Udland

Etiopien gør klar til offensiv i borgerkrig mod oprørsk provins

En strøm af civile ofre for kampene i Etiopien flygter nu til Sudan. En meget bekymrende situation, siger FN.

Tiden er inde til en endelig offensiv mod oprøret i Etiopiens Tigray-provins.

Det siger landets premierminister Abiy Ahmed tirsdag, efter oprørerne havde ignoreret et ultimatum om at overgive sig.

- Efter fristen for overgivelse er overskredet, vil vi nu gennemføre den sidste, kritiske genopretning af lov og orden i de kommende dage, skrev premierministeren tirsdag på Facebook.

Hans ord blev understreget af, at etiopisk militær tirsdag gennemførte luftangreb i udkanten af Tigray-regionens hovedstad Makelle.

Samtidigt er der stadig kampe omkring Alamata, en anden af Tigrays større byer, som den etiopiske regering siger, at man er tæt på at få kontrol over.

Flygter til Sudan

De borgerkrigslignende kampe mellem Etiopiens centralregering og magthaverne i Tigray-provinsen (TPLF) har nu stået på i 14 dage.

Undervejs er civile mål blevet bombet, og der har fundet blodige massakrer sted. Ifølge Amnesty International blev op mod hundrede civile slagtet med knive 9. november i et overfald, som øjenvidner beskylder Tigray-styrker for at stå bag.

FN melder samtidigt om op mod 25.000 flygtninge, der har krydset grænsen til Sudan:

- Det er en virkelig bekymrende situation. I øjeblikket kommer der flere end 4000 mennesker over grænsen hver dag, hvoraf lidt over halvdelen er børn. De kommer uden at medbringe noget som helst, og skal have stillet de mest basale behov som mad, drikke og en form for tag over hovedet, siger Elisabeth Haslund fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR til TV 2.

Provins mod centralregeringen

Kampene i Etiopien brød ud i starten af november, da centralregeringen indledte en offensiv mod Tigray.

Anledningen var ifølge premierminister Abiy Ahmed, at provinsens lokale militsstyrker havde angrebet centralregeringens største militærbase i provinsen.

De lokale styrker havde overtaget kontrollen med basen. Derved fik de kontrol over en betydelig mængde tunge våben og fik op mod 15.000 veltrænede soldater under deres kommando, skriver magasinet Foreign Policy.

De 15.000 soldater udgør over halvdelen af centralregeringens styrker i området. Det er den del, der selv stammer fra Tigray og frivilligt har ladet sig indrullere i den lokale hær. Resten er enten flygtet eller sidder i ”husarrest” på basen uden at deltage i kampene.

Ledede landet i 27 år

Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF) er meget mere end blot en provinsregering i en af Etiopiens 10 provinser.

TPLF har spillet en stor rolle i Etiopiens nyere historie. I 1991 væltede fronten landets marxistiske regering og sad herefter på magten indtil 2018. Undervejs førte Etiopien under TPLF’s ledelse en blodig krig mod nabolandet Eritrea mellem 1998 og 2000. Den konflikt blev først formelt afsluttet, da den nuværende premierminister Abiy Ahmed tiltrådte i 2018.

Abiy Ahmed har langsomt skubbet TPLF-ledere og etniske tigrayer ud af landets centrale ledelse, og de har i stedet samlet sig hjemme i Tigray, hvor de nu leder provinsregeringen.

Konflikten mellem parterne kulminerede, da Tigray gennemførte et lokalvalg i september, som centralregeringen erklærede ulovligt. Derefter erklærede Tigray-provinsen, at den ikke længere anerkendte centralregeringens autoritet.

Krig mod Eritrea

Ifølge provinsregeringen i Tigray fører provinsen krig på to fronter. Både mod centralregeringens soldater og mod nabolandet Eritrea, der er TPLF’s gamle ærkefjende.

TPLF’s leder Debretsion Gebremichael siger, at 16 militære divisioner fra Eritreas hær kæmper sammen med Etiopiens centralregering.

Han siger samtidigt, at TPLF allerede lørdag har gennemført et raketangreb på Eritreas hovedstad Asmara.

- Der er ingen steder, vi ikke kan nå, og vi vil fortsætte med at angribe udvalgte mål, som invasionsstyrkerne benytter sig af, siger Gebremichael til tv-stationen Al Jazeera.

Eritreas regering benægter begge dele.

Perspektiv

Nobels Fredspris

Etiopiens premierminister Abiy Ahmed kom til magten i 2018, og allerede kort efter sin tiltræden underskrev han en fredsaftale med nabolandet Eritrea. De to lande havde udkæmpet en blodig krig fra 1998 til 2000 og aldrig sluttet fred.

Den indsats indbragte ham i 2019 Nobels Fredspris.

Nu står Ahmed’s Etiopien og Eritrea tilsyneladende sammen over for Tigray i det nordlige Etiopien, og det sætter den ”ukloge” tildeling af Nobels Fredspris i et nyt lys, skriver magasinet Foreign Policy:

- Den norske Nobel-komité forstod ikke, at prisen blev givet til en fredsproces, der i virkeligheden handlede om at afslutte én krig for at starte en ny, skriver magasinet.

Nobel-komiteen siger i dag til nyhedsbureauet Reuters, at man er ”stærkt bekymret” over udviklingen:

- Alle parter har et ansvar for at dæmpe volden og løse uenigheder og konflikter med fredelige midler, siger komiteen.

- Skal føres til ende

Omverdenen udtrykker stor bekymring over både krigshandlinger, overgreb på civile, flygtningesituationen og muligheden for, at Etiopiens nabolande skal blive inddraget i en regional konflikt.

Men den etiopiske premierminister Abiy Ahmed afviser alle udenlandske opfordringer til våbenhvile og forhandling. Han siger, at hans regering vil ”føre denne operation til ende” og gøre op med TPLF én gang for alle.

- Etiopien er mere end klar til at opnå det ønskede resultat på egen hånd, siger han i en erklæring.