Coronavirus

150 tilfælde af gensmitte bliver undersøgt i Sverige

De svenske undersøgelser tyder indtil videre på, at reaktionen på anden omgang smitte er mildere end første.

Lige nu undersøger de svenske sundhedsmyndigheder 150 personer, som sandsynligvis er blevet smittet to gange med coronavirus. Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter.

Selv om langt størstedelen af verdens coronasmittede udvikler antistoffer og i et vist omfang bliver immune, kan det svenske studie rykke ved vores forståelse af, hvorfor nogle bliver gensmittede - og i yderste konsekvens have betydning for kommende vacciners effekt.

- Man er med al sandsynlighed ikke så smitsom anden gang og får ikke en alvorligere infektion, siger Karin Tegmark Wisell, afdelingschef for mikrobiologi i Folkhälsomyndigheten, om de foreløbige undersøgelser.

- Men der vil altid være undtagelser, der afviger fra reglen.

Samles i database

De svenske myndigheder samler lige nu alle tilfældene i en database.

Databasen bliver gennemsøgt et par gange om måneden, men man overvejer at sætte en alarm på, når mulige gensmittede bliver registreret, fortæller Karin Tegmark Wisell. Målet er at blive klogere på virussen.

Ifølge Karin Tegmark Wisell er det ikke er uventet, at folk kan smittes igen, men hun understreger, at "langt de færreste bliver ramt igen".

Samme pointe havde danske Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet, da første tilfælde af gensmitte blev registreret i Hongkong i august.

- Det her ville man finde før eller siden. Man kan også få skoldkopper to gange, men det sker bare meget sjældent, lød det dengang fra ham.

Genopblusning eller ny infektion

Svenskerne kortlægger lige nu, om de 150 personer er ramt af en ny infektion, eller om det den samme smitte i kroppen, som blusser op igen.

Karin Tegmark Wisell, der er afdelingschef for mikrobiologi i Folkhälsomyndigheten, siger til Dagens Nyheter, at de fleste vil være beskyttet mod virussen, efter de har været smittet. Men også, at der "ingen garatier er".

Derfor undersøger man virussens arvemasse hos de mulige gensmittede, fordi man på den måde kan udelukke, om det er en gammel virus, der er på spil.

Det sidste var blandt andet tilfældet i Sydkorea, hvor 179 mennesker blev testet positive for covid-19 for anden gang.

Når man sammenligner den genetiske kode for virussen, kan man se, om der er tale om en reaktivering af virussen eller en ny infektion med coronavirus, der er muteret en smule - altså en "ægte" gensmitte.

Mere smitte = højere risiko

De svenske myndigheder peger på, at en faktor, der kan afgøre, hvor mange der bliver smittet igen, er eksponeringen for sygdommen. Hvis smittetallet i landet er højere, er risikoen for at blive smittet igen det også.

I Sverige er der sket en nærmest eksplosiv stigning i antallet af nye smittetilfælde de seneste uger. Landet klarer sig lige nu dårligere end Danmark, Finland og Norge, både hvad angår smittetilfælde, indlæggelser og dødsfald, og derfor kan antallet af gensmittede være højere end i lande, hvor smitten er lavere.

Derudover kan immunforsvarets reaktion være forskellig fra person til person, lyder det fra Karin Tegmark Wisell. Hvor én gensmittet kan blive ramt hårdere anden gang, kan en anden kan opleve anden runde med coronavirus mildere.

Det har også betydning, hvor kraftfuld virusinfektionen var i første omgang. Var den meget mild, så "lærer" immunsystemet ikke at slå virussen ned, og man er derfor mere modtagelig, hvis man bliver udsat for smitte igen.

Mildere eller værre anden gang?

De svenske undersøgelser tyder indtil videre på, at reaktionen på anden omgang smitte er mildere end første, og det har man også registreret blandt lignende tilfælde fra Hongkong - det første kendte tilfælde af gensmitte - og i Belgien og Holland.

I Danmark var den 41-årige sygeplejerske Marie-Louise Kleszewski den første dansker, der stod frem med to positive testsvar.

Det gjorde hun i slutningen af august, og hendes symptomer var mildere anden gang. Blandt andet mistede hun ikke smags- og lugtesansen og var kun syg i fem dage, hvorimod hendes første sygdomsforløb varede i fire uger.

Men der findes også eksempler, der tegner det modsatte billede: at folk, der er blevet smittet igen, bliver ramt hårdere anden gang.

For eksempel var infektionen langt farligere anden gang, en 25-årig amerikansk mand fra Nevada blev smittet. Det samme gør sig gældende for en gensmittet fra Ecuador.

Mutation kan være afgørende for vaccine

Tilfældene af gensmitte kan få betydning, og den svenske overlæge Johan Tam kalder det over for Dagens Nyheter "ekstremt vigtigt", at man finder ud af, om virussen muterer.

For hvis sygdommen muterer, kan det vise sig at blive en udfordring i jagten på at finde en vaccine - ligesom det var frygten med cluster 5-mutationen fra nordjyske mink.

- Vi kan være i en situation, hvor man laver vaccine med henblik på én type af corona, der så har udviklet sig til en anden, når vaccinen ligger klar, lød det fra Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, i forbindelse med det første danske tilfælde af gensmitte.

På verdensplan har der været næsten 54 millioner smittetilfælde.