USA VALG

Biden har fire veje til sejr, Trump har én - se dem her

Både Joe Biden og Donald Trump kan stadig nå at vinde valget.

Præsidentvalget i USA trækker ud, og hverken demokraternes Joe Biden eller republikanernes Donald Trump har nået den afgørende grænse på 270 valgmænd.

Med 45 af 50 stater afgjort, ser billedet således ud. Bemærk at tallene bygger på, at Biden vinder staten Arizona, som Fox News og nyhedsbureauet AP vurderer. Biden fører i staten, men der er uenighed om hans sejr i amerikanske medier, da ikke alle stemmer er optalt.

Med andre ord mangler Biden mindst 6 valgmænd og Trump mindst 56 for at sikre sig nøglerne til Det Hvide Hus de næste fire år. Vejen går gennem de resterende delstater, som er:

  • Pennsylvania (20 valgmænd)
  • Georgia (16 valgmænd)
  • North Carolina (15 valgmænd)
  • Nevada (6 valgmænd)
  • Alaska (3 valgmænd)

I Alaska tyder alt på, at staten traditionen tro vil gå republikanernes vej.

Det vil i så fald give os følgende fordeling:

Tilbage er fire stater. Her er scenarierne, der kan komme i spil.

Bidens fire veje til sejr:

  • Pennsylvania = 284
  • North Carolina = 279
  • Nevada = 270
  • Georgia = 280

Trumps har nu kun én vej til sejr:

  • Pennsylvania + Georgia + North Carolina + Nevada = 273