USA VALG

Mor og datter køber deres første våben: - Den kan måske redde dit liv

17 millioner amerikanere har købt et våben i 2020. Det højeste antal nogensinde og en stigning på 66 procent i forhold til sidste år.

Christine Kopp voksede ikke op med våben.

Selvom hun boede i et af de hårde kvarterer i USA’s farligste by, Detroit, ejede hendes forældre ikke et våben.

Jeg vil have en pistol. En lille en, som jeg kan betjene

Christine Kopp

Hun havde faktisk aldrig troet, at hun skulle bruge et, men nu er hun kommet på andre tanker.

- Tiderne har ændret dig, siger hun til TV 2, mens hendes 11-årige datter lytter med på bilsædet ved siden af hende.

Hun er på vej til våbenbutikken Healy Firearms i Tempe, en forstad til Phoenix, Arizona. Hun skal købe sit første våben.

- Alt kan ske når som helst. Med præsidentvalget er alle ved at gå fra forstanden. Det er mærkeligt og skræmmende. Og jeg vil sikre mig, at jeg kan beskytte mine børn, siger Christine Kopp.

Millioner af våben

Våbensalget i USA er eksploderet i år som aldrig før.

Ifølge analysefirmaet Small Arms Analytics, der baserer sine undersøgelser på tal fra FBI’s registre, er der blevet solgt 17 millioner våben til civile amerikanere.

Det er en stigning på 66 procent.

Nu er Christine Kopp klar til at blive en del af den statistik.

- Jeg vil have en pistol. En lille en, som jeg kan betjene.

Hendes datter mener, at hun bør tage en større en med blåt håndtag. Den er flot, synes hun.

Hamstrede våben som toiletpapir

Mulighederne er mange i Healy Firearms. Jagtbøsser, semiautomatiske rifler, pistoler i alle størrelser, revolvere. De har også et enkelt automatvåben.

På nær det fuldautomatiske gevær, kræver våbnene blot nogle hundrede dollars på lommen og et 15 minutter langt baggrundtjek, og så kan du tage et med hjem samme dag.

Her få dage op til det amerikanske præsidentvalg er det dog sværere, end det plejer.

Flere hylder i butikken er nemlig tomme. Både for pistoler og ammunition. Og det seneste halve år har det været svært at få dem fyldt op igen, fortæller ejeren af butikken, Mark Healy.

Kunderne begyndte at hamstre ved coronanedlukningen i marts. Ligesom med toiletpapir og madvarer begyndte de at købe alt, hvad de kunne, af våben og ammunition.

- Folk var bekymret for, at politiet ville blive syge med covid-19 og derfor ikke kunne passe deres job. Så begyndte debatten om at skære i politiets budgetter. Derefter fulgte optøjerne, og de blev bange. For hvis man skærer ned på politiet samtidig med optøjerne, hvem skulle de så ringe efter? I stedet måtte de kunne forsvare sig selv, fortæller Mark Healy om kundernes henvendelser.

En naturlig rettighed

50-årige Mark Healy stiftede bekendtskab med våben som 8-årig. Hans far var politibetjent, og det var han også selv indtil sine tidlige 30’ere.

Så fulgte en god håndfuld år som forsikringssælger indtil 2010, hvor han solgte sin forsikringsforretning og investerede i sin nuværende, Healy Firearms.

Det gjorde han, fordi han - som delstaten Arizonas love - er stor tilhænger af den del af forfatningen, der giver amerikanere lov til at eje og bære våben; the 2nd amendment.

- Jeg tror fuldt og fast på, at folk bør være bevæbnet. At kunne forsvare og beskytte sig selv er en naturlig rettighed, og folk skal have mulighed for at købe våben.

Den erfarne våbensælger understreger, at hans industri har usædvanligt kronede dage, men tidspunktet kommer ikke bag på ham.

Salget stiger som regel under et valg, fordi våbenentusiaster frygter, at en ny demokratisk præsident vil stramme våbenlovgivningen. Derfor steg efterspørgslen eksempelvis også i 2016.

- De købte alt, hvad de troede, at Hillary ville forbyde. Men hun blev ikke valgt, og så gik våbenindustrien ind i, hvad vi kalder Trump-nedgangen. Den varede stort set hele hans præsidentperiode, fordi folk ikke var bange for, at han ville forbyde noget, forklarer Healy.

Men nu er frygten og efterspørgslen tilbage. Denne gang på et historisk niveau.

- Det må ikke blive det vilde vesten

Det ses også på skydeterrænerne i staten.

Ude på prærien en time nord for Phoenix i skydeklubben Cowtown skyder nybegyndere og ekspert med skarpt.

Gary Olsson er stifter af organisationen Guardian Long Range Competition, der afholder en konkurrence, hvor overskuddet går til udsatte børn i plejefamilier.

Men det er ikke det eneste formål med arrangementerne.

- En masse mennesker køber våben af frygt, og det er ikke godt. Fordi det er ikke en god ting for nogen at give efter for frygt. Jeg er glad for at se så mange førstegangskøbere, men ligeså håber jeg at se, at de bliver trænet i at bruge våbnet. Du bliver nødt til at få den rette træning, så du ikke skader nogen.

Det er der bred enighed om i Cowtown. Stemningen er venlig og selskabelig som så mange andre stævner for amatørudøvere. Her er det bare tilsat store rifler med lyddæmpere og semi-automatiske våben.

Men der er ikke kun god foreningsstemning. Der er også bekymring over, hvad der skal ske efter valget - uanset resultatet.

- Mange mennesker føler sig sårbare. De oplever, at butikker bliver plyndret, bilforhandlere bliver brændt ned, virksomheder ødelagt, og deres levebrød bliver taget fra dem. De føler, at de mangler beskyttelse, siger Ian Kelbly, der fremstiller specialiserede rifler og har en karriere som konkurrenceskytte bag sig.

- Vi vil have, hvad alle i verden vil have. Vi vil have sikkerhed. Det kan ikke blive det vilde vesten igen. Det må det ikke.

En der kan ligge i håndtasken

I våbenbutikken i Tempe faldt valget ikke på den flotte pistol med blåt skaft. I stedet har Christine Kopp valgt en mindre en, der kan ligge i håndtasken. Den populære Smith and Weston.

Den kan alle betjene, forsikrer ekspedienten hende om.

Hun håber dog ikke, at hun kommer til at bruge den.

- Men hvis det kommer til at handle om mine børns sikkerhed, så vil jeg helt sikkert bruge den. De kan ikke forsvare sig selv, så hvis nogen bryder ind i mit hus af en eller anden forfærdelig grund, så vil jeg helt sikkert bruge den.

Kasseapparatet siger 711,24 dollars inklusiv ammunition. Mange penge, mener hendes 11-årige datter.

- Den kan måske redde dit liv, svarer Christine Healy.