Coronavirus

Eksperter advarer: Mangelfuld vaccine vil ikke virke på alle - hvis den kommer

Dansk professor bakker op om skræmmende perspektiv fra britisk virusekspert.

I takt med at coronapandemien igen strammer sit greb om store dele af verden, stiger forventningerne til en snarlig vaccine.

Men nu advarer en af Storbritanniens førende viruseksperter om, at den første generation af covid-19-vaccine formentlig vil være mangelfuld og ikke vil virke på alle – hvis det vel at mærke lykkes forskerne at udvikle en effektiv vaccine.

- Vi ved ikke, om vi overhovedet får en vaccine. Det er vigtigt, at vi ikke er for skråsikre og overoptimistiske, skriver Kate Bingham, leder af den britiske regerings virus-taskforce, i en artikel i lægetidsskriftet The Lancet.

Kate Bingham uddyber, at ingen vaccine nogensinde er blevet mødt med så store forventninger, og at vaccination mod covid-19 betragtes som det eneste våben i kampen mod den globale pandemi, men:

- Den første generation af vacciner er sandsynligvis ufuldkommen, og vi bør være forberedt på, at de måske ikke forhindrer smitte, men snarere reducerer symptomerne, og selv da måske ikke fungerer for alle eller i ret lang tid, skriver den britiske virusekspert i tidsskriftet.

Dansk professor bakker op

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin i Aarhus Universitet, er enig i Kate Binghams analyse.

- Der er ingen garanti for, at en mulig vaccine virker. Så vi skal ikke bygge vores strategi på, at vi bare skal udstå det her i nogle måneder, og så er alle problemer løst. Vi er nødt til at have et længere perspektiv, siger professoren til TV 2.

Søren Riis Paludan minder om, at der findes en række eksempler på sygdomme, man aldrig har fundet en vaccine for. Trods årtiers kamp er det endnu ikke lykkedes forskerne at udvikle en effektiv vaccine mod eksempelvis hiv og malaria.

- Så intet er sikkert. Og her har vi med en virus at gøre, der også inficerer dyr. Disse virusser er praktisk talt umulige at udrydde. Det er aldrig lykkedes at udrydde virus, der inficerer dyr, trods udvikling af effektive vacciner, advarer Søren Riis Paludan.

Han mener, vi skal forberede os på en fremtid med coronavirus i vores samfund. At vi ser ind i en fremtid, hvor vi har coronavirussen cirkulerende i højere eller lavere grad.

- Jeg tror, at vi vil have en tilbagevendende frekvens af små udbrud. Hyppigheden og udbredelsen af disse udbrud vil afhænge af, hvor stor en del af befolkningen, der vælger at blive vaccineret.

Kapløbet om vaccinen

Kate Binghams artikel i The Lancet kommer samtidig med, at kapløbet om at komme i mål med en vaccine spidser til.

Nogle af de selskaber, der menes at være længst fremme med en effektiv vaccine, er de amerikanske selskaber AstraZeneca og Johnson & Johnson.

De har nu begge fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at genoptage kliniske forsøg med en mulig coronavaccine.

Sådan udvikles en vaccine

Udvikling i laboratoriet

1. Udvikling i laboratoriet

Tid: Mindst 3-6 måneder

Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.

Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun. 

 

Foto: TV 2

Dyreforsøg

2. Dyreforsøg

Tid: Mindst 2-3 måneder.

Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.

Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.

Foto: TV 2

Test på mennesker

3. Test på mennesker

Tid: Mindst 6-12 måneder. 

Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.

I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.

 

Foto: TV 2

Produktion

4. Produktion

Tid: Ukendt

Lykkes alle test, og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.

Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.

Produktionstiden kan derfor variere, alt efter hvem der har udviklet vaccinen.

Foto: TV 2

Forsøgene blev standset af USA's lægemiddelstyrelse, FDA, for at undersøge, om alvorlige bivirkninger hos forsøgspersoner kunne være forbundet med de mulige vacciner. Forbuddet kom, efter at en deltager blev syg for seks uger siden.

- FDA gennemgik alle sikkerhedsdata fra forsøg globalt og konkluderede, at det var sikkert at genoptage forsøget, siger AstraZeneca.

Johnson & Johnson melder også, at virksomheden er klar til at genoptage sine forsøg med en mulig coronavaccine, efter at en forsøgsperson blev syg af uforklarlige årsager.

Danmark har indgået aftaler

De to mulige coronavacciner er blandt flere kandidater, der testes i tredje og sidste fase inden en endelig godkendelse.

De fire testfaser

Fase 1: Medicinen/vaccinen testets ofte kun på få personer (cirka 10 personer).

Fase 2: Medicinen/vaccinen testes på et større antal personer med den sygdom, som medicinen skal virke på (cirka 100 personer).

Fase 3: Medicinen/vaccinen testes på en stor gruppe patienter under mere dagligdagsforhold for at bekræfte effekten af medicinen.

Fase 4: Efter medicinen/vaccinen er godkendt til markedsføring, testes dens terapeutiske anvendelse bredere.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Forsøg med AstraZeneca og University of Oxfords fælles vaccine, der bliver testet på 30.000 mennesker i USA, er allerede blevet genoptaget i Storbritannien, Brasilien, Sydafrika og Japan.

Selskaberne Pfizer og Moderna er også med i vaccineopløbet. Begge forventer at anmode om godkendelse i næste måned.

Danmark har indgået aftaler med flere medicinalselskaber, der prøver at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Det er EU-Kommissionen, der på vegne af EU-landene har indgået aftaler med selskaber som AstraZeneca, Sanofi-GSK og Johnson & Johnson om at købe de mulige vacciner, hvis de ender med at blive godkendt til brug.