvor de fattige folkemængder krævede forandring.
Den amerikanske analytiker Anthony H. Cordesman fra tænketanken CSIS gjorde i sensommeren 2020 status over, hvordan det er gået med alle de lande, der var berørt af Det Arabiske Forår.
De fejlslagne stater
Han kommer frem til, at Syrien, Libyen, Yemen, Egypten, Libanon, Algeriet, Bahrain og de palæstinensiske selvstyreområder i dag er, hvad der kan betegnes som "fejlslagne stater".
Flere af stederne er der borgerkrig, mens andre slås med de samme problemer som i 2010 eller det, der er værre.
- Deres regeringer har ikke formået at gøre passende fremskridt med civilretslige og økonomiske reformer, og de er gået i stå med at reducere korruption og inkompetence i national politik og udøvelse af magten, skriver han i en rapport om Mellemøstens fejlslagne stater.
Efter Det Arabiske Forår har regeringer i hele regionen ifølge Anthony H. Cordesman skuffet fælt.
Han mener, at de i dag er under et endnu større pres end i 2010 fra en stor ung fattig befolkningsgruppe, der ikke kan få arbejde.
Ifølge Anthony H. Cordesman er der dog positive takter i Marokko, Jordan og Tunesien, selvom landene stadig er plaget af fattigdom og korruption.
Opstanden efter Mohamed Bouazizis selvmord forvandlede Tunesien til et demokrati, og landet er ifølge den amerikanske analytiker det eneste, hvor han ser "ægte håb".
- Tunesien har noget ægte håb, men det er kritisk afhængigt af, at der kommer forbedringer i styreformen og økonomiske reformer, skriver han.
Håbet er dog svært at få øje på hjemme i Mohamed Bouazizis fødeby, Sidi Bouzid, hvor hans familie stadig bor.
Et forgæves offer
Grønthandlerens onkel Ridda fortalte i efteråret 2019 mediet Middle East Eye, at hans nevø i bund og grund døde forgæves.
- Mohamed var en god dreng, og han gjorde det, han følte var nødvendigt. Men ingen af folkene her har fået noget ud af hans død. Han opnåede ingenting, fortalte grønthandlerens onkel.
En af Mohamed Bouazizis gamle kolleger, en 57-årig handelsmand ved navn Shuaib al-Qadri, bekræfter den opfattelse over for Middle East Eye.
- Jeg kendte Mohamed, siden han var barn. Han plejede at lege med mine børn, og jeg var virkelig ked af hans død. Men i de år der er gået, hvad har da ændret sig? Vi drukner stadig i fattigdom, fortalte Shuaib al-Qadri.
I Egypten, hvor Mohamed Hosni forsøgte at blive martyr i kampen mod korruption, er udsigterne mere dystre, selvom landets præsident, general Abdel Fatah al-Sisi har gode venner.
Herunder ses han for eksempel med USA's præsident Donald Trump og Saudi-Arabiens kong Salman.
- Egypten er støt drevet mod autoritært styre og undertrykkelse, skriver Anthony H. Cordesman i sin rapport om konsekvenserne af Det Arabiske Forår.
Han tilføjer, at Egypten har udsigt til at forblive en fejlslagen stat, hvor undertrykkelsen får lov at fortsætte.
Tilbage til start
Mohamed Hosni og hans familie er nogen af dem, der mærker undertrykkelsen.
Mens han lå på hospitalet kunne egyptisk stats-tv nemlig komme med noget af et scoop.
Den forbrændte egypters kone og søn havde nemlig åbenbart sagt ja til at gå på skærmen og fortælle deres landsmænd, at Mohamed Hosni i virkeligheden var sindssyg.
Kritiske røster i Egypten er dog overbeviste om, at familiens optræden skete under tvang.
Videoen med hans flammende protest gik viralt i Egypten en kort stund, og han fik sit eget hashtag på Twitter – det arabiske tegn for #EgyptensBouazizi – men interessen for ham døde ud efter nogle dage.
Om andre fortvivlede arabere får bedre held til at starte en ny revolution, har vi endnu til gode at se.