11 delstater kan afgøre præsidentvalget i USA.
USA valg 2020

11 stater kan afgøre præsidentvalget i USA

En død senator og en udenlandsk diktator kan flytte vigtige stemmer. TV 2 gennemgår her de 11 afgørende svingstater.

Befolkningen stemmer i alle 50 amerikanske delstater.

Men spørger man Donald Trump eller Joe Biden, handler præsidentvalget, der kun er fem dage væk, nu alene om 11 stater.

De såkaldte svingstater er de få delstater, som kan afgøre valget. Her er der en reel mulighed for, at begge kandidater kan vinde.

Flere af staterne blev for fire år siden afgjort med historiske små marginer, og også ved dette valg kan det blive helt små ting, der flytter afgørende stemmer og tipper balancen mellem enten fire år mere til Trump eller en ny mand i Det Hvide Hus.

Sammen med USA-analytiker Mirco Reimer-Elster og en række lokale amerikanske journalister giver TV 2 dig her et indblik i, hvad der er i spil.

Texas

Texas.
  • 38 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +9,0 procentpoint

Jo, du læste rigtigt: Texas. Delstaten, der er blevet vundet af republikanske præsidentkandidater med klart flertal siden 1980.

Men hvor Texas normalt har været uden for rækkevidde for demokraterne, har de i år håb om at få den største republikanske delstat i spil som svingstat.

Midt på sommeren var der fuldstændig dødt løb i meningsmålingerne, og selvom præsident Trump de seneste måneder igen har lagt sig i front, har demokraterne ikke afskrevet sensationen.

Det demokratiske håb er blevet tændt efter et par år med fremgang, og særligt senatsvalget i 2018, hvor demokraterne kom overraskende tæt på sejr, har fået partiet til at drømme om at 'stjæle' Texas.

Pres på Trump

Trumps sejr i 2016 var samtidig det dårligste republikanske resultat i Texas i 20 år.

- Hvis Trump taber Texas, bliver han blæst ud af banen. Så er han færdig, siger Mirco Reimer-Elster.

Texas, der grænser mod Mexico, har en klar overrepræsentation af latinamerikanske vælgere, og demografien er en vigtig forklaring på, hvorfor sydstater som Texas og Arizona kan komme i spil.

- Der kommer flere latinamerikanere, flere højtuddannede og flere i storbyerne. Det er alt sammen noget, der tæller til demokraternes fordel, siger Mirco Reimer-Elster.

Forstæder kan både i år og ved de kommende valg i Texas blive den helt store slagmark, og det er dårligt nyt for Trump, som ifølge målinger har mistet opbakning blandt vælgere i forstæderne i hele landet.

Arizona

Arizona.
  • 11 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +3,5 procentpoint

Arizona er en "rød" stat. Ikke kun på grund af de store røde klipper, der dominerer delstatens ørkenlandskab, men også fordi befolkningen har klare traditioner for at stemme på republikanerne, der har rød som partifarve.

Siden 1952 har alle republikanske præsidentkandidater vundet her - på nær i 1996.

Nu er republikanernes historiske greb om delstaten igen udfordret, og Arizona kan meget vel tippe demokraternes vej.

Da Donald Trump vandt i Arizona ved seneste valg, var det med den mindste sejrsmargin for nogen kandidat, siden republikanerne senest tabte i delstaten, påpeger Ronald J. Hansen, politisk reporter på delstatens største avis, The Arizona Republic.

- Han vandt, men det var en bemærkelsesværdig dårlig præstation. Hvis demokraterne havde nomineret en anden end Hillary Clinton, havde de måske vundet Arizona i 2016, siger han til TV 2.

Ved midtvejsvalget for to år siden tog demokraterne sejren i Arizona for første gang i 30 år, hvilket understregede, at det nu skal betragtes som en mulig svingstat.

Afdød senator spøger

Demokraternes sejr blev især hjulpet på vej af den store gruppe af uafhængige vælgere i Arizona, som ellers traditionelt har lænet sig mod republikanerne. Hertil kommer en voksende latinamerikansk befolkning, som oftest stemmer demokratisk.

