Udland

Fem år efter angrebet i Paris er Frankrig stadig epicenter for terror i Europa

Fredag markerer Frankrig femårsdagen for det værste terrorangreb i landets nyere historie. Det sker i skyggen af en stadig stor terrortrussel.

Om aftenen 13. november 2015 slog islamister til i en serie koordinerede angreb i den franske hovedstad Paris.

Tre selvmordsbombere detonerede deres bombebælter ved fodboldstadionet Stade de France, hvor Frankrig og Tyskland spillede venskabskamp.

Frankrig fremstår på mange måder som et godt symbolsk og politisk mål

Jørn Boisen, forsker i fransk kultur og samfund ved Københavns Universitet

I det centrale Paris skød terrorister tre forskellige steder mod tilfældige på udeserveringer ved caféer og restauranter. Et fjerde sted satte en terrorist sig ned på en café og udløste en selvmordsbombe.

På spillestedet Bataclan var 1500 mennesker samlet til koncert med bandet Eagles of Death Metal, da sortklædte mænd med automatvåben trængte ind og begyndte at skyde mod de flygtende koncertgængere. Efterfølgende gik de rundt og skød på alle, der udviste livstegn.

Der gik to timer, før politiets specialstyrker stormede bygningen og dræbte terroristerne.

Begivenhederne er det værste terrorangreb i Frankrigs historie. 130 mennesker blev dræbt og over 350 såret.

Fem år senere er landet igen i højeste alarmberedskab, for truslen er langt fra forsvundet.

- Det har sat et meget stærkt præg på landet. Siden angrebet i 2015 har især den islamistiske terrortrussel hængt tungt over Frankrig, siger TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann.

De nye terrorister

Fra 2016 og frem har jihadister gennemført mindst 27 terrorangreb i Frankrig.

Vi skal kun kigge få uger tilbage i tiden for at finde de seneste tre eksempler.

I slutningen af september blev fire stukket ned i Paris' gader, efter at magasinet Charlie Hebdo havde genoptrykt Muhammed-tegninger, og i oktober blev en skolelærer halshugget efter at have vist tegningerne i sin undervisning. For to uger siden blev tre dræbt i et knivangreb ved en kirke i Nice.

Men i modsætning til det koordinerede angreb for fem år siden, er den aktuelle terrortrussel og de angreb, der har ramt Frankrig på det seneste, båret af individer. Det er personer, som er inspireret af jihadistisk propaganda, men som agerer mere eller mindre på egen hånd.

Et andet fællestræk er, at de nye angreb i høj grad bliver udført med simple våben, ofte knive, og kræver meget lidt forberedelse.

- Det er det helt store problem og helt store mareridt for efterretningstjenesterne. De her mennesker går under radaren og er utrolig svære at få øje på, selvom man i lovgivningen har iværksæt nogle yderligtgående tiltag, forklarer Frederikke Ingemann.

Det symbolske mål

Men hvorfor er netop Frankrig blevet et mål for islamisterne? Det er der flere forklaringer på.

- Først og fremmest fremstår Frankrig på mange måder som et godt symbolsk og politisk mål, siger Jørn Boisen, forsker i fransk historie og samfund på Københavns Universitet.

Dels på grund af landets kolonifortid, og dels fordi, at Frankrig altid har haft en stor involvering i internationale konflikter i Mellemøsten og Afrika og spillede en stor rolle i bekæmpelsen af terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Derudover bliver det franske princip om verdslighed - adskillelse af stat og religion - i muslimske lande i stigende grad fremstillet som forfølgelse af muslimer, forklarer Jørn Boisen.

- Det så vi senest, da Emmanuel Macron forsvarede ytringsfriheden og retten til at trykke Muhammed-tegninger, og det blev fremstillet som en aktiv statslig forfølgelse af det muslimske mindretal.

Radikaliseringen

Men også de interne forhold i Frankrig er en del af forklaringen.

Frankrig er det land i Europa med flest muslimer, og gennem årtier er integrationen af indvandrere slået fejl.

Det har skabt parallelsamfund i forstæderne til de store byer med fattigdom og kriminalitet, hvor særligt mange unge mænd er uden uddannelse og har svært ved at finde arbejde.

- De her mænd er vrede, de føler sig uden for samfundet, og de føler et stærkt modsætningsforhold til den franske stat, forklarer Jørn Boisen.

Det er alt sammen ingredienser, som gør dem modtagelige for radikalisering. Enten gennem rejser i udlandet, eller hvis de på grund af kriminalitet ender i fængsel.

EU-antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove har længe advaret om, at de overfyldte franske fængsler fungerer som "en rugekasse" for radikalisering. Tal fra maj i år viser, at der i de franske fængsler sad 522 dømte terrorister, og at over 3000 indsatte af myndighederne anses som radikaliserede.

I alt har de franske efterretningsmyndigheder identificeret omkring 8000 personer, der befinder sig i Frankrig, som vurderes at udgøre en sikkerhedstrussel som radikaliserede islamister.

IS tog ansvar for Paris-angreb

Alle gerningsmændene ved terrorangrebet 13. november 2015 blev dræbt enten i forbindelse med angrebene eller i de efterfølgende dage.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat tog efterfølgende ansvaret for angrebet i Paris.

Gerningsmændene var primært franskmænd og belgiere, mens to var irakere. Ifølge den daværende franske premierminister, Manuel Valls, havde flere af gerningsmændene udnyttet den flygtningekrise, som var strømmet ind over Europa, til at komme ind i Frankrig.

Udover terroristerne, der udførte angrebet i Paris, har adskillige været anholdt og afhørt som mulige medgerningsmænd.

Den eneste formodede overlevende, som var direkte involveret i angrebet, er den belgisk-fødte franske statsborger Salah Abdeslam. Efter en større menneskejagt blev han anholdt i Belgien i 2016 og senere idømt 20 års fængsel.

En anden mand blev i 2019 idømt fire års fængsel for at have givet husly til to af terroristerne fra Paris-angrebet.