PORTRÆT: Politikeren med de store personlige tragedier blev præsident i tredje forsøg
Han havde opgivet at blive præsident, men en episode, der i 2017 rystede USA, fik Joe Biden til at indse, at han måtte forsøge igen.
Joe Biden har ønsket at blive præsident i over 40 år.
Men det skulle ikke blive så lige til.
To gange har han skuffet måtte droppe sit kandidatur, og store personlige tragedier har flere gange truet med at sætte en stopper for hans politiske karriere.
Men drømmen forsvandt aldrig, og i tredje forsøg lykkedes det.
Ifølge amerikanske medier bliver demokraten Joe Biden USA's 46. præsident.
Med sine snart 78 år bliver han den ældste præsident i landets historie, og Biden tøvede også længe med at melde sig som kandidat for tredje gang.
Men en episode, der i 2017 rystede USA, overbeviste ham om, at han var nødt til at gøre forsøget.
Dødsulykken
Faktisk kunne Joe Bidens politiske karriere være slut, allerede inden den begyndte.
Han var kun 29 år, da han første gang blev valgt til det amerikanske senat i 1972. En stor bedrift for en stammende dreng, der var vokset op i middelklassen i Pennsylvania og Delaware som søn af en brugtvognsforhandler.
Men en måned senere indtraf den første store tragedie i hans liv.
18. december kørte en lastbil ind i den bil, hvor Bidens kone, to sønner og datter sad i. Kun de to drenge, treårige Beau og toårige Hunter, overlevede.
- Jeg begyndte at forstå, hvordan fortvivlelse kan lede folk til at tage billetten. Hvordan selvmord ikke bare var en mulighed, men en rationel løsning, skrev Joe Biden mange år senere i sin bog 'Promises to Keep'.
Efter ulykken tænkte han på at opgive sit nye sæde i Senatet, men besluttede at give det en chance, og bare 18 dage efter trafikulykken blev Joe Biden taget i ed som senator. Det skete i kapellet på det hospital, hvor hans sønner var indlagt.
Efter drengenes udskrivelse flyttede hans søster ind i familiens hjem i Delaware for at tage sig af drengene, så han kunne forfølge sin politiske karriere.
Herefter pendlede han de omkring 165 kilometer til Capitol Hill i Washington D.C. næsten hver dag for både at være politiker og far for sine sønner.
Præsidentdrømmen
I et interview med magasinet Washingtonian i 1974 luftede den unge Joe Biden offentligt tanken om, at han gerne ville være præsident.
- Jeg ved, at jeg nemt kunne være kommet i Det Hvide Hus med Neilia, og min familie forventer stadig, at jeg kommer dertil en dag, fortalte han.
Han giftede sig igen i 1977 og fik datteren Ashley med sin nye hustru, Jill, fire år senere.
Med styr på familielivet besluttede han sig for at genoplive præsidentdrømmen, og i 1987 stillede han første gang op som præsident.
Længe så det godt ud, men efter at han blev taget i at have plagieret størstedelen af en tale fra den britiske Labour-politiker Neil Kinnock, og der samtidig blev stillet spørgsmål ved flere af hans udsagn om sit liv, måtte Joe Biden trække sig som kandidat.
En ny chance
Der gik mindre et et halvt år, før lynet igen slog ned. I februar 1988 faldt Joe Biden om på et hotelværelse efter et foredrag og var bevidstløs i fem timer.
Da han vågnede, kunne lægerne fortælle, at der var blod i spinalvæsken i Joe Bidens rygrad, og at det formentlig stammede fra en aneurisme i hjernen.
Han skulle opereres, og ifølge lægerne havde han 35 til 50 procents chance for at overleve.
- Det overraskede mig, men jeg havde ikke nogen rigtig frygt for at dø. Jeg havde for længe siden accepteret det faktum, at livet er uretfærdigt, skrev Biden senere i sin bog.
Han kom sig, og i august 1988 var han frisk nok til at vende tilbage til arbejdet og kunne fortælle sine vælgere, at livet havde givet ham en ny chance.
Sønnens død
Joe Biden opbyggede sig et navn med en lang karriere i det amerikanske senat, og i 2007 var han igen klar til at give præsidentdrømmen et skud.
Men allerede efter et af de første primærvalg stod det klart, at der ikke var opbakning til den erfarne Biden, der igen måtte trække sig.
Til gengæld blev han USA's vicepræsident, da Barack Obama i 2008 blev præsident, og de næste otte år tjente han i landets næstøverste embede.
Forventningen var derfor, at Biden ville køre sig selv i stilling som demokraternes kandidat til valget i 2016 som Obamas naturlige afløser.
Men endnu en gang blev Biden ramt af en stor personlig tragedie.
I 2013 var det blevet konstateret, at hans ældste søn, Beau Biden, havde en kraftigt voksende kræftsvulst i sin hjerne.
Det tog to år, før kræften tog livet ham i en hospitalsseng foran hans far og lillebror i 2015.
Endnu en gang skulle Joe Biden bearbejde sin sorg offentligt, og dødsfaldet betød, at han ikke stillede op som præsidentkandidat i 2016.
Øjeblikket, der overbeviste ham
Demokraternes kandidat ved valget, Hillary Clinton, led et overraskende nederlag til finansmanden Donald Trump, der blev USA's nye leder.
Joe Biden så til fra sidelinjen, og når han blev spurgt, om han igen ville stille op som kandidat ved valget i 2020, svarede han tøvende.
Sorgen over sønnens død havde taget hårdt på ham, og han ville være 77 år på tidspunktet for præsidentvalget.
Men Biden kunne ikke lide det, han så fra USA's præsident, der førte til øget splittelse mellem de amerikanske folk.
I august 2017 stødte højreorienterede, nynazistiske grupper sammen med moddemonstranter i byen Charlottesville, Virginia. Uroen kulminerede, da en 20-årig mand i bil påkørte moddemonstrationen, hvorved en kvinde mistede livet.
Episoden rystede USA, men på et efterfølgende pressemøde udtalte Donald Trump, at der var "gode folk på begge sider".
- Det var et wakeupcall for os som land, for mig var det et kald på handling. På det tidspunkt vidste jeg, at jeg var nødt til at stille op. Min far lærte os, at stilhed var meddelagtighed, og jeg vil aldrig forblive stille eller meddelagtig, har han forklaret.
Ved præsidentvalget 3. november 2020 lykkedes det ham at slå Donald Trump, der dog har varslet, at han vil udfordre valgresultatet ved domstolene.
Efter planen vil Joe Biden blive indsat som USA's næste præsident 20. januar 2021.