Ifølge Ronald J. Hansen har Donald Trump som person også skubbet en del vælgere væk. Blandt andet med sin fjendtlighed mod nu afdøde John McCain, som var en populær senator for Arizona fra 1987 til 2018. Hans enke, Cindy McCain, har i år opfordret til at stemme på Joe Biden.

Derudover har Arizona et stort antal mormoner, som hverken synes om Trumps upassende opførsel eller hans fjendtlighed mod den mormonske senator Mitt Romney fra nabostaten Utah.

- Sidst, men ikke mindst, har coronavirussen ramt Arizona hårdt, og det har ikke ligefrem hjulpet præsidenten. Det har samtidig mindet folk om Trump-administrationens forsøg på at fjerne forsikringsbeskyttelsen for mange mennesker, som nu har har forudgående sygdom fra covid-19, siger Ronald J. Hansen.

Florida

Florida.
  • 29 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +1,2 procentpoint

Igen i år ventes Florida at blive tæt løb og potentielt afgørende i kampen om Det Hvide Hus. Det er en notorisk svingstat, og siden 1928 har kun to kandidater tabt Florida og stadig vundet præsidentembedet.

Hen over sommeren tog Joe Biden en solid føring i meningsmålingerne, men Trump har de seneste måneder gjort comeback.

Solskinsstaten er et populært mål for pensionister i deres otium, og den ældre generation er derfor overrepræsenteret her i Florida. Næsten én ud af fire stemmeberettigede er 65 år eller ældre, ifølge en analyse.

- Mange ældre virker til at have forladt Trump på grund af hans håndtering af coronakrisen, hvor særligt de ældre generationer er udsatte. Og taber man pensionisterne, vinder man ikke Florida, siger Mirco Reimer-Elster.

Latinoerne og diktatoren

Florida skiller sig også ud ved demografisk set at have flere latino-vælgere end USA som helhed.

Men hvor flertallet af latinamerikanere ofte stemmer demokratisk, er det lige modsat med de cubansk-amerikanske vælgere. Og dem er der mange af i Florida.

Florida har også en voksende befolkning med venezuelansk baggrund - den er fordoblet siden sidste valg - og godt 75.000 af dem er stemmeberettigede i år.

Mange er flygtet fra diktatoren Nicolas Maduros regime, og de er stærkt begejstrede for Donald Trump, der som amerikansk præsident har lagt en benhård linje over for Maduro og i stedet anerkendt hans politiske modstander som retmæssig leder af Venezuela.

Ikke uvæsentligt i en delstat, der ved de to seneste valg er blevet afgjort af færre end 150.000 stemmer.

Som en lille ekstra kuriositet er Florida ved dette valg at betragte som Donald Trumps hjemstat i stedet for New York.

Pennsylvania

Pennsylvania.
  • 20 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +0,5 procentpoint

Historisk er Pennsylvania kendt for stålfabrikker, miner og andre former for tung industri. Rigtig arbejderland. Og med 20 valgmænd på spil har delstaten tradition for at have afgørende betydning ved amerikanske præsidentvalg.

Ved 20 ud af de seneste 25 valg har den vindende kandidat således vundet Pennsylvania på vejen mod Det Hvide Hus. Af nogle analytikere og analyseinstitutter bliver den ligefrem betragtet som den måske vigtigste stat ved valget i 2020.

Donald Trump overraskede mange, da han i 2016 løb med en snæver sejr i arbejderstaten på den amerikanske østkyst, og i år tegner det igen til tæt løb mellem kandidaterne i Pennsylvania.

Kan Trump gentage kup?

For fire år siden droppede mange vælgere fra den hvide middelklasse deres sædvanlige støtte til demokraterne og satte i stedet kryds ved milliardæren Donald Trump, der slog sig op på at redde landets industri og hente arbejdspladser hjem til USA.

- Det var jo reelt ikke en svingstat, indtil Trump "kuppede" den. De hvide arbejdervælgere gav Trump en chance, fordi de kunne lide hans fortælling om forretningsmanden, der opgav sit fede liv for at hjælpe den almindelige amerikaner, siger Mirco Reimer-Elster.

