Udland

Joe Biden vandt, men landet er splittet - og bevæbnet

På begge sider af det politiske spektrum i USA huserer voldsparate grupperinger, der vil have landet i hver sin retning.

Joe Biden trak sig sejrrigt ud af kampen mod Donald Trump i et præsidentvalg, hvor flere amerikanere end nogensinde stemte.

Men sejren, der burde være en festdag for demokraterne, kan vise sig at blive starten på en ny kamp. For selvom flere end 74 millioner amerikanere stemte på Joe Biden, så stemte flere end 70 millioner på Donald Trump, og selvom sidstnævnte til januar skal flytte ud af Det Hvide Hus, så kan man fortsat tale om de forende stater som de u-forende stater.

Slår du mig, slår jeg dig ti gange så hårdt

Enrique Tarrio, leder af Proud Boys

Siden George Floyd blev dræbt i forbindelse med en anholdelse i maj, har der været voldsomme uroligheder på tværs af landet, hvor bevæbnede og voldsparate personer fra både højre- og venstrefløjen er kommet i karambolage med hinanden og ikke mindst politiet.

Alle amerikanere, der må bære våben, bør bære våben. Det mener Reggie Axtell.

- Sådan som tingene udvikler sig i øjeblikket, er jeg er bange for, at jeg en dag kommer til at slå en medborger ihjel. Det føles, som om de vil skabe en borgerkrig. Det vil vi ikke, men vi vil forsvare os selv med alle midler, og jeg vil beskytte mit land, uanset hvad det kræver, siger Trump-supporteren Reggie Axtell, da TV 2 møder ham i forbindelse med Station 2-programmet 'Ekstremisternes Valg', der bliver sendt mandag aften.

Våben og frihed

Grupperne på den yderste højrefløj støtter Donald Trump og kæmper ifølge dem selv for frihed og for vestlige værdier, der ikke er forenelige med socialisme.

Lederen af Proud Boys, Enrique Tarrio, er blevet et kendt ansigt i USA.

I forbindelse med de mange demonstrationer i kølvandet på George Floyd-sagen og de efterfølgende drab på sorte, begyndte grupperinger som Proud Boys, der siden 2018 har været kategoriseret som "ekstremistisk organisation" af FBI, at møde op. Ikke mindst efter Donald Trump bad dem "holde sig klar".

- De vil give os mundkurv på, de vil fjerne vores stemme i debatten. De vil skade os, og de skaber voldelige situationer. Jeg vil ikke vende den anden kind til. Slår du mig, slår jeg dig ti gange så hårdt, siger Enrique Tarrio, der er leder af gruppen, da TV 2 møder ham i St. Louis.

Proud Boys lederen vil kæmpe for sine værdier. Video: Albert Schmidt Møller

Og i Portland er Reggie Axtell helt enig. Det handler om at stoppe demokraterne, der vil fratage amerikanerne deres frihed – og ikke mindst deres våben.

- Vi kæmper for den frihed, som alle amerikanere burde kunne nyde. Vi kæmper for at kunne gøre, hvad vi vil, uden regeringen blander sig, siger han.

Fronterne er trukket op

Venstrefløjen støttede Joe Biden med deres stemmer, men for mere end halvdelen gjaldt det, at deres stemme var en stemme mod Donald Trump og ikke på Biden. Og blandt de yderligtgående handler det mere om et opgør med den fascisme, de mener, Donald Trump repræsenterer, og ikke mindst med den strukturelle racisme, USA har været plaget af, siden sorte amerikanere fik borgerrettigheder.

- Jeg vil bekæmpe kapitalisme og kolonisme og alt det, der har nedbrudt vores land. I første omgang handler det om Donald Trump og alle hans medløbere, siger Jacob Bureros, der er en del af den antifascistiske organisation ANTIFA, til TV 2.

Jacob Bureros kæmper ikke blot mod Donald Trump, men mod systematisk undertrykkelse og kapitalisme.

Men demonstrationerne og urolighederne vil fortsætte, selvom Joe Biden bliver den næste præsident. For det handler i høj grad også om systemet og om at lukke politiet, som de mener både er voldeligt og racistisk.

- Der er ingen gode politifolk i USA. Vinduer og bygninger kan erstattes, men du kan ikke erstatte et menneskeliv. Vi kommer helt klart til at kæmpe igen, siger Jacob Bureros.

Protesterne i USA vil fortsætte, mener Jacob Bureros fra organisationen Antifa. Video: Albert Schmidt Møller

Dødsfald på begge sider

Stemningen er blevet ond, når de to fløje mødes til demonstrationer, og venstrefløjen, der blandt andet er på gaden som en direkte konsekvens af drab på uskyldige sorte, har selv taget liv.

Næste gang skyder jeg først

Chandler Pappas

Den 48-årige venstrefløjsaktivist Michael Reinoehl, der fungerede som frivillig sikkerhedsvagt ved en Black Lives Matter-demonstration i Portland, skød og dræbte i september Trump-tilhængeren Aron ’Jay’ Danielsen.

Samme dag som politiet udsendte en arrestordre på Michael Reinoehl, gav han et interview, hvor han erkendte drabet, men sagde, at det var sket i selvforsvar.

Det klinger dog hult hos den dræbtes bedste ven, Chandler Pappas, der selv var til stede, da ’Jay’ blev skudt.

- De ledte efter nogen som os. Fremover har jeg altid en pistol på mig, og næste gang skyder jeg først, siger han.

Chandler Pappas er blevet politisk aktiv, efter hans ven blev skudt til en demonstration.

Donald Trump efterlyste drabsmanden Michael Reinoehl på Twitter, og senere samme dag blev han ramt af flere end 30 skud fra politiet og døde. Noget, der ikke blev godt modtaget på venstrefløjen.

- Michael vidste, at han ville blive slået ihjel. Det var derfor, han lavede interviewet. Han vidste, at regeringen ville slå ham ihjel, at politiet ville slå ham ihjel. Det er det, politiet gør, de slår mennesker ihjel, siger Jacob Bureros.

Chandler Pappas er ikke optimistisk, når det kommer til fremtiden. Video: Albert Schmidt Møller

Og på den anden side er troen på fremtiden heller ikke stor, hvis man spørger Chandler Pappas, der siden drabet på sin ven er blevet politisk aktiv.

- Jeg tror, at det ender skidt. Flere personer vil komme til skade og flere vil dø. Antifa bærer våben, og det gør jeg også. Man skal ikke medbringe en kniv til en ildkamp, siger han.

Station 2-programmet 'Ekstremisternes Valg' kan ses her.