USA VALG

Biden bliver præsident, men en ny valgkamp afgør hans magt - og Trump er den store ubekendte

Først om to måneder ved vi, om Biden og demokraterne får kontrol med Senatet. To pladser i Georgia skal ud i et januarvalg, der afgør magtfordelingen.

Fire dage skulle der gå efter tirsdagens valg, før amerikanerne og resten af verden fik vished: Demokraten Joe Biden bliver USA's næste præsident.

Men vi skal nok forberede os på, at vores tålmodighed igen bliver sat på prøve.

Spørgsmålet er, om Trump gider, når han selv er ude af posten et par uger senere, eller om han sætter partiet højere end sig selv

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

For med vished om den nye mand i Det Hvide Hus samler opmærksomheden sig nu om et andet valg, der kan få helt afgørende betydning for Joe Bidens præsidentperiode.

Amerikanerne stemte nemlig ikke kun til præsidentposten, der var også valg til Kongressens to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

I år kan vi dog komme til at vente længe, før vi kender fordelingen af magtbalancen. Meget længere end fire dage. Faktisk skal vi helt ind i 2021.

Her er, hvad du skal vide.

Hvorfor er det så vigtigt?

For enhver siddende præsident er det afgørende, om deres parti har flertallet i de to kamre i Kongressen. Ellers kan det blive nogle meget svære år, hvor de ikke kan få gennemført deres politik.

For selvom det er præsidenten, der udstikker kursen i USA, skal en lov godkendes i både Repræsentanternes Hus og Senatet, før den kan træde i kraft.

Det er blandt andet derfor, at Donald Trump har haft svært ved at få gennemført noget de seneste to år, hvor demokraterne har haft flertallet i Repræsentanternes Hus og aktivt har modarbejdet præsidenten. Som det i øvrigt ofte sker, når præsidenten har en anden partifarve.

Status for Repræsentanternes Hus

Der er 435 pladser i Repræsentanternes Hus, og inden valget i 2020 havde demokraterne flertal med 232 pladser mod republikanernes 197.

Ingen af partierne har endnu sikret sig flertal efter valget, men alt peger på, at demokraterne genvinder kontrollen. De skal blot vinde 7 ud af de resterende 27 pladser, der mangler at bliver fordelt.

Status for Senatet

Her er bliver det for alvor spændende.

Inden valget havde republikanerne flertal med 53 ud af 100 pladser. Men ikke alle pladser er på genvalg, så kun 35 pladser har været i spil denne gang. Fire af dem mangler at blive fordelt, og der er lige nu helt dødt løb mellem partierne:

En af de resterende pladser er fra delstaten Alaska. Den kommer næsten med sikkerhed til at gå til republikanerne.

En plads er i North Carolina, hvor den republikanernes kandidat har en snæver føring med cirka 97 procent af stemmerne optalt.

Og så er to pladser på valg i delstaten Georgia. De kan bliver tungen på vægtskålen, og det er derfor her, at det store drama kan komme til at udspille sig.

Kamppladsen i Georgia

Faktisk skulle der kun have været én plads i spil i Georgia, men fordi en af statens to senatorer sidste år valgte at trække sig før tid af helbredsmæssige årsager, er begge senatspladser på valg denne gang.

Georgia er normalt en republikansk stat, men i år har den status af svingstat, og ved præsidentvalget er der endnu ikke kaldt en vinder i staten. Her fører Joe Biden med så lille en margin, at der skal omtælling til, før vi har et resultat.

Heller ikke i kampen om de to sæder i Senatet har det været muligt at finde en afgørelse i Georgia.

Ingen kandidater kan nå de påkrævede 50 procent, og derfor skal man ud i en anden valgrunde i januar 2021 om begge pladser.

Lyn-analyse

Det bliver en helt ny valgkamp frem mod valgene i Georgia i januar 2021, og der er mange ubekendte faktorer. Hvordan vil republikanerne italesætte valget, og hvilken rolle kommer Donald Trump til at spille? Kan demokraterne mobilisere vælgerne, når modstanderen ikke er Trump? Kommer han til at føre valgkamp i Georgia? Spørgsmålet er, om Trump gider, når han selv er ude af posten et par uger senere, eller om han sætter partiet højere end sig selv. Og er han egentlig en styrke eller svaghed for republikanerne?

Fire kandidater i spil

I det ene valg i Georgia står den siddende republikanske senator i delstaten, David Perdue, over for den demokratiske udfordrer Jon Ossoff.

Her står Perdue til 49,8 procent mod Ossoffs 47,9 procent i første valgrunde.

  • David Perdue, 70 år, har siddet i Senatet siden 2015. Inden politik var en han direktør i en række store virksomheder - blandt andet Reebok.
  • Jon Ossoff, 33 år, er journalist og var i 2017 i spil til at vinde et specialvalg om en ledig plads i Repræsentanternes Hus, men tabte i anden valgrunde.

I specialvalget om det ekstra ledige sæder har langt flere kandidater været i spil i første valgrunde. De to kandidater med flest stemmer går videre til anden valgrunde.

Det drejer sig om republikaneren Kelly Loeffler, der står til 25,9 procent i første runde, og demokraten Raphael Warnock, der står til 32,9 procent.

  • Kelly Loeffler, 49 år, har siden januar vikarieret på det ledige sæde og har slået sig op på at være stor tilhænger af Donald Trumps politik. Hun har tidligere været forretningskvinde og er medejer af et hold i den kvindelige basketball-liga, WNBA.
  • Raphael Warnock, 51 år, er præst i Atlanta og er blevet støttet af mange store navne i Det Republikanske Parti samt flere spillere på Loefflers WNBA-hold, Atlanta Dream.

Scenarierne

Hvis vi forudsætter, at senatsvalgene i Alaska og North Carolina går, som det ser ud i prognoserne, vil republikanerne være sikret minimum 50 ud af 100 pladser i Senatet.

Det efterlader os med to scenarier:

1) Republikanerne vinder ét eller begge valg i Georgia. Dermed får de 51 eller 52 pladser, og Joe Biden vil som minimum have et flertal imod sig i Senatet frem til midtvejsvalget i 2022. Det giver en såkaldt splittet Kongres, hvor det bliver svært at få lovgivning igennem.

2) Demokraterne vinder begge valg i Georgia. Det udligner stillingen, og begge partier får 50 sæder i Senatet. Hvis afstemninger i Senatet ender uafgjort 50-50, er det Senatets formand, der har den afgørende stemme. Formanden er USA's vicepræsident, hvilket under Biden vil være demokraten Kamala Harris.

Amerikanernes øjne hviler derfor nu på Georgia frem mod det nye valg, der skal afholdes 5. januar 2021.

Lyn-analyse

Sat på spidsen er det jo vitterligt den største politiske begivenhed for Joe Biden i 2021. Det kommer til at afgøre, hvor sjovt det bliver at være præsident, og alt fra klimareform til økonomiske hjælpepakker og våbenstramninger står og falder derfor med udfaldet i Georgia. Uden flertal afhænger Biden af republikanerne i Senatet, og selvom han i sin sejrstale rakte hånden ud til republikanerne og tilbød samarbejde, er det er svært at se det realistiske i scenariet.