I år sætter demokraterne alle sejl ind på at generobre arbejderstaten. Senest hev de i sidste uge ekspræsident Barack Obama ind til at levere en brandtale på et vælgermøde i Philadelphia.

- Det kommer til at afgøre slagets gang i Pennsylvania, om demokraterne kan vinde de hvide arbejdervælgere og forstæderne tilbage, og om de igen kan mobilisere flere af de sorte vælgere, siger Mirco Reimer-Elster.

Michigan

Michigan.
  • 16 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +0,2 procentpoint

Vi bliver i USA's såkaldte rustbælte, hvor Trump vandt flere smalle sejre. Faktisk var Michigan i 2016 den tætteste stat i USA og blev afgjort af under 11.000 stemmer.

Dermed blev en stime på 20 år med demokratiske sejre brudt, men i år ser Michigan ud til igen at tippe tilbage til demokraterne.

Som i resten af USA's gamle industristater skyldtes demokraternes nederlag i 2016 tabet af arbejdervælgerne og fagforeningsfolkene, der i stedet stemte på Trump, samt den manglende evne til at mobilisere de sorte vælgere. Særligt omkring storbyen Detroit faldt valgdeltagelsen blandt demokratiske vælgere.

- Trump vandt, fordi han var i stand til at hente langt flere stemmer i udkantsområder og gamle industriområder, end nogen anden republikaner har formået, forklarer Todd Spangler, politisk korrespondent på Detroit Free Pess.

Redningskrans til bilindustri

Ved midtvejsvalget i 2018 ramte en blå bølge ind over USA. Ikke mindst i Michigan, hvor demokraterne fik et fremragende valg både til Kongressen, guvernørposten og den lokale delstatsregering. Den bølge håber demokraterne at ride videre på ved præsidentvalget.

Både Biden og Trump har ført valgkamp i Michigan med fokus på delstatens skrantende bilindustri, som de på hver sin måde lover at give nyt liv med arbejdspladser til følge.

- Den afgørende faktor i år bliver dog, hvorvidt valgdeltagelsen i såvel Detroit som forstæderne bliver større for Biden, end den gjorde for Clinton, og hvorvidt Trump kan finde flere vælgere i det vestlige Michigan og andre dele af staten til at stå imod med, siger Todd Spangler.

Ohio

Ohio.
  • 18 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +8,1 procentpoint

Donald Trump vandt en stensikker sejr i Ohio, men i år er delstaten tilbage som en klassisk svingstat, der ser ud til at kunne tippe begge veje.

Ifølge Seth Robertson, ledende politisk reporter for delstatens største avis, The Plain Dealer, gjorde Trump flere ting rigtigt, da han for fire år siden erobrede den historisk vigtige stat.

- Hans fokus på et økonomisk budskab ræsonnerede virkelig hos vælgerne i et tidligere industrielt kraftcenter, som i årevis havde følt sig ignoreret og spist af med tomme løfter. Særligt hans modstand mod den nordamerikanske handelsaftale, NAFTA, gav ham medvind, da aftalen var gift for arbejdsklassen her, siger han til TV 2.

Økonomi og virus

Ohio er drevet lidt i republikanernes retning, og da den blå bølge ramte det meste USA ved midtvejsvalget, gav Ohio nogle af valgets største skuffelser for demokraterne, herunder et tabt guvernørvalg.

Ifølge Seth Robertson er økonomi og coronapandemien de to altoverskyggende temaer for indbyggerne i Ohio. Her kan det blive afgørende, om vælgerne er villige til at tilgive præsidentens kritiserede håndtering af coronakrisen, og i stedet vægter hans økonomiske resultater inden krisen.

- Vælgerne har mere tillid til Trump, når det kommer til økonomien, så hvis det bliver udslagsgivende, står han rimelig godt. Men de anser Joe Biden som den kandidat, der bedst kan håndtere virussen. Og hvis det fylder mest, har Biden nok en lille fordel.

Wisconsin

Wisconsin.
  • 10 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +0,7 procentpoint

Inden Donald Trumps snævre sejr i 2016 havde Wisconsin tilhørt en gruppe delstater, der siden 1992 havde stemt på demokraterne ved alle præsidentvalg.

- Trumps vej til genvalg går igen gennem rustbæltet. Ved seneste valg tænkte mange, at det var helt på månen at gøre forsøget, men han havde luret den og set udviklingen, der var i gang, siger Mirco Reimer-Elster.

I 2020 kan delstaten igen blive en af de mest afgørende.

Kampen om arbejderne

Som med flere af de andre delstater i rustbæltet har Wisconsin mange hvide arbejdervælgere, og Trumps sejr i 2016 kom i hus, fordi han gjorde historisk indhug i delstatens hvide vælgere i landdistrikterne og blandt de hvide arbejdervælgere.

- For disse vælgergrupper stod valget mellem to historisk upopulære kandidater, og mange satte kryds ved Trump, fordi de ganske enkelt syntes endnu mindre om Clinton, eller fordi de så en outsider i Trump, der repræsenterede mulig forandring, siger Craig Gilbert, ledende politisk reporter på Milwaukee Journal Sentinel.

Men Trump vandt med det snævreste flertal af nogen vindende kandidat i delstaten i 100 år, bortset fra Bill Clinton i 1992, påpeger Gilbert.

I år bliver slaget igen afgjort af, hvem som viser sig bedst i stand til at vinde de hvide arbejdervælgere over på sin side. Herunder de fem millioner arbejdere, der slet ikke stemte i 2016.

Iowa

Iowa.
  • 6 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +9,4 procentpoint

Iowa er en af de klassiske svingstater. Siden 1960 er delstatens valgmænd syv gange gået til demokraterne og otte gange til republikanerne.

I 2016 tog delstaten dog et skarpt sving mod republikanerne og gav Donald Trump en overbevisende sejr. Det var der mange grunde til, fortæller James Q. Lynch, politisk journalist ved avisen The Gazette.

- Mange ledte efter noget forandring fra Obama-administrationen. For landmænd og små erhvervsdrivende har Obamacare været en stor sag, og mange i Iowa var også enige i republikanernes modstand mod "eliten" ude ved kysterne. Og så var der bare mange, der ikke kunne lide Hillary Clinton, der repræsenterede mere af det samme.

Iowa var derfor oprindeligt ikke tænkt som et oplagt mål for demokraterne i 2020, men lovende meningsmålinger har givet dem blod på tanden.

Utilfredsheden ulmer

Ved valget i november vil sundhed, særligt efter coronakrisen, være et vigtigt emne for mange vælgere i Iowa.

- Det handler om manglende adgang til ordentlig behandling, der er til at betale, sammenholdt med stadig stigende utilfredshed med Obamacare. Men Trump-administrationens reaktion på covid-19 og en tilsvarende reaktion fra den republikanske guvernør, skader republikanernes chancer, siger James Q. Lynch.

Faktisk er utilfredsheden med præsident Trump i det hele taget blevet et overskyggende emne i sig selv, forklarer Lynch.

North Carolina

North Carolina.
  • 15 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +3,6 procentpoint

Det er svingstaten, der egentlig ikke er en svingstat. I over 40 år er North Carolina nemlig kun én gang blevet vundet af en demokratisk kandidat, men Barack Obamas sejr i 2008 har givet staten status som mulig svingstat.

Ved de seneste to valg har republikanerne genvundet North Carolina, men det har været spinkle sejre, og det ser også ud til at kunne blive tæt i år.

- Historisk svinger delstaten klart til højre, men det er ikke længere en selvfølge. Hvis Trump taber her, så tror jeg også, at han taber valget, siger Mirco Reimer-Elster.

Præsidenten virker da også til at være fuldt bekendt med vigtigheden af North Carolina, og inden for de seneste to måneder har han besøgt delstaten fem gange.

Sorte i fokus

I North Carolina er mere end hver femte vælger sort, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som på nationalt plan.

Knap 90 procent af de sorte vælgere, der stemte i delstaten ved seneste valg, foretrak Hillary Clinton over Trump, men valgdeltagelsen blandt de sorte har været faldende ved de seneste to præsidentvalg.

Det kan derfor blive afgørende, i hvilken grad demokraterne er i stand til at mobilisere de sorte vælgere.

Det samlede fokus på North Carolina er ikke blevet mindre af, at demokraterne foruden præsidentposten øjner muligheden for at genvinde flertallet i Senatet, og her har de udset sig North Carolina som kampplads.

- Hertil kommer, at demokraterne har en meget populær guvernør, som er på genvalg, og det er en spændende situation, hvor meget de forskellige valg kan smitte af på hinanden, siger Mirco Reimer-Elster.

Georgia

Georgia.
  • 16 valgmænd
  • Trump vandt i 2016 med +5,1 procentpoint

Sydstaterne har i nyere tid været sikkert republikansk land, og vi skal tilbage til år 2000 for at finde seneste demokratiske sejr ved et præsident-, senats- eller guvernørvalg i Georgia.

Men meget tyder på, at Georgia er på vej mod en status som potentiel svingstat.

For to år siden lykkedes det næsten demokraterne at snuppe guvernørposten, og forud for det kommende valg spår meningsmålingerne tæt på dødt løb, hvilket har fået demokraterne til at lugte blod.

Ifølge Mirco Reimer-Elster burde Georgia slet ikke være i spil, og det er derfor et problem for præsident Trump, der nok hellere ville bruge sin tid og ressourcer andre steder.

- Når Georgia tidligere har været i spil, har der været en sydstatskomponent, der kunne forklare det. Både Bill Clinton og Jimmy Carter kom fra en sydstat. Men den her situation er relativt unik, for Joe Biden har ikke nogen forbindelse til sydstaterne, siger USA-analytikeren.

Skellet mellem land og by

Det skulle da lige være, at han var vicepræsident under landets første sorte præsident, og det er ikke uvæsentligt i en delstat som Georgia, hvor der er flere sorte vælgere end i USA som helhed.

Den voksende sorte befolkning ses især i storbyen Atlanta og dens forstæder, og allerede for fire år siden kunne man her se et skred. Selvom Hillary Clinton tabte samlet, vandt hun i forstæderne og fik flere stemmer end nogen anden demokratisk kandidat før havde fået i Georgia.

- Det er virkelig et skel mellem land og by. De landlige områder er stadig ræverødt republikanerland, men på grund af urbaniseringen vokser storbyerne og forstæderne, og de trender mod demokraterne, siger Mirco Reimer-Elster.

Nevada

Nevada.
  • 6 valgmænd
  • Clinton vandt i 2016 med +2,4 procentpoint

Ørkenstaten med den verdensberømte casinoby Las Vegas er en svingstat i klassisk forstand. Fra 1960 og frem er den otte gange gået til demokraterne og syv gange til republikanerne.

Den er også den eneste af de 11 svingstater i denne liste, der ikke blev vundet af Trump for fire år siden.

Valget i 2016 var dog markant tættere, end da Barack Obama to gange vandt Nevada overbevisende, og Hillary Clinton fik kun 27.000 stemmer flere end Trump.

Derfor vurderes Nevada også som Trumps bedste mulighed for at vinde en blå stat, selvom målingerne i øjeblikket peger i demokratisk retning.

- Under normale omstændigheder ville Trump ikke løbe rundt i ørkenen med bare seks valgmænd på spil, men vi kan ende i et scenarie, hvor valget i år ikke bliver afgjort af få stemmer i Florida eller rustbæltet, men af seks valgmænd i Nevada, forklarer Mirco Reimer-Elster.

To tredjedele af alle stemmer i Nevada kommer normalt fra distriktet, der huser storbyen Las Vegas, og demokraternes vej til sejr sikres næsten altid ved en tilstrækkelig stor sejr her.

Ifølge Mirco Reimer-Elster er det i forstæderne, at kampen rent lavpraktisk kommer til at stå for at vinde Nevada